fbpx
REJSE: 800 år efter: Sydspaniere har verdens fineste museum for julekrybber
26. december 2023

KULTUR // REJSEBREV – Tidsrejse: For nogle er det leg, for andre alvor. Julekrybber kan gøre en til barn igen eller minde voksne om krig. Spansk museum med 70 af dem er netop kåret som klodens bedste.

Den smalle gyde ligger øde og ødelagt hen. Affald og murbrokker ligger i bunker, husene har gabende huller ind til et liv, der var. Alt er sørgeligt, gråt og barskt inde bag glasset, hvor sceneriet er konstrueret som et kunstværk.

”Det kunne være Syrien,” konstaterede Antonio Díaz, da jeg besøgte ham på hans over 5000 kvadratmeter store museum for krybbespil, Museo de Bélenes, en times kørsel fra Málaga.

Nede i et hjørne er to børn krøbet ind i en hule under nogle bjælker. Et lys skinner derindefra. Der sidder en mand, en dame og en baby. Josef, Maria og Jesus. Men det kunne være hvem som helst, og hvor som helst, Ukraine eller endog Betlehem.

julekrybbe spanien malaga museo de belenes
For nogle er det Josef, Maria og Jesus, for andre en familie på flugt, påpeger direktør for Museo de Bélenes, Antonio Díaz. Foto: Charlotte Rørth

”Også i dag er der flygtninge. Også i dag er der mennesker, der søger husly. Børn, der dræbes. Det er da tydeligt, at krybbespil stadig er dybt aktuelle.”

Han var ivrig efter at understrege, at det ikke var et ”politisk udsagn”, men ”bare en konstatering” af, at der er krig nu, som der var, da Jesus blev født.

Alvor og leg

I år er det eksakt 800 år siden, at den italienske munk, Frans af Assisi, skabte det første krybbespil – med levende mennesker og dyr. Ikke som en kommentar til krig, men som anskuelighedsundervisning: Se, Jesus fødes.

Også i dag spilles fødselstiden i levende live. Selv i det kolde nord som foran domkirken i Göteborg, hvor førskolebørn hvert år sidder frosne på bænke og følger med.

Det ses også i stort set hver eneste af de dårlige julefilm fra USA, og i Danmark ligger de mest kitschede udgaver til salg i supermarkeder og tingeltangelbutikker, men man kan også få håndskårne udgaver i træ og fine sæt i porcelæn.

Et tableau med Frans af Assisi, der skabte den første julekrybbe – med levende mennesker og dyr – for 800 år siden, byder velkommen til Museo de Bélenes. Foto: Charlotte Rørth

Ikke alle tager dem lige seriøst, for nogle er det tidsfordrivende legetøj eller ren dekoration.

Antonio Díaz og hans kone, Ana Cabellero vil ikke kalde sig ”super-katolske”, men har dog brugt en ukendt del af deres olivenolieformue og de seneste 16 år på at etablere og drive deres museum.

”Når jeg ser på en bélen, ser jeg nok noget andet og mere end dem, der ikke er troende. Man sanser budskabet uden ord, når man ser det lille barn ligge der,” fortalte Ana Cabellero.

Global førsteplads

På museet er 70 krybbespil, mange af dem flere kvadratmeter store med træer, huset, appelsiner, æsler, små høns og flere end 2000 menneskefigurer, der snor sig rundt i kendte og ukendte landskaber præcis som modeltog.

Det er Spaniens første museum af sin slags, kun seks år gammelt, og så velanskrevet, at det netop har fået den største, kollegiale hæder: En guldmedalje af La Federación Internacional Belenista, den internationale forening for krybbespil. Den blev uddelt, da 600 repræsentanter var samlet på museet i anledning af 800-året.

Foto: Charlotte Rørth

Antonio Díaz reagerede med ”tilfredshed og overraskelse”, skriver museet på sin hjemmeside, over nu at kunne slå fast, at ”der i Andalucía findes det fineste museum for krybbespil i verden”.

På spansk hedder de bélenes efter Bélen, Betlehem, og de fylder lige så meget i gadebilledet som i Italien. Rom har verdens største museum, men det var Napoli, der i flere århundreder havde mest hang til figurspillene. Napoli var i mange år spansk, og det er stadig den napolitanske stil, der dyrkes her.

Mylder af Maria’er

Det gælder også inde i Málaga, der hvert år udgiver en særlig guide til de bélenes, man kan besøge i butikker, i rådhusets Patio de Banderas og ikke mindst den største i katedralen, 20 gange fem meter.

For hvert år er der flere store bélenes at besøge. I år er der 81, så kommunens guide er omfattende.

https://mmalaga.es/ruta-belenes-navidad-malaga/

Det er ikke kun antallet af bélenes, der vokser.

Hvert år opsættes også flere lys. I år er der hængt over 2,2 millioner LED-pærer i blandt andet 109 palmetræer og store dekorationer hen over marmorgaden Calle Larios og en ”videomapping” på katedralens tårn. Lysene er tændt hver dag fra kl. 18.30 til midnat, nogle nætter frem til kl. 2, jule- og nytårsnat frem til kl. 6 om morgenen.

Málagas centrale marmorgade, Calle Larios, bliver hver jul overdækket af dekorationer, der bliver større for hvert år, der går. Foto: Charlotte Rørth

Investeringen er på over 1,4 millioner euro, men den kommer rigeligt ind, at dømme efter juletravlheden, og bystyret forsikrer, at der er tænkt på klimaet, og skønner, at det vil koste 14.000 euro i el. Det er cirka en fjerdedel af udgiften i 2009 og med langt flere dekorationer.

