Ordkraft med biskoppen, Elsebeth Egholm og Vigdis Hjorth (plus min mand og veninde)
30. marts 2023

Den fineste ordfestival i landet, Ordkraft, afholdes igen i år i Nordkraft, Aalborg.
Kom og vær med!
Se det store program ved at klikke lige her.

Jeg skal (heldigvis) igen interviewe på scenerne, og jeg ved, at det bliver dybdegående og overraskende samtaler, for det er tre kloge og kompetente mennesker, jeg skal møde.

Foto: Lars Horn / Baghuset
Torsdag åbner Ordkraft officielt kl. 15, men der er arrangementer fra kl. 14.
Sidst på dagen 17.15-18 taler jeg med biskop Thomas Reinholdt Rasmussen om, hvad litteraturen betyder i hans hverdag og for hans syn på livet. Det sker i Biffens sal B, og jeg lover, at jeg nok skal få ham til at tale om andre end Shakespeare! Og forhåbentlig vil han læse højt.


Foto: Les Kaner
Lørdag 11.00-11.45 interviewer jeg Elsebeth Eghom i den lille Watt-sal om “Den røde glente” og om hendes kommende roman.
Det gør jeg også kl.13-13.45 i Skråens store sal. Jeg har talt med hende flere gange og ved, hvor langt ind i livet som voksen, vi kommer, når vi mødes. Hvad stiller man op med lidenskaben, når man er ramt af sorg? Hvor gør man af gamle traumer, fra man var teenager? Det bliver en ærlig snak.


Foto: Angelica Spilling
Samme dag kl. 15-15.45 interviewer jeg i Biffens sal A norske Vigdis Hjorth om hendes roman “15 år”. Det er fortættet fortælling om de år, der er skelsættende for så mange af os. Hvor vi undersøger livet, men ikke har lært at tage vare på os selv og derfor kan knuses. Vigdis Hjorth er en af Norges mest betydningsfulde stemmer med en række samfundskritiske romaner bag sig. Måske kommer vi også til at tale om Sigrid Undset? Jeg tror det.


Som en ekstra glæde, så interviewes min mand, Uffe Westerberg, om sin bog om Churchillklubben, som udkommer lige op til Ordkraft.
Det sker ligeledes lørdag kl.12.15-13.00 i Biffen, sal B, og igen kl. 14 i Biffen sal C. Det er en bevægende og meget aktuel beretning om den gruppe helt unge mænd, næsten blot store børn, der dannede den første, danske modstandsgruppe under anden verdenskrig. De voksne havde ikke modet, men det havde de. Min mand er – og det er ikke kun mig, der mener det – en uhyre dygtig, vidende og erfaren journalist. Og i øvrigt opkaldt efter en af medlemmerne af Churchillklubben!


Foto: Betina Fleron
Oveni skal min vidunderlige veninde og tidligere chef, Elsebeth Dissing, interviewes om sin bog nummer to, “Tobakspigerne”.
Det sker også lørdag kl. 14 i Biffens sal A. Hun skriver medrivende og præcist, som den erfarne journalist, hun er, om Aalborgs ekstraordinært stærke kvindekultur, bygget op ud fra de store fabrikker i byen. Hun har researchet grundigt og giver ny og perspektivrig dokumentation af den fortid, vi ofte kun hører om fra mændenes side.

 

Læs videre

Tiltro: Gud tror, vi kan (parkere og meget mere)

Tiltro: Gud tror, vi kan (parkere og meget mere)

Med Jesu komme skærper Gud sine krav til menneskene. Nu handler det ikke kun om det, vi må og ikke må, men selve måden, vi er mennesker på. Det er et kolossalt skridt.
Og det er det, Jesus bliver så upopulær på blandt dem, der holdt fast i Moses´ lære, i Mosebogen. Med den i hånden ved man, hvad der er rigtigt og forkert at gøre og kan dømme andre uanset, hvad man selv gør.
Hos Jesus rækker det ikke. Man skal også selv føle, tænke, mærke og handler efter, hvad der er ret og vrang.
Med hans komme stiller Gud større krav. Han tror, mennesket er klar til at ændre sig.

Læs mere

Gæsteprædiken: Lad dig hen-rykke

Gæsteprædiken: Lad dig hen-rykke

Forleden morgen vågnede jeg med et ord, jeg ikke havde hverken sagt eller hørt længe. Ordet var: Henrykkelse.
Er det ikke er herligt ord? Henrykke. At rykke hen. Det betyder nærmest, at man bliver puffet afsted, måske endda skubbet, helt ud af det, man er i gang med, sin vante gænge. Jeg blev så glad, da jeg vågnede med det ord. Jeg aner ikke, hvor det kom fra, men det henrykkede mig – hele dagen, fra morgenen i Aalborg og ned til Terndrup, til sognegården, hvor jeg har kontor og skulle skrive prædiken, og jeg synes faktisk, ordet stadig følges med mig. I al fald gør det noget ved den måde, jeg nu vil prædike på, det farver det, jeg vil sige. Ordet har været med mig siden, der har rykket ved mig og det, jeg gør og siger. Rykket mig hen et andet sted.

Læs mere

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsgaven fra Gud til os er et løfte.
Vi får en aftale. En gave. Gud giver os en aftale. En pagt, kaldes det. Gud lover at være der – for Sophia og for alle andre – Gud lover at være hos os, i os, omkring os – som ånd, som engel, usynlig, en gang imellem mærkbar, men altid tilstede.
Gud giver os sit løfte.
Det er det, dåben handler om.
I dåben siger Gud direkte til os, at vi aldrig er efterladt. Og at vi altid er elsket. Det er så urimeligt svært at forstå, for hvordan kan Gud elske et menneske, der kun har været til i så kort tid? Det kan Gud, fordi vi er elsket på forhånd. Ikke, fordi vi fortjener det. Gud elsker enhver af os, alene fordi vi er til. Vi skal ikke opføre os på en bestemt måde, se ud på en bestemt måde, tale på en bestemt måde. Vi skal bare være her – i tillid til, at Gud elsker os.

Læs mere

Læs videre