fbpx

Podcast Berørth

Berørth – en podcast om at være i livet

Berørth er en podcast for dig, der tvivler og søger mening og gerne vil være noget for andre. Den er for dig, der har mod på at gå nysgerrigt og tillidsfuldt ind i samtaler med nogle, der for alvor ved noget om leve det her liv med de sorger og glæder, der rammer os alle. Samtalerne vil handle om, hvordan vi kan være gode ved hinanden ved at finde frem til det, vi er fælles om. Især det at tro, som nogle gør, men ikke alle, og så den kristendom, som er overalt omkring os. Jeg kan ikke love, at du finder alt det, du søger. Men jeg kan love, at du både vil blive berørt og blive klogere.

Afsnit

25. Morgendialog: Daniel Nørgaard

Ingrid Ribe-Nyhus

Der findes mange mennesker, jeg gerne vil lære af. En af dem er Daniel Nørgaard, tidligere præst ved den katolske domkirke i København, netop udklækket jesuit og snart indehaver af en master i netop den form for spiritualitet, jesuitterordenens grundlægger, spanske Ignacio de Loyola (1491-1556), har udviklet.

Ved at være den, han er, leve i cølibat og blive ved at undersøge sin tro, udvider han min horisont, men fastholder mig samtidig i den kerne af tro, jeg mærker stærkere, jo flere sorger og glæder, der kommer min vej. Lyder det mærkeligt? Prøv at lytte vores samtale, tag den med på en god halv times gåtur, og jeg tror, du vil opleve – som jeg – at Daniel taler ind i en bevægelse, der i disse år vokser sig større i Danmark. Flere og flere mærker, at det er vigtigt at tænke over, hvorfor så mange tror og altid har gjort det? Hvad er det i os? Hvordan undersøger vi det? Jeg gjorde det sammen med Daniel Nørgaard. Det blev jeg klogere af.

Måske bliver du det også?

 

Daniel Nørgaard.

Født i 1980.

Vokset op i Farum med en katolsk mor.

Lillebror til Helene, gift Hägglund, forhenværende nonne, nu mor til to og snart præst i Svenska Kyrkan. Hør podcast med hende her på siden.

Teolog, Gregoriana-universitetet, Rom, 2006.

Licentiat-grad samme sted, 2014.

Sognepræst for Sankt Ansgars Kirke i København 2007- 2019, afbrudt af orlov.

Jesuit, 2021.

Afslutter snart en master i ignatiansk spiritualitet, Universidad Pontificia Comillas, Madrid.

Fra august jesuit i Danmark, ansat ved Niels Steensens Gymnasium som sjælesørger med mere.

Har netop oversat Ignacio de Loyolas selvbiografi fra spansk og italiensk.

Den udgives til september på Katolsk Forlag.

 

Læs artikel om Daniel Nørgaard på pov.international/?s=r%C3%B8rth

Læs mere om Jesuitterordenen her https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-jesuiterordenen

24. (Om)sorg: Ann Sofi Lægsgaard Andersen

Ingrid Ribe-Nyhus

Krigen i Ukraine og eftervirkningerne af Covid-19 giver mange af os en tung tid, men kan vi tillade os at være ked af vores eget? Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med både små og store sorger?

Det ved jeg meget mere om efter at have talt med sognepræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen om bibelsk sjælesorg – og om at have mistet sit barn.

Vi mødtes i forårssolen væltende ind af de mange vinduer på præstegården i Jerslev i Vendsyssel, hvor hun bor og arbejder – blandt andet med samtaler og grupper i bibelsk sjælesorg, en måde at hjælpe andre, som er udviklet i krigszoner og bruges i flygtningelejre og andre steder til mennesker med voldsomme traumer. Men det kan også bruges til daglig. Også af den, der ikke tror.

 

Harriet Hill m.fl.: “Bibelsk sjælesorg – Bearbejdning af traumer”, Eksistensen, 2017.

Synne Garff: ”Når Gud bøjer sig”, Bibelselskabets Forlag, 2018.

www.bibelselskabet.dk/om-metoden-bibelsk-sjaelesorg

23. Bøn: Anders Gadegaard

Ingrid Ribe-Nyhus

Nede i kælderkontoret skråt overfor Københavns Domkirke sidder Anders Gadegaard. Han fik mig næsten til at rødme, da vi indspillede dette afsnit af Berørth, der handler om bøn.

Til september går han på pension efter snart 25 år ikke blot som domprovst, men også som primær ansvarlig for morgenandagten i Danmarks Radio. Hvor mange tusinde gange, han har bedt, har han ingen anelse om. Måske havde det været interessant at tælle, men for Anders Gadegaard, 59 år, er det er bønnen her og nu, der er den mest interessante. Bøn handler om at være til stede. Som i elskov. Som han skriver i sin seneste bog om netop brug af bøn i Danmark i dag: ”Åh, jeg be´r”:

De fleste gør det. Enkelte gør det aldrig. Rigtig mange gør det alene. Færre gør det sammen. Det bringer mange helt ud af sig selv og anses af flertallet for at være temmelig grænseoverskridende. Det kunne lyde som indledning til en beskrivelse af erotikkens væsen, men …

Som han siger:
”At bede er en forening mellem Gud og menneske, og den har man i århundreder også beskrevet med erotikkens sprogbrug. Gud og menneske forenes. Bliver ét. Hvornår bliver mand og kvinde det? Ja, det ved vi jo godt, ikke?

Anders Borre Gadegaard.

Født 1952.

Cand.theol. 1981.

Sognepræst i Sions Kirke, København, og fra 1998 domprovst ved Københavns Domkirke.

Går på pension til september.

Gift med Elisabeth Ørsnes Gadegaard, far til tre voksne børn af første ægteskab.

www.domkirken.dk

 

 

Gud, min Gud

jeg lader hænderne falde

i afmagt,

midt i den hverdag,

der skulle være meningen med alting.

Jeg lader hænderne falde,

hvordan kan det være bøn?

Hvordan kan jeg tale til dig – når mit eget liv er fyldt

med bekymringer for dagen i morgen,

vågne nætter og bange anelser?

Hvordan kan jeg være som liljen

og føle mig klædt i kærlighed,

når jeg går så usikkert på jorden,

og min hud er i laser?

Hvordan lever jeg i dig,

en dag ad gangen,

når dagene hober sig op

som en tunnel af mørke?

Giv mig kræfter, Gud,

ikke til at kæmpe,

ikke mere, ikke igen.

Men til at tro på,

at de hænder, der falder,

falder og falder

i bøn

til dig.

 

Bøn af Liselotte Wiemer, præst i Horne Kirke, Nordjylland.

Bragt i ”Åh, jeg be´r” af Anders Gadegaard, Forlaget Eksistensen, 2020.

Lin Button kan findes på www.healingprayerschool.org.uk

 

22. Buddhisme: Silje Kvamme Bjørndal

Ingrid Ribe-Nyhus

Flere i vesten end nogensinde tager elementer af buddhismen til sig. Og med god grund, mener generalsekretær i den kristne organisation, Areopagos, Silje Kvamme Bjørndal, for den kan lære os at blive mere optagede af klodens og andre menneskers ve og vel. Men, hvorfor vil hun så forblive kristen? Efter min halve times samtalen med Silje Kvamme Bjørndal, der taler et letforståeligt norsk, er jeg blevet langt klogere på, hvorfor så mange netop nu drages af østen – og jeg kan bedre se, hvad der binder mennesker sammen kloden over – i krig og fred og i en tid, hvor de velkendte religiøse mønstre er opløsning, og vi selv plukker fra trosretningerne. 

”Der et noget i buddhismen, som vi lader til at have mistet i vores protestantiske kristendom, og som falder sammen med den tid, vi lever i nu”, siger Silje Kvamme Bjørndal blandt andet. 

Areopagos arbejder med blandt andet dialog mellem de to religioner fylder 100 år i år.  

”For 100 år siden var det vældig kontroversielt, men nu er buddhismen blevet en integreret del af mange menneskers liv i Norden,” konstaterer Silje Kvamme Bjørndal. Hun er uddannet teolog, opdraget i den norske pinsekirke og har før sit hverv som generalsekretær forsket i netop troens betydning i samfund som sit eget norske og det danske sekulære samfund. 

 

Areopagos. 

Stiftet 1922. 

Kristen dialogorganisation. 

Udvikler også bønspraksis inspireret af blandt andet buddhismen og støtter studier og forskning. 

Arbejder i Kina, Hong Kong, Norge og Danmark. 

Areopagos, Ares´ klippe, ligger i Athen, og er et antikt tingsted, hvor Paulus også prædikede om Jesus.  

www.areopagos.dk 

 

Silje Kvamme Bjørndal. 

Født 1981 i Seoul. 

Opvokset i Bergen. 

Gift med Christer Bjørndal, partner, CARN. 

De er forældre til to. 

Bor i Oslo. 

2020 – : Generelsekretær, Areopagos. 

2019- 20: Generelsekretær, KRIK. 

2017-19: Politisk rådgiver, Kristeligt Folkepartis stortingsgruppe. 

2015: Ph.d. teologi , ”The Church in a Secular Age”, udgivet Princeton Theological Monograph, 2018. 

Læs artikel med Silje Kvamme Bjørndal www.POV.International

 

21. Krig og Corona: Henrik Reintoft Christensen

Ingrid Ribe-Nyhus

Henrik Reintoft Christensen har som leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet gjort mig meget klogere på, om troen overhovedet har betydning for os i en i en tid med så voldsomme begivenheder som pandemien og invasionen i Ukraine. Den nyeste forskning og hans overblik gør ham sikker i sin sag. Den spirituelle side af religionen – vores egne samtaler med det større om livets mening – vil vokse. Samtidig vil den konventionelle kirkegang blive mindre, og dogmernes betydning mindskes. Med andre ord så betyder Gud, eller hvad vi kalder ham/den/det fylde mere, men organiseringen af troen vil blive mindre fast. Vi vil blive mere og mere individuelle og selv sy vores trosliv sammen, forudser han, men vi vil stadig gøre det sammen med andre – men i mere forskellige og måske også skiftende fællesskaber. For vi lærer netop nu med de kriser, vi lever i, at vi mennesker er forbundne. På godt og på ondt.  

Lyt til Henrik Reintoft Christensen og bliv klogere på, hvad tro er for os i dag. Hvad er den for dig? 
God lyttelyst. 

Læs mere om Henrik Reintoft Christensen www.pure.au.dk/portal/en/persons/henrik-reintoft-christensen(82d3a30c-ceb9-4a89-a156-289e52129599).html 

 

Læs artikel med Henrik Reintoft Christensen www.POV.International

 

20. Stress: Lotte Lyngby

Ingrid Ribe-Nyhus

Lotte ”Det er jo ikke sikkert, den var sendt os som et selvrealiseringsprojekt, Coronatiden”, siger Lotte Lyngby (1968) henimod slutningen af vores halve time lange samtale til dette afsnit af Berørth. 

Denne enkle sætning vendte for mig det meste af de seneste to år på hovedet. For hvorfor fik jeg ikke lige ordnet haven, fikset kælderen eller forsøgt mig med en digtsamling? For ikke at sige at få ringet til de venner, jeg ikke fik lov at se? Der er da for dårligt … 

Lotte Lyngby har skrevet flere bøger om at leve et liv i vores tid. En af dem handler om stress, og forbavsende meget er relevant for os (i hvert fald for mig) netop dette forår. Hvordan leve med alt det, jeg ikke fik nået de forgangne to år? 

At lytte til Lotte Lyngby lærte mig, hvordan jeg kan komme i gang. Udover at være forfatter, er hun erfaren sognepræst, nu i Sønderholm og Frejlev kirke, og har selv været sygemeldt to gange med stress og har derfor undersøgt både skammen, uroen og den nødvendige egen-tilgivelse, når man skuffer sig selv. 

”Skuf tappert,” lyder et af hendes råd. Det vil jeg prøve at følge. Hvad med