fbpx
Charlotte Roerth
Kontakt
Underminerer magten: Spirituelle oplevelser provokerer både kirke, moske og stat
21. november 2022

Møder med altet, en overjordisk kraft, med engle eller med Gud er principielt uønskede for alle ledere med magt, både de religiøse og sekulære. Når mennesker mærker en direkte kontakt med det guddommelige eller tænker sig til, at den er der og giver dem betydning, mister ledere deres magt over dem. Mød Safet Bektovic, forskeren, der kæder Søren Kierkegaard sammen med muslimsk mystik og almindelige menneskers mylder af religiøse erfaringer.

Da Safet Bektovic i 1992 måtte flygte fra krigen i eks-Jugoslavien var det med rædsel, men også forventning.
Måske kunne han komme til Danmark? Til Søren Kierkegaards fædreland? Filosoffen, der havde personificeret hans oprørstrang i det fællesskabsorienterede socialistiske land og ditto moderate muslimske familie, hvor det at være sammen i ritualerne var det bærende.
Det var derfor en ”voldsom blanding af forskellige følelser”, der raserede i ham, da han forlod sit land, og samtidig så en mulighed for at udleve sin drøm.
”Det var en ung mands oprør,” husker han.
”Jeg deltog i de første demonstrationer dengang i slutningen af 1980’erne som et oprør mod den herskende ideologi, der ønskede at annullere individualiteten – forenklet sagt. Samtidig havde også den fremherskende tolkning af islam afgørende vægt på fællesskab,” fortæller Safet Bektovic.
Hans familie var ikke stærkt troende, men holdt af at dyrke ritualerne, hvor alle var sammen.
Selv var han både tiltrukket af fællesskabet, men også i opposition til det. 

Lyt til podcasten med Safet Bektovic her

Og da kom Søren Kierkegaard vandrende ind i hans liv som en, der satte ord på hans tanker om spændet mellem hans ønske om at udvikle sig som individ og religionens og samfundets ønske om, at han underordnede sig de fælles love og regler.
”De er vigtig for at skabe en stabilitet i samfundet, og de er jo ikke et problem i sig selv,” understreger han, men samtidig filosoferede han som Kierkegaard over, at udviklingen af en identitet og samtidig al religion fordrer en individuel relation til sin gud, en tro.

  • Safet Bektovic
  • 2016 – Førsteamanuensis i teologiske islamstudier ved teologisk fakultet, Universitetet i Oslo.
  • 2011- 2015 Gæstelærer samme sted.
  • 2007-2011 Lektor ved Center for europæisk islamisk tænkning, Københavns Universitet.
  • 2003 – 2006 Ekstern lektor ved teologisk fakultet, Københavns Universitet.
  • 2000-2002 Post.doc. samme sted.
  • 1996-2000 Ph.D samme sted om Søren Kierkegaards filosofi i forhold til islam.
  • 1992 flygtede til Danmark med sin familie, der stadig bor der, ligesom han også gør delvist.
  • 1989-1992 Ph.D. i moderne filosofi ved universitetet i Sarajevo (uafsluttet på grund af krig).
  • 1985-1989 Cand.mag. i filosofi og sociologi ved universitetet i Pristina.
  • Forfatter til: Islamisk filosofi. Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger, ANIS, København, 2012, Kulturmøder og religion. Identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge. Museum Tusculanum, København, 2004, og Troens lidenskab hos Søren Kierkegaard og i sufisme, Københavns Universitet, 1999, (Ph.d.-afhandling)

Safet Bektovic kom ind i landet og fik ad åre fik mulighed for at for skrive en Ph.D. i religionsfilosofi om netop Søren Kierkegaard (1813-1855) på Københavns Universitet. Siden lukkede under stor debat det institut, han arbejdede på, Center for europæisk islamisk tænkning, og nu arbejder han på universitetet i Oslo.På hans kontor på teologisk fakultet står selvsagt bøger om Søren Kierkegaard og hans egne værker om islamisk filosofi og identitetsdannelse blandt kristne og muslimske unge, men også et bredt udvalg af bøger om mystik, om det enkelte menneskes religiøse oplevelser, i de to religioner. 

Suspekte møder

Over halvdelen af os siger i undersøgelser ja til, at vi har oplevelser. De beskrives også i både islam og kristendom, men at begge religioner har det ambivalent med dem, stod hurtigt klart for ham. Det samme gjorde modstanden mod at tale åbent om gudsoplevelser i sekulære kredse.

Læs interview: “Så ti dog ikke stille” her

”For religionerne er det suspekt, når mennesker begynder at tale om en personlig oplevelse af det guddommelige. Det er jo almindelige mennesker, der har de oplevelser, ikke kun dem, der er godkendt til det af religionernes ledere og har en korrekt forståelse – og også ikke-religiøse mennesker kan opleve noget,” fortæller Safet Bektovic.

