Debut på prædikestol i DR og domkirke

2. december 2020

3. januar skal jeg prædike i Budolfi, domkirken i Aalborg. Gudstjenesten, der begynder kl. 10, sendes også på DRs P1.

Det er første gang, jeg har sagt ja til at prædike. Det er store skridt at tage op ad den smalle trappe til prædikestolen. Jeg plejer at sidde på kirkebænken. Der er jeg tilpas. Afventende, hvilende i mig selv, mine tanker, tro, følelser, fryd og sorg. Det er en foræring hver søndag, jeg er der. I løbet af en gudstjeneste kommer jeg rundt i det meste af mit sind og får lukket verden først ude, siden ind, så jeg er klar til den kommende uge.

Jeg er ikke genert over at skulle tale til mange, men søndag 3. januar prøver jeg at løfte et andet ansvar end det, jeg gør til foredrag. Når jeg er ude at tale på biblioteker, sognehuse og kirker, er det alene som den, jeg er. På prædikestolen er jeg også kun mig, men jeg har fået en plads at stå på, som jeg vil behandle med respekt. Ikke, at det får mig til at sige noget andet, end jeg ellers kunne have sagt, men jeg ved, det høres anderledes, når det kommer oppe fra en prædikestol end nede fra mine 163 centimeter stående på gulvet.

Så nu skriver jeg. Med alvor og i glæde.

Jeg er spændt, men jeg ved, jeg er i de bedste hænder. Margrethe Østergaard er kantor. Jørgen Ellekilde organist og Hanne Dahl præst i stedet for Nanna Holm. Hun er sygemeldt efter et trafikuheld, men var lykkeligvis med, da vi valgte salmer.

Niels Brunses Helligtrekonger-salme “Vise mænd ledte den lange vej” opfører koret som motet.

Vi andre skal synge:
136 Dejlig er den himmel blå – som alle kan synge med på og lade som om, vi er børn igen
362 Gør dig nu rede, kristenhed – der beskriver en tro, der vokser: “Af glæde skal du stråle”
101 Himlens morgenrøde – der går tæt på meningen med, at “den dunkle vrå blev lysets hjem”
137 Det runde himlens stjernetelt – der håber, vi lærer af “verdens vise det lille barn i Betlehem at skatte og at prise”
7 Herre Gud, dit dyre navn og ære – En af Dronning Margrethes yndlingssalmer, som hun fortalte i mit interview med hende om tro, som sender os ud i verden som voksne og dødelige, men ranke

Glædelig advent, glædelig ventetid.

Læs videre

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin.

Læs mere

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

"I kender fortællingerne. Gang på gang forsvarer Jesus en enkelt kvinde, ofte en synderinde, overfor en gruppe af mænd. Hvorfor?"
Sådan spurgte jeg i søndags, da jeg prædikede i Oslo, og sådan er der blevet spurgt overalt lige siden, evangelierne udkom. Også før.

"Fortællingerne må have været sket, som de er skrevet, for det har været helt og aldeles uforståeligt og revolutionerende, at en mand dengang forsvarede en syndig kvinde," sagde jeg fra prædikestolen i Misjonskirken.

Jeg var invitereret til en samtale med præst Erik Andreassen og til at prædike ud fra fortællingen om den dag, en kvinde gik hen til Jesus, mens han skulle til at spise sammen med andre mænd. Hun giver sig til at vaske hans fødder i sine tårer og tørre dem med sit hår, og han lader hende gøre det. Det må have taget en rum tid, og imens sidder mændene bare der og ser på.

"Hvorfor beskæftiger Jesus sig med de synderinder? Havde han ikke bedre ting at tage sig til," spurgte jeg og tillod mig at svare selv.

"Jeg ved godt, at jeg er kvinde, og at mine ord om andre kvinder let kan affejes som sød søstersolidaritet, men jeg taler faktisk ikke om kvinderne. Jeg taler om Jesus. Det handler om meget mere end kønsroller. Det handler om kristendom. Det handler om det altafgørende skridt, Jesus tager, da han sendes til verden for at gå rundt her. Det handler kristendommens kerne. Først med Jesus bliver kvinderne talt med som mennesker. Det er den store forandring, kristendommen kommer med. Det er den store forskel."

Læs hele prædiken her - eller stream den via link i teksten.

Læs mere

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud? Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data