At Málaga for alvor tager julen seriøst, er tydeligt, når man er kommet der i mange år. Og det er mændene, der står bag.

Mænd leger mest

”Det er mændenes domæne,” forklarede Miguel Perez om at bygge bélenes, da han ekspederede mig i sin butik, Nazareno. Her sælger han små Jesusbabyer på halm i plastik til 3 euro og fine træskårne kameler med vise mænd til flere hundrede euro.

Året igennem mødes mændene og maler og klippeklistrer og beder måske en bøn ind i mellem. Der er også enkelte kvinder med. En af dem er Anna Sanchez, der af kaffevædet papir har kreeret småbitte bøger til den knap en halv meter høje synagoge i tableauet i domkirken.

”Jeg er ikke praktiserende, men når jeg arbejder med vores krybbespil, tænker jeg over, hvorfor vi er til, hvad vi skal, hvordan vi kan gøre godt for andre,” forsikrede hun og fortsatte: ”At give gaver, pynte op, at bygge bélenes. Det skaber glæde. Og det er vel det, julen handler om, ikke?”

Jesus kan fås helt ned til under en tyver i Málaga. Men kun turister køber plastik, forsikrer ejeren, Miguel Perez. Foto: Charlotte Rørth

Ifølge hende har stort set alle spanske familier krybbespil.

Mange har dem som arvestykker, men i boderne langs havnepromenaden og inde hos Nazareno fås de billige i alle mulige udgaver. De kan måske signalere, at man ikke tager motivet lige så seriøst som indehaveren?

Miguel Perez ser i hvert fald lettere misfornøjet ud, da han svarer med et bekræftende nik, at jo, det er ”mest turister, der køber dem.”

Læs videre

Katekismus for kulturkristne: Vil du være med?

Katekismus for kulturkristne: Vil du være med?

Jeg har sat gang i et vildt projekt.

Et, jeg hverken kan eller vil klare alene.

Jeg vil skrive en bog med ord, der kan skabe samtaler om, hvad den kristne tro er i vores liv nu og fremover.

En lille, kompakt bog, der er let at læse og kan holde til at blive slidt.

Man skal have lyst til at give den til andre og sig selv, så man kan få snakket sammen om, hvad det egentlig vil sige at være kristen. Hvad kan det betyde det for mig? For andre? For verden? 

Man kan kalde den en slags katekismus for kulturkristne.

I omtrent 500 år har Den Lille Katekismus, skrevet af Martin Luther, den bærende teolog bag vores protestantiske folkekirke, formet dagliglivet i Danmark.

Hvad end, vi selv eller vores bedsteforældre er blevet undervist efter den eller ej.

Mange lærte at læse med den lille bog, den største bestseller gennem tiderne herhjemme næst efter Bibelen.

Den lille bog skulle “husfaderen” undervise sin familie efter, så den var skrevet på dansk. Det var et voldsomt brud fra danskernes foregående 500 år med den katolske kirke, hvor det primært var præsterne, der lærte fra sig og det på latin.

Hvordan skal en katekismus i dag se ud?
Hvem skal den være rettet til?
Hvad skal der stå i den?
Det vil jeg gerne have, at du er med til at bestemme. 

Læs mere

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

FORSKNING & FREMTID // INTERVIEW - At kunne lave mælk gør os til pattedyr. At bære og føde sårbare babyer gør os afhængige af andre end os selv. Det er kvindens krop, der gør os til mennesker og skaber samfund, fastslår forskeren Cat Bohannon i sin internationale bestseller om 200 millioner års kropslig (r)evolution.   

Når forskeren Cat Bohannon, 45 år, fredag 24. maj rejser fra Seattle til København for at holde foredrag, er flyturen for hende ”like the blink of an eye”, efter at hun i over 10 år har siddet fordybet i ikke blot sin egen historie, men 200 millioner års kvindekropshistorie.

”Det er de mange år, der gør mig optimistisk,” siger hun en morgen tværs over kloden, efter at hun har afleveret datteren på fem og sønnen på tre i børnehave. Hun ser en bedre fremtid for begge sine børns køn ”og alle andre køn”, understreger hun, der som 18-årig brød med sin irsk-katolske baggrund, engagerede sig varmblodigt i ”the queer community” og nu er ateist.

”Jeg ser de store linjer. Det lange træk. Der er en forandring i gang, trods nutidens backlash fra højrefløjen og mænd, der føler magten smuldre. Den samlede biologiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling hen over millioner af år viser, at mennesker bliver mere og mere lig hinanden. Kønsforskellene vil mindskes,” fastslår hun.

Læs mere

Tag det bedste med hjem – få 11 gode råd

Tag det bedste med hjem – få 11 gode råd

Det er godt at være afsted, at rejse, at fordybe sig, at være på retræter og kurser. Men hvad så, når man kommer hjem? Bliver det så bare til gode minder og ingen livsændringer?

Jeg har lettere ved at få noget til at hænge ved, hvis jeg skriver og læser om det.

Derfor har jeg lavet en liste med de 11 ting, jeg gerne vil opdrage mig selv til at ændre i mit liv herhjemme denne sommer.

Meld dig til mit nyhedsbrev inde i teksten (klik på "Læs mere") og få inspiration til at lade dine egne rejser leve længere.

Læs mere

Læs videre