Debut på prædikestol i DR og domkirke

2. december 2020

3. januar skal jeg prædike i Budolfi, domkirken i Aalborg. Gudstjenesten, der begynder kl. 10, sendes også på DRs P1.

Det er første gang, jeg har sagt ja til at prædike. Det er store skridt at tage op ad den smalle trappe til prædikestolen. Jeg plejer at sidde på kirkebænken. Der er jeg tilpas. Afventende, hvilende i mig selv, mine tanker, tro, følelser, fryd og sorg. Det er en foræring hver søndag, jeg er der. I løbet af en gudstjeneste kommer jeg rundt i det meste af mit sind og får lukket verden først ude, siden ind, så jeg er klar til den kommende uge.

Jeg er ikke genert over at skulle tale til mange, men søndag 3. januar prøver jeg at løfte et andet ansvar end det, jeg gør til foredrag. Når jeg er ude at tale på biblioteker, sognehuse og kirker, er det alene som den, jeg er. På prædikestolen er jeg også kun mig, men jeg har fået en plads at stå på, som jeg vil behandle med respekt. Ikke, at det får mig til at sige noget andet, end jeg ellers kunne have sagt, men jeg ved, det høres anderledes, når det kommer oppe fra en prædikestol end nede fra mine 163 centimeter stående på gulvet.

Så nu skriver jeg. Med alvor og i glæde.

Jeg er spændt, men jeg ved, jeg er i de bedste hænder. Margrethe Østergaard er kantor. Jørgen Ellekilde organist og Hanne Dahl præst i stedet for Nanna Holm. Hun er sygemeldt efter et trafikuheld, men var lykkeligvis med, da vi valgte salmer.

Niels Brunses Helligtrekonger-salme “Vise mænd ledte den lange vej” opfører koret som motet.

Vi andre skal synge:
136 Dejlig er den himmel blå – som alle kan synge med på og lade som om, vi er børn igen
362 Gør dig nu rede, kristenhed – der beskriver en tro, der vokser: “Af glæde skal du stråle”
101 Himlens morgenrøde – der går tæt på meningen med, at “den dunkle vrå blev lysets hjem”
137 Det runde himlens stjernetelt – der håber, vi lærer af “verdens vise det lille barn i Betlehem at skatte og at prise”
7 Herre Gud, dit dyre navn og ære – En af Dronning Margrethes yndlingssalmer, som hun fortalte i mit interview med hende om tro, som sender os ud i verden som voksne og dødelige, men ranke

Glædelig advent, glædelig ventetid.

Læs videre

Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige

Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Læs mere

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

En februaraften for en række år siden talte jeg i telefon med min svigerfar, da vandet gik, og en fødsel begyndte.

Vi havde valgt ikke at få at vide, om det var en dreng eller en pige. Vi anede som alle andre alligevel intet om hvilket menneske, der var på vej. Vi vidste kun, at den lille med garanti ville rykke rundt på vores hjerter og de forestillinger om verden, vi som voksne er så forhippede på at holde fast i. Der ville ske det, som skete for 2000 år siden.

Da jeg havde sagt farvel til svigerfar og hjulpet min mand og vores ældste søn med at tage frikadellerne af bordet, væltede veerne ind over mig hulter til bulter. I dobbeltsengen lå jeg i smerte og lykke og muskelarbejde og den særegne fødselsduft af blod og fostervand - som af fjord og dyr ved aftenstide. Ambulancen kom. To brandmænd bar mig ud i frosten, lagde mig på båren, det lille stød på halebenet fik barnet til at glide ud, den ene brandmand slap mit ben. Greb ham.

En dreng.

Vi er ikke alle født i ambulancer eller i stalde under stjerner, men vi er alle født og har alle forandret livet hos dem, der er rundt om os. Om vi vil det eller ej. En fødsel er den mest gennemgribende begivenhed i vores liv, og vi mennesker er ikke herrer over den. Den kan ende i død såvel som i liv. På Jesu tid overlevede højst hvert andet barn og hver anden mor.

Måske ville Gud risikere dette for sin søn for at vise os, at det vigtigste ikke kan kontrolleres af mennesket selv?

Læs mere

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et sted i London sidder en snart 80-årig dame ved sit skrivebord og ser ud på et træ. Hvilket træ har ingen betydning. Ej heller, hvor det står. At hun, et menneske, bare sidder stille og kigger nøje på et stykke natur, er det afgørende. ”It can be anything, really." Det kan være hvad som helst. Sæt dig bare stille og se på det i 10 minutter. Gerne udendørs, selvfølgelig. "Even in the rain." Karen Armstrong ler.

Hun ved, det lyder letkøbt, men det er det ikke. Er der nogen, der i dag kan kaldes vis, er det nemlig hende.

Kloden rundt er hun anerkendt som en af vor tids store tænkere og har skrevet flere af de bøger, både menigmand, magtens og fredens folk læser for at finde veje ud af konflikter, rædsler og almindelig eksistentiel tvivl. I sine nu 30 priste, lærde og læseværdige værker har hun især koncentreret sig om menneskets behov for religioner og deres opståen, ligheder og forskelle. Nu, ”hvor jeg er ved at blive gammel” som hun siger, vil hun samle sin viden til klodens bedste.
Det gør hun i bogen med den sigende titel, Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden, som magasinet The New Yorker ved udgivelsen kaldte ”en af årets vigtigste udgivelser”.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data