fbpx
Underminerer magten: Spirituelle oplevelser provokerer både kirke, moske og stat
21. november 2022

Møder med altet, en overjordisk kraft, med engle eller med Gud er principielt uønskede for alle ledere med magt, både de religiøse og sekulære. Når mennesker mærker en direkte kontakt med det guddommelige eller tænker sig til, at den er der og giver dem betydning, mister ledere deres magt over dem. Mød Safet Bektovic, forskeren, der kæder Søren Kierkegaard sammen med muslimsk mystik og almindelige menneskers mylder af religiøse erfaringer.

Da Safet Bektovic i 1992 måtte flygte fra krigen i eks-Jugoslavien var det med rædsel, men også forventning.
Måske kunne han komme til Danmark? Til Søren Kierkegaards fædreland? Filosoffen, der havde personificeret hans oprørstrang i det fællesskabsorienterede socialistiske land og ditto moderate muslimske familie, hvor det at være sammen i ritualerne var det bærende.
Det var derfor en ”voldsom blanding af forskellige følelser”, der raserede i ham, da han forlod sit land, og samtidig så en mulighed for at udleve sin drøm.
”Det var en ung mands oprør,” husker han.
”Jeg deltog i de første demonstrationer dengang i slutningen af 1980’erne som et oprør mod den herskende ideologi, der ønskede at annullere individualiteten – forenklet sagt. Samtidig havde også den fremherskende tolkning af islam afgørende vægt på fællesskab,” fortæller Safet Bektovic.
Hans familie var ikke stærkt troende, men holdt af at dyrke ritualerne, hvor alle var sammen.
Selv var han både tiltrukket af fællesskabet, men også i opposition til det. 

Lyt til podcasten med Safet Bektovic her

Og da kom Søren Kierkegaard vandrende ind i hans liv som en, der satte ord på hans tanker om spændet mellem hans ønske om at udvikle sig som individ og religionens og samfundets ønske om, at han underordnede sig de fælles love og regler.
”De er vigtig for at skabe en stabilitet i samfundet, og de er jo ikke et problem i sig selv,” understreger han, men samtidig filosoferede han som Kierkegaard over, at udviklingen af en identitet og samtidig al religion fordrer en individuel relation til sin gud, en tro.

  • Safet Bektovic
  • 2016 – Førsteamanuensis i teologiske islamstudier ved teologisk fakultet, Universitetet i Oslo.
  • 2011- 2015 Gæstelærer samme sted.
  • 2007-2011 Lektor ved Center for europæisk islamisk tænkning, Københavns Universitet.
  • 2003 – 2006 Ekstern lektor ved teologisk fakultet, Københavns Universitet.
  • 2000-2002 Post.doc. samme sted.
  • 1996-2000 Ph.D samme sted om Søren Kierkegaards filosofi i forhold til islam.
  • 1992 flygtede til Danmark med sin familie, der stadig bor der, ligesom han også gør delvist.
  • 1989-1992 Ph.D. i moderne filosofi ved universitetet i Sarajevo (uafsluttet på grund af krig).
  • 1985-1989 Cand.mag. i filosofi og sociologi ved universitetet i Pristina.
  • Forfatter til: Islamisk filosofi. Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger, ANIS, København, 2012, Kulturmøder og religion. Identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge. Museum Tusculanum, København, 2004, og Troens lidenskab hos Søren Kierkegaard og i sufisme, Københavns Universitet, 1999, (Ph.d.-afhandling)

Safet Bektovic kom ind i landet og fik ad åre fik mulighed for at for skrive en Ph.D. i religionsfilosofi om netop Søren Kierkegaard (1813-1855) på Københavns Universitet. Siden lukkede under stor debat det institut, han arbejdede på, Center for europæisk islamisk tænkning, og nu arbejder han på universitetet i Oslo.På hans kontor på teologisk fakultet står selvsagt bøger om Søren Kierkegaard og hans egne værker om islamisk filosofi og identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge, men også et bredt udvalg af bøger om mystik, om det enkelte menneskes religiøse oplevelser, i de to religioner. 

Suspekte møder

Over halvdelen af os siger i undersøgelser ja til, at vi har oplevelser. De beskrives også i både islam og kristendom, men at begge religioner har det ambivalent med dem, stod hurtigt klart for ham. Det samme gjorde modstanden mod at tale åbent om gudsoplevelser i sekulære kredse.

Læs interview: “Så ti dog ikke stille” her

”For religionerne er det suspekt, når mennesker begynder at tale om en personlig oplevelse af det guddommelige. Det er jo almindelige mennesker, der har de oplevelser, ikke kun dem, der er godkendt til det af religionernes ledere og har en korrekt forståelse – og også ikke-religiøse mennesker kan opleve noget,” fortæller Safet Bektovic.

Mange oplever desuden, at den kontakt, de får, ikke er direkte rettet ind i en religion, men oftere er en erfaring uden ord eller på anden måde har en direkte afsender.
”Så kan man spørge: Hvad er det så for en gud, du har oplevet? Den kristne eller Allah? Og hvad skal man sige, når en muslim har oplevelser med Jesus? Er han eller hun så muslim eller kristen? Oplevelser passer ikke ind i rammerne,” fastslår Safet Bektovic.

Urgammel metafysik

Nogle prøver at få oplevelsen til at passe ind for at høre til et sted og for at få nogle ord på det, de har oplevet. Andre bruger musik eller kunst, ”måske for ikke at provokere,” funderer Safet Bektovic.
Han kalder de mystiske oplevelser ”universelle”, fordi de ”sker overalt og altid har gjort det”.
”De viser os mennesker, der findes en universel urgammel metafysik, der er stærkere end religionernes dogmer,” sammenfatter han.

At mennesker er ens uanset race og religion er ikke let at rumme, hvis ens magt som kirke bygger på fælles love og regler. Derfor prøver religioner også at inddrage mystikken, men det er svært, fordi oplevelserne overskrider religionernes indbyrdes grænser og dermed for nogle underminerer deres eksistens.
”De mystiske erfaringer fortæller os, at gud går videre end de forskellige ortodoksier,” konstaterer Safet Bektovic om nærdødsoplevelser og andre oplevelser, der er ens kloden over.

Kan binde os sammen

”Spirituelle oplevelser er farlige for magten, også fordi det kan binde folk sammen. Taler man sammen om oplevelser på tværs af religioner og lande, vil man få fremhævet det, der er universelt fælles,” påpeger han og forklarer, hvordan selve det, at vi kan have oplevelser, også er en magtmæssig provokation for det sekulære samfund.
”Når så mange oplever dem, er det en del af vores samlede viden, at det guddommelige vil os. At det eksisterer, og at vi som mennesker ikke har magten. Oplevelserne fortæller også, at vi mennesker ikke er så forskellige, som magten ønsker, at vi ser os selv som,” konkluderer Safet Bektovic.

 

 

Læs videre

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud?  Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Fra en konge til den næste 

Fra en konge til den næste 

Da vi 14. januar fik ny konge i Danmark, fik vi ikke bare for første gang i 52 år en mand på tronen. Vi fik også for kun fjerde gang siden 1523 en regent, der ikke proklamerer at regere med Gud ved sin side.
Stort set lige siden, Frederik 1. kom med sit ”Nihil sine numine”, ”Intet uden Gud”, har monarken medinddraget Herren selv. Margrethe 2. sagde direkte som den første Frederik: ”Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke”.
Den nyeste Frederik, den tiende i rækken, har valgt at sige: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.”
Hvad betyder det?
Og betyder det noget, at han ikke siger noget om Gud?
Nogle kristne har harceleret vredt over det. Kristeligt Dagblad skrev, at det var ”urovækkende”.
At skrive sådan, synes jeg, er urovækkende.
Kongen skulle vælge et motto for sin gerning, der holder hans tid ud. Det afgørende er derfor indholdets relation til netop ham. Han skal kunne stå ved det.

Læs mere

Skriveskole for efterladte efter selvmord

Skriveskole for efterladte efter selvmord

Hvert år mister 30.000 danskere en nærtstående til selvmord, mange tusinde flere rammes som venner, arbejds- eller skolekammerater med mere.
Det er ni år siden, vores yngste søn tog sit liv. Siden er alt forandret. For mig, min familie, så mange omkring os.
Vi reagerer forskelligt i sorgen både lige efter og mange år senere.

Også derfor tror jeg på, at det er godt at vi taler sammen og kan læse om andres erfaringer.
Derfor afholder jeg til efteråret en skriveskole for dem, der har mistet til selvmord.

Skriveskolen er støttet af Region Nordjylland, Regionsrådets udvalg for Regional Udvikling og Innovation, og vil holde til på KUNSTEN, kunstmuseet i Aalborg. 
NYT: Thomas Augustinussen kommer også og holder oplæg. Dato følger snart!

Læs mere

Læs videre