Debut på prædikestol i DR og domkirke
2. december 2020

3. januar skal jeg prædike i Budolfi, domkirken i Aalborg. Gudstjenesten, der begynder kl. 10, sendes også på DRs P1.

Det er første gang, jeg har sagt ja til at prædike. Det er store skridt at tage op ad den smalle trappe til prædikestolen. Jeg plejer at sidde på kirkebænken. Der er jeg tilpas. Afventende, hvilende i mig selv, mine tanker, tro, følelser, fryd og sorg. Det er en foræring hver søndag, jeg er der. I løbet af en gudstjeneste kommer jeg rundt i det meste af mit sind og får lukket verden først ude, siden ind, så jeg er klar til den kommende uge.

Jeg er ikke genert over at skulle tale til mange, men søndag 3. januar prøver jeg at løfte et andet ansvar end det, jeg gør til foredrag. Når jeg er ude at tale på biblioteker, sognehuse og kirker, er det alene som den, jeg er. På prædikestolen er jeg også kun mig, men jeg har fået en plads at stå på, som jeg vil behandle med respekt. Ikke, at det får mig til at sige noget andet, end jeg ellers kunne have sagt, men jeg ved, det høres anderledes, når det kommer oppe fra en prædikestol end nede fra mine 163 centimeter stående på gulvet.

Så nu skriver jeg. Med alvor og i glæde.

Jeg er spændt, men jeg ved, jeg er i de bedste hænder. Margrethe Østergaard er kantor. Jørgen Ellekilde organist og Hanne Dahl præst i stedet for Nanna Holm. Hun er sygemeldt efter et trafikuheld, men var lykkeligvis med, da vi valgte salmer.

Niels Brunses Helligtrekonger-salme “Vise mænd ledte den lange vej” opfører koret som motet.

Vi andre skal synge:
136 Dejlig er den himmel blå – som alle kan synge med på og lade som om, vi er børn igen
362 Gør dig nu rede, kristenhed – der beskriver en tro, der vokser:  “Af glæde skal du stråle”
101 Himlens morgenrøde – der går tæt på meningen med, at “den dunkle vrå blev lysets hjem”
137 Det runde himlens stjernetelt – der håber, vi lærer af “verdens vise det lille barn i Betlehem at skatte og at prise”
7 Herre Gud, dit dyre navn og ære – En af Dronning Margrethes yndlingssalmer, som hun fortalte i mit interview med hende om tro, som sender os ud i verden som voksne og dødelige, men ranke

Glædelig advent, glædelig ventetid.

Læs videre

Du kan godt: Vær klog krop i verden

Du kan godt: Vær klog krop i verden

Hvis vi bare lige stopper op, kan vi genkende den stemme. Jesu stemme. Og da kan vi mærke, hvis de falske profeter tager over. De falske profeter, forbrug er en af dem, klemmer os sammen til at blive småbitte mennesker. Menneskeligt set krumbøjer de os, så vi ikke kan se op og få øje på den store, vanvittigt smukke vision for verden, som Gud har. Den store profeti om Gudsriget. Hvor kærligheden hersker. Jesus gør det modsatte af de falske profeter. Han ranker os. Hver og en af os. Ethvert menneske er værdigt. Har umistelig værdi. Bare ved at være til. Uanset, hvor små vi føler os. Hvor syge eller nyttesløse. Vi er mennesker. Skabt. Hvilken gave. Rank ryggen. Se op. Se de andre. Se dig selv. Lyt til Jesu ord. 
Gud regner med, at vi kan – og vil – gøre, som hans søn siger.  
Gud stoler på os. 

Læs mere

Gør som Gud: Giv naturen navn

Gør som Gud: Giv naturen navn

Der er det særlige ved os mennesker, at vi kan udrydde alle markens liljer. Allerede nu er der mange planter og dyr, der er væk for altid. I England har de lige talt op, at der mangler 73 millioner fugle. For 50 år siden var der med andre ord 73 millioner flere fugle, der fløj rundt hver dag i England, end der flyver derovre nu om stunder. Det er mange fugle.  
Det samme gælder herhjemme.  
Hvad skal vi gøre?
Prøv selv at være lidt som Gud. Lær fuglenes navne. Herude kan I måske komme til at høre klyde, stormmåge, gul vipstjert, stor kobbersneppe, hættemåge, strandskade, vibe, brushane, engpiber, rørspurv, skeand og måske en præstekrave… 
Giv dem navn, som I selv har fået navn.

Læs mere

Håb for os alle: Jesus vælger den uperfekte Peter

Håb for os alle: Jesus vælger den uperfekte Peter

Peter skal bygge kirken, og ja, det giver ham nøglemagten, men Peter er uperfekt og har brug for kirken. For kirkens påmindelse om, hvad det er, kristendommen går ud på.
Det er et paradoks uden lige og et, der både giver håb og frustration. For hvordan stole på en kirke, hvis den ledes af nogle, der er lige så uperfekte som mig – og jer?
Men det er den pointe, Jesus vil holde os fast i. Som i en skruestik. Mennesket er ikke perfekt. Mennesket er ikke Gud. Men det er elsket af Gud.
Vi er alle uperfekte, syndige. Vi er alle afhængige af Guds kærlighed og tilgivelse. Det gælder også dem, der er i kirken. Det gælder også Peter.

Læs mere

Læs videre