Mange oplever desuden, at den kontakt, de får, ikke er direkte rettet ind i en religion, men oftere er en erfaring uden ord eller på anden måde har en direkte afsender.
”Så kan man spørge: Hvad er det så for en gud, du har oplevet? Den kristne eller Allah? Og hvad skal man sige, når en muslim har oplevelser med Jesus? Er han eller hun så muslim eller kristen? Oplevelser passer ikke ind i rammerne,” fastslår Safet Bektovic.

Urgammel metafysik

Nogle prøver at få oplevelsen til at passe ind for at høre til et sted og for at få nogle ord på det, de har oplevet. Andre bruger musik eller kunst, ”måske for ikke at provokere,” funderer Safet Bektovic.
Han kalder de mystiske oplevelser ”universelle”, fordi de ”sker overalt og altid har gjort det”.
”De viser os mennesker, der findes en universel urgammel metafysik, der er stærkere end religionernes dogmer,” sammenfatter han.

At mennesker er ens uanset race og religion er ikke let at rumme, hvis ens magt som kirke bygger på fælles love og regler. Derfor prøver religioner også at inddrage mystikken, men det er svært, fordi oplevelserne overskrider religionernes indbyrdes grænser og dermed for nogle underminerer deres eksistens.
”De mystiske erfaringer fortæller os, at gud går videre end de forskellige ortodoksier,” konstaterer Safet Bektovic om nærdødsoplevelser og andre oplevelser, der er ens kloden over.

Kan binde os sammen

”Spirituelle oplevelser er farlige for magten, også fordi det kan binde folk sammen. Taler man sammen om oplevelser på tværs af religioner og lande, vil man få fremhævet det, der er universelt fælles,” påpeger han og forklarer, hvordan selve det, at vi kan have oplevelser, også er en magtmæssig provokation for det sekulære samfund.
”Når så mange oplever dem, er det en del af vores samlede viden, at det guddommelige vil os. At det eksisterer, og at vi som mennesker ikke har magten. Oplevelserne fortæller også, at vi mennesker ikke er så forskellige, som magten ønsker, at vi ser os selv som,” konkluderer Safet Bektovic.

 

 

Læs videre

Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige

Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige

Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Læs mere

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

En februaraften for en række år siden talte jeg i telefon med min svigerfar, da vandet gik, og en fødsel begyndte.

Vi havde valgt ikke at få at vide, om det var en dreng eller en pige. Vi anede som alle andre alligevel intet om hvilket menneske, der var på vej. Vi vidste kun, at den lille med garanti ville rykke rundt på vores hjerter og de forestillinger om verden, vi som voksne er så forhippede på at holde fast i. Der ville ske det, som skete for 2000 år siden.

Da jeg havde sagt farvel til svigerfar og hjulpet min mand og vores ældste søn med at tage frikadellerne af bordet, væltede veerne ind over mig hulter til bulter. I dobbeltsengen lå jeg i smerte og lykke og muskelarbejde og den særegne fødselsduft af blod og fostervand - som af fjord og dyr ved aftenstide. Ambulancen kom. To brandmænd bar mig ud i frosten, lagde mig på båren, det lille stød på halebenet fik barnet til at glide ud, den ene brandmand slap mit ben. Greb ham.

En dreng.

Vi er ikke alle født i ambulancer eller i stalde under stjerner, men vi er alle født og har alle forandret livet hos dem, der er rundt om os. Om vi vil det eller ej. En fødsel er den mest gennemgribende begivenhed i vores liv, og vi mennesker er ikke herrer over den. Den kan ende i død såvel som i liv. På Jesu tid overlevede højst hvert andet barn og hver anden mor.

Måske ville Gud risikere dette for sin søn for at vise os, at det vigtigste ikke kan kontrolleres af mennesket selv?

Læs mere

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et sted i London sidder en snart 80-årig dame ved sit skrivebord og ser ud på et træ. Hvilket træ har ingen betydning. Ej heller, hvor det står. At hun, et menneske, bare sidder stille og kigger nøje på et stykke natur, er det afgørende. ”It can be anything, really." Det kan være hvad som helst. Sæt dig bare stille og se på det i 10 minutter. Gerne udendørs, selvfølgelig. "Even in the rain." Karen Armstrong ler.

Hun ved, det lyder letkøbt, men det er det ikke. Er der nogen, der i dag kan kaldes vis, er det nemlig hende.

Kloden rundt er hun anerkendt som en af vor tids store tænkere og har skrevet flere af de bøger, både menigmand, magtens og fredens folk læser for at finde veje ud af konflikter, rædsler og almindelig eksistentiel tvivl. I sine nu 30 priste, lærde og læseværdige værker har hun især koncentreret sig om menneskets behov for religioner og deres opståen, ligheder og forskelle. Nu, ”hvor jeg er ved at blive gammel” som hun siger, vil hun samle sin viden til klodens bedste.
Det gør hun i bogen med den sigende titel, Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden, som magasinet The New Yorker ved udgivelsen kaldte ”en af årets vigtigste udgivelser”.

Læs mere

Læs videre