fbpx
 “Allt jag inte vill tiga om” – nu læses jeg igen på svensk
23. maj 2022

Charlotte Rørth berättar om livet och tron ur en kvinnas perspektiv

Charlotte Rørth, som oväntat och plötsligt mötte Jesus i en spansk kyrka, var orolig för att börja läsa Bibeln. Hon var rädd att den skulle bekräfta den kvinnosyn som länge funnits både i och utanför kyrkan, men bibelläsningen och mötet med Jesus har istället stärkt och upprättat henne i sin roll som kvinna. Nu släpper hon sin nya bok Allt jag inte vill tiga om som tar upp de aktuella debatterna om kön och jämställdhet.

— Jag tillhör den största gruppen människor här på jorden – heterosexuella kvinnor som är mödrar. Om makt och därmed uppmärksamhet hade fördelats med matematisk rättvisa skulle min känsla av att stå helt ensam inte alls ha varit lika stor. Då skulle boken om hur jag som modern kvinna kan hitta styrka i den kristna tron redan ha varit skriven. Men det är den inte. Det är den jag håller på att skriva. Mycket av det jag upplevt i mitt liv har andra också varit med om. Därför tror jag att andra kan inspireras av hur jag läser Bibeln och får hjälp av den i svåra stunder, säger Charlotte Rørth.

Charlotte Rørth blev uppmärksammad med sin bok Jag mötte Jesus: bekännelser av en motvilligt troende. I den boken skildrar författaren hur Guds son, utan att hon själv är religiös och andlig sökare, bokstavligen visade sig för henne och talade till henne i en kyrka i spanska Úbeda. Erfarenheten kom som en mental och fysisk blixt och tvingade henne att ta sitt moderna rationella liv i beaktande.

Hennes nya bok, Allt jag inte vill tiga om, beskriver hur det är att vara troende när man är kvinna. Den tar upp trons betydelse när man bär på ett nytt liv och när man mister ett liv. Och hur man som ung kvinna kan tryckas in i en könsroll av en man som kanske inte ens var medveten om vad han gjorde. Charlotte Rørth skriver även om hur hon som tonåring blev våldtagen i sitt flickrum av en kille hon nyligen gjort slut med. Medan han bara gick vidare som om inget hänt tvingades hon till en abort.

Ärligt och uppriktigt berättar Charlotte Rørth om sitt liv: om övergrepp, om att föda barn, vara mor, mista sin son och om att våga läsa Bibeln med egna ögon. Där upptäcker hon helt oväntat att själva kärnan i kristendomen ger henne ny styrka. Styrka till att leva ett liv med en rakare och starkare rygg. Med sina personliga och allmängiltiga berättelser vill hon väcka igenkänning och eftertanke hos läsarna oavsett kön.

“Ju närmare Jesus jag befinner mig desto tydligare ser jag att han inte anser att män är mer värda än kvinnor. Jesus är feminist i ordets egentliga betydelse, alltså en som önskar att kvinnor ska ha samma personliga, sociala, trosmässiga, politiska och ekonomiska rättigheter som männen.”
— ur boken.

Charlotte Rørth är journalist, föredragshållare, retreatledare samt författare till flera böcker. På svenska finns sedan tidigare Jag mötte Jesus bekännelser: av en motvilligt troende (Polaris).

Læs videre

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin.

Læs mere

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

"I kender fortællingerne. Gang på gang forsvarer Jesus en enkelt kvinde, ofte en synderinde, overfor en gruppe af mænd. Hvorfor?"
Sådan spurgte jeg i søndags, da jeg prædikede i Oslo, og sådan er der blevet spurgt overalt lige siden, evangelierne udkom. Også før.

"Fortællingerne må have været sket, som de er skrevet, for det har været helt og aldeles uforståeligt og revolutionerende, at en mand dengang forsvarede en syndig kvinde," sagde jeg fra prædikestolen i Misjonskirken.

Jeg var invitereret til en samtale med præst Erik Andreassen og til at prædike ud fra fortællingen om den dag, en kvinde gik hen til Jesus, mens han skulle til at spise sammen med andre mænd. Hun giver sig til at vaske hans fødder i sine tårer og tørre dem med sit hår, og han lader hende gøre det. Det må have taget en rum tid, og imens sidder mændene bare der og ser på.

"Hvorfor beskæftiger Jesus sig med de synderinder? Havde han ikke bedre ting at tage sig til," spurgte jeg og tillod mig at svare selv.

"Jeg ved godt, at jeg er kvinde, og at mine ord om andre kvinder let kan affejes som sød søstersolidaritet, men jeg taler faktisk ikke om kvinderne. Jeg taler om Jesus. Det handler om meget mere end kønsroller. Det handler om kristendom. Det handler om det altafgørende skridt, Jesus tager, da han sendes til verden for at gå rundt her. Det handler kristendommens kerne. Først med Jesus bliver kvinderne talt med som mennesker. Det er den store forandring, kristendommen kommer med. Det er den store forskel."

Læs hele prædiken her - eller stream den via link i teksten. 

Læs mere

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud?  Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Læs videre