KULTUR // REJSEBREV – Tidsrejse: For nogle er det leg, for andre alvor. Julekrybber kan gøre en til barn igen eller minde voksne om krig. Spansk museum med 70 af dem er netop kåret som klodens bedste.
Den smalle gyde ligger øde og ødelagt hen. Affald og murbrokker ligger i bunker, husene har gabende huller ind til et liv, der var. Alt er sørgeligt, gråt og barskt inde bag glasset, hvor sceneriet er konstrueret som et kunstværk.
”Det kunne være Syrien,” konstaterede Antonio Díaz, da jeg besøgte ham på hans over 5000 kvadratmeter store museum for krybbespil, Museo de Bélenes, en times kørsel fra Málaga.
Nede i et hjørne er to børn krøbet ind i en hule under nogle bjælker. Et lys skinner derindefra. Der sidder en mand, en dame og en baby. Josef, Maria og Jesus. Men det kunne være hvem som helst, og hvor som helst, Ukraine eller endog Betlehem.
”Også i dag er der flygtninge. Også i dag er der mennesker, der søger husly. Børn, der dræbes. Det er da tydeligt, at krybbespil stadig er dybt aktuelle.”
Han var ivrig efter at understrege, at det ikke var et ”politisk udsagn”, men ”bare en konstatering” af, at der er krig nu, som der var, da Jesus blev født.
Alvor og leg
I år er det eksakt 800 år siden, at den italienske munk, Frans af Assisi, skabte det første krybbespil – med levende mennesker og dyr. Ikke som en kommentar til krig, men som anskuelighedsundervisning: Se, Jesus fødes.
Også i dag spilles fødselstiden i levende live. Selv i det kolde nord som foran domkirken i Göteborg, hvor førskolebørn hvert år sidder frosne på bænke og følger med.
Det ses også i stort set hver eneste af de dårlige julefilm fra USA, og i Danmark ligger de mest kitschede udgaver til salg i supermarkeder og tingeltangelbutikker, men man kan også få håndskårne udgaver i træ og fine sæt i porcelæn.
Ikke alle tager dem lige seriøst, for nogle er det tidsfordrivende legetøj eller ren dekoration.
Antonio Díaz og hans kone, Ana Cabellero vil ikke kalde sig ”super-katolske”, men har dog brugt en ukendt del af deres olivenolieformue og de seneste 16 år på at etablere og drive deres museum.
”Når jeg ser på en bélen, ser jeg nok noget andet og mere end dem, der ikke er troende. Man sanser budskabet uden ord, når man ser det lille barn ligge der,” fortalte Ana Cabellero.
Global førsteplads
På museet er 70 krybbespil, mange af dem flere kvadratmeter store med træer, huset, appelsiner, æsler, små høns og flere end 2000 menneskefigurer, der snor sig rundt i kendte og ukendte landskaber præcis som modeltog.
Det er Spaniens første museum af sin slags, kun seks år gammelt, og så velanskrevet, at det netop har fået den største, kollegiale hæder: En guldmedalje af La Federación Internacional Belenista, den internationale forening for krybbespil. Den blev uddelt, da 600 repræsentanter var samlet på museet i anledning af 800-året.
Antonio Díaz reagerede med ”tilfredshed og overraskelse”, skriver museet på sin hjemmeside, over nu at kunne slå fast, at ”der i Andalucía findes det fineste museum for krybbespil i verden”.
På spansk hedder de bélenes efter Bélen, Betlehem, og de fylder lige så meget i gadebilledet som i Italien. Rom har verdens største museum, men det var Napoli, der i flere århundreder havde mest hang til figurspillene. Napoli var i mange år spansk, og det er stadig den napolitanske stil, der dyrkes her.
Mylder af Maria’er
Det gælder også inde i Málaga, der hvert år udgiver en særlig guide til de bélenes, man kan besøge i butikker, i rådhusets Patio de Banderas og ikke mindst den største i katedralen, 20 gange fem meter.
For hvert år er der flere store bélenes at besøge. I år er der 81, så kommunens guide er omfattende.
Det er ikke kun antallet af bélenes, der vokser.
Hvert år opsættes også flere lys. I år er der hængt over 2,2 millioner LED-pærer i blandt andet 109 palmetræer og store dekorationer hen over marmorgaden Calle Larios og en ”videomapping” på katedralens tårn. Lysene er tændt hver dag fra kl. 18.30 til midnat, nogle nætter frem til kl. 2, jule- og nytårsnat frem til kl. 6 om morgenen.
Investeringen er på over 1,4 millioner euro, men den kommer rigeligt ind, at dømme efter juletravlheden, og bystyret forsikrer, at der er tænkt på klimaet, og skønner, at det vil koste 14.000 euro i el. Det er cirka en fjerdedel af udgiften i 2009 og med langt flere dekorationer.
At Málaga for alvor tager julen seriøst, er tydeligt, når man er kommet der i mange år. Og det er mændene, der står bag.
Mænd leger mest
”Det er mændenes domæne,” forklarede Miguel Perez om at bygge bélenes, da han ekspederede mig i sin butik, Nazareno. Her sælger han små Jesusbabyer på halm i plastik til 3 euro og fine træskårne kameler med vise mænd til flere hundrede euro.
Året igennem mødes mændene og maler og klippeklistrer og beder måske en bøn ind i mellem. Der er også enkelte kvinder med. En af dem er Anna Sanchez, der af kaffevædet papir har kreeret småbitte bøger til den knap en halv meter høje synagoge i tableauet i domkirken.
”Jeg er ikke praktiserende, men når jeg arbejder med vores krybbespil, tænker jeg over, hvorfor vi er til, hvad vi skal, hvordan vi kan gøre godt for andre,” forsikrede hun og fortsatte: ”At give gaver, pynte op, at bygge bélenes. Det skaber glæde. Og det er vel det, julen handler om, ikke?”
Ifølge hende har stort set alle spanske familier krybbespil.
Mange har dem som arvestykker, men i boderne langs havnepromenaden og inde hos Nazareno fås de billige i alle mulige udgaver. De kan måske signalere, at man ikke tager motivet lige så seriøst som indehaveren?
Miguel Perez ser i hvert fald lettere misfornøjet ud, da han svarer med et bekræftende nik, at jo, det er ”mest turister, der køber dem.”