At tro, håbe og elske
Som ny præst i den danske folkekirke er jeg optaget af, hvordan vi kan helligholde vores kærlighed til hinanden og til kloden og holde fast i vores forundring over livets mirakler og få den til at lede til handling.
Her på siden kan du læse en mængde artikler om tro og oplevelser og lytte til podcast-serien Berørth med en række af verdens førende forskere. Du kan gå pilgrimsvandringer med præster i den økumeniske gruppe, Levende Vand. Tjek også kalenderen herunder for retræter og foredrag. Og så lægger jeg mine prædikener op, når jeg har holdt dem. Gudstjenestelisten er på www.midthellumherredspastorat.dk
Alt godt,
Charlotte Rørth
PS Husk at melde dig til nyhedsbrevet nederst på siden!
Nyheder og indlæg
DR-gudstjeneste: Sæt dig som Maria, hvil, ti stille, lyt
Lad os da gøre, hvad Jesus siger.
Hvad end I sidder her på kirkebænkene eller hjemme i stolene, så læn jer lidt til siden. Ind mod Jesu knæ, ligesom jeg nu sætter mig på gulvet og læner mig ind mod døbefonten. Læner mig ind i selve kilden.
Ind i min dåb. Ind mod Jesu knæ.
Lad os lukke øjnene. Trække vejret dybt. En. To. Tre gange. Shhh.
At sidde helt stille er uvant. Bare sidde og være til op ad Jesus.
Hvad sker der ved det?
Gud stoler på os: Tjen hinanden med kærlighed
Vi kan gøre så meget godt, hvor end vi er. Og vi kan have stunder, hvor vi ikke kan, men hvor vi alligevel får andre til at lyse, fordi vi viser dem, at vi har brug for dem og deres kærlighed. Vi kan være stille og indelukkede i perioder af vores liv, men vi kan stadig få andre til at lyse op med deres kærlighed til os.
Det er en meget præcis retningslinje, vi får i dag. Hvis ikke, vi holder fast i det idealistiske mål om at tjene andre, men snører os inde i vores egne ambitioner om at tjene os selv, så går det galt. Så suges vi ned i en måde at være menneske på, der gør os små og ikke frimodige, venlige, kærlige.
Det kan virke som vildt store krav, vi mindes om søndag efter søndag.
Men der er også noget vildt i, at Gud tror, at vi kan leve op til dem. Det er også det, vi mindes om her i kirken.
Hjertefylde: Hvad løber din mund over med?
Jeg fortæller jer ikke noget her fra prædikestolen, som I ikke vidste i forvejen, men jeg minder jeg om det. Minder jeg om at se og høre, hvad I selv siger og skriver. I jeres private og offentlige liv. Vi har et medansvar for det samfund, vi lever i. Både i det små og store.
Og ja, man kan kalde det naivt, at jeg insisterer på at tro så meget på ordets kraft, at jeg ønsker, at jeg og I taler ud fra Helligåndens plads i os, så verden kan nærme sig at være det sted, Gud ønsker det skal være. Men jeg tror på ordets kraft. Jeg tror, det skaber. Og jeg tror, det kan gøre godt.
Det er det, jeg hører Jesus sige i dag. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Og er hjertet fuld af tro, håb og kærlighed, så er det det, vi fylder verden med. Og det tror Jesus på, at vi kan.










