Debut på prædikestol i DR og domkirke
2. december 2020

3. januar skal jeg prædike i Budolfi, domkirken i Aalborg. Gudstjenesten, der begynder kl. 10, sendes også på DRs P1.

Det er første gang, jeg har sagt ja til at prædike. Det er store skridt at tage op ad den smalle trappe til prædikestolen. Jeg plejer at sidde på kirkebænken. Der er jeg tilpas. Afventende, hvilende i mig selv, mine tanker, tro, følelser, fryd og sorg. Det er en foræring hver søndag, jeg er der. I løbet af en gudstjeneste kommer jeg rundt i det meste af mit sind og får lukket verden først ude, siden ind, så jeg er klar til den kommende uge.

Jeg er ikke genert over at skulle tale til mange, men søndag 3. januar prøver jeg at løfte et andet ansvar end det, jeg gør til foredrag. Når jeg er ude at tale på biblioteker, sognehuse og kirker, er det alene som den, jeg er. På prædikestolen er jeg også kun mig, men jeg har fået en plads at stå på, som jeg vil behandle med respekt. Ikke, at det får mig til at sige noget andet, end jeg ellers kunne have sagt, men jeg ved, det høres anderledes, når det kommer oppe fra en prædikestol end nede fra mine 163 centimeter stående på gulvet.

Så nu skriver jeg. Med alvor og i glæde.

Jeg er spændt, men jeg ved, jeg er i de bedste hænder. Margrethe Østergaard er kantor. Jørgen Ellekilde organist og Hanne Dahl præst i stedet for Nanna Holm. Hun er sygemeldt efter et trafikuheld, men var lykkeligvis med, da vi valgte salmer.

Niels Brunses Helligtrekonger-salme “Vise mænd ledte den lange vej” opfører koret som motet.

Vi andre skal synge:
136 Dejlig er den himmel blå – som alle kan synge med på og lade som om, vi er børn igen
362 Gør dig nu rede, kristenhed – der beskriver en tro, der vokser:  “Af glæde skal du stråle”
101 Himlens morgenrøde – der går tæt på meningen med, at “den dunkle vrå blev lysets hjem”
137 Det runde himlens stjernetelt – der håber, vi lærer af “verdens vise det lille barn i Betlehem at skatte og at prise”
7 Herre Gud, dit dyre navn og ære – En af Dronning Margrethes yndlingssalmer, som hun fortalte i mit interview med hende om tro, som sender os ud i verden som voksne og dødelige, men ranke

Glædelig advent, glædelig ventetid.

Læs videre

Kronik i Kristeligt Dagblad: Kirken skal tale med om oplevelser

Kronik i Kristeligt Dagblad: Kirken skal tale med om oplevelser

Uden at have hverken kirkelig baggrund eller den mindste smule åndelig længsel skulle jeg for år tilbage pludselig lære at leve med blandt andet to syn med Jesus, der stod ret op og ned foran mig og talte til mig, som jeg beretter i "Jeg mødte Jesus".Op mod hver anden af os har oplevelser, dokumenterede jeg selv i opfølgeren ”Vi mødte Jesus – Og hvad kommer det andre ved”, men det er er stadig ikke et felt, der er forsket ret meget i, hvordan vi som samfund eller kirke skal leve med.

Læs mere

Jeg mødte Jesus
10 år senere: De fleste var bange for, at jeg blev stenet

10 år senere: De fleste var bange for, at jeg blev stenet

De eneste to, der syntes, det var en god idé at udgive min første bog, var min mand og min redaktør. Alle andre rådede mig til at tie. De forudså hån og stening eller i mildeste fald tavshed og bortvendte rygge. En chef mente, at jeg ikke kunne fortsætte i mit job som journalist. Hun fik andet job inden udgivelsen, jeg fortsatte i min stilling, men hvorfor al den angst? Hvad var dog så grænseoverskridende i min debutbog, at det kunne have kostet mig mit job, min anseelse, min familie, vennerne? Og skete det?

Læs mere

Hvornår bliver Jesus egentlig født

Hvornår bliver Jesus egentlig født

Den fine svenske kristne ugeavis, Sändaren, lukker nu til nytår. Skynd jeg at læse med på www.sandaren.se/
Det er et tab for ytringsfriheden, fordi muligheden for at ytre sig endnu en gang bliver mindrer. Jeg har skrevet klummer i avisen i nogle år og læst den endnu længere. Jeg vil savne den.
Den sidste trkst har jeg lige afleveret. Den stiller et afgørende spørgsmål.

Læs mere

Læs videre