fbpx
Ikke nok med medlidenhed: Nej til aktiv dødshjælp
9. oktober 2023

“I år har den danske sommer handlet om Tour de France, selvfølgelig har den det. Jonas Vingegaard er en af dem, alle gerne vil være i familie med. Det er vi også næsten. Om ikke andet, så kender vi nogen, der kender ham, eller vi har selv engang været i Glyngøre, hvor han stammer fra.
Ofte har det cykelløbet været, man er tyet til, når debatten er kørt af sporet, fordi en eller anden har nævnt det, som den danske socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, ønskede, at vi skulle tale om: Aktiv dødshjælp. Ikke krig, ikke miljø, ikke #MeToo, ikke regeringskriser, men aktiv dødshjælp.
Et emne, der er svært at tale om, og som hun har gjort det næsten umuligt at diskutere uden at blive beskyldt for mangel på næstekærlighed.”
Sådan indleder jeg min klumme i den svenske avis, Sändaran, som jeg skriver i jævnligt. Den er ikke online på grand af sommerferien i august, men den fortsætter sådan:

Kan ikke regere på eget liv

“Hvorfor, det var det emne, hun åbnede Folkemødet på Bornholm med, ved kun hun. Men ude på øen, hvor omkring 50.000 samledes i en lille uge for at deltage i politiske debatter, satte hun sommerens dagsorden med sit uforbeholdne ja til aktiv dødshjælp.
Det ”handler om værdighed i den sidste tid i livet”, som hun udtalte til avisen Berlingske 15.juni og flere andre medier, som også fik fortalt, at det var hendes mors flerårige sygdomsforløb op til sin død i 2013, som viste hende, at ”døden kan være en befrier.”
Jeg forstår fuldt ud, hvordan private erfaringer har store konsekvenser for ens syn på verden. Det har jeg skrevet udførligt om i mine bøger. Men mit møde med Jesus gør ikke, at jeg vil ophøje kristendommen til lov, ligesom det at have mistet min søn til selvmord heller ikke får mig til at ville forbyde mennesker at tage deres eget liv.
De erfaringer, jeg som enkeltperson gør mig, kan ikke stå alene.

Populisme i yderste potens

Det er ikke mig, der kan bestemme, uanset hvad jeg oplever. Jo, kristendommens frø sås med en enkelt mands fødsel, men han er også Gud. Og da selve religionen kristendommen begynder ved, at Paulus anerkender, at det var Guds søn, han mødte i sit syn, er det også en enkeltperson, der er startpunktet, men selve religionen skabes i fællesskabet.
Mette Frederiksens udtalelse skræmte mig derfor.
Hun er statsminister og udtaler sig i den egenskab som formelt overhoved i et demokrati, men hun ophøjede med al sin magt bag sig sin egen, private erfaring til mulig, almen lov og brugte den til at dømme over alle andres liv.
Det er populisme i yderste potens.
Hendes form for argumentation er udemokratisk og manipulerede. Hvem kan gå imod en kvindes sorg over at have set sin mor lide?
Hendes holdning i sig selv skræmte mig også. Det siger sig selv.
Hvem kan tage andres liv?
Det kan vi ikke, men vi kan og skal lindre hinandens smerte. Både datterens, morens og alle andres.

Et løfte om liv

Lægernes løfte til verden handler om liv, det ved vi, men det er faktisk også alles løfte. Når det løfte bliver umuligt for den enkelte at bære, er det derfor den største smerte. For ham og hende og alle os efterladte til selvmord.
Det ved jeg som mor, men det er ikke den personlige erfaring, der får mig til at være uenig med hende.
Det er 1000vis af års akkumulerede erfaringer i at være menneske. En erfaring, magthaverne i det politiske liv til tider underkender, men som vi andre da må genfortælle.
Mennesker ved, at livet er helligt, at det er mere end mit enkelte liv med mine personlige erfaringer.
Det er derfor, vi hædrer livet som sådan i alle religioner. Overalt og til alle tider.
Også denne sommer, hvor jeg med stor jubel fejrede endnu en sønnesøn, endnu et lille, nyt liv, der lyser op i verden, hvad end han bliver en cykelrytter i gult eller ej.”

 

Læs videre

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin.

Læs mere

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

"I kender fortællingerne. Gang på gang forsvarer Jesus en enkelt kvinde, ofte en synderinde, overfor en gruppe af mænd. Hvorfor?"
Sådan spurgte jeg i søndags, da jeg prædikede i Oslo, og sådan er der blevet spurgt overalt lige siden, evangelierne udkom. Også før.

"Fortællingerne må have været sket, som de er skrevet, for det har været helt og aldeles uforståeligt og revolutionerende, at en mand dengang forsvarede en syndig kvinde," sagde jeg fra prædikestolen i Misjonskirken.

Jeg var invitereret til en samtale med præst Erik Andreassen og til at prædike ud fra fortællingen om den dag, en kvinde gik hen til Jesus, mens han skulle til at spise sammen med andre mænd. Hun giver sig til at vaske hans fødder i sine tårer og tørre dem med sit hår, og han lader hende gøre det. Det må have taget en rum tid, og imens sidder mændene bare der og ser på.

"Hvorfor beskæftiger Jesus sig med de synderinder? Havde han ikke bedre ting at tage sig til," spurgte jeg og tillod mig at svare selv.

"Jeg ved godt, at jeg er kvinde, og at mine ord om andre kvinder let kan affejes som sød søstersolidaritet, men jeg taler faktisk ikke om kvinderne. Jeg taler om Jesus. Det handler om meget mere end kønsroller. Det handler om kristendom. Det handler om det altafgørende skridt, Jesus tager, da han sendes til verden for at gå rundt her. Det handler kristendommens kerne. Først med Jesus bliver kvinderne talt med som mennesker. Det er den store forandring, kristendommen kommer med. Det er den store forskel."

Læs hele prædiken her - eller stream den via link i teksten. 

Læs mere

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud?  Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Læs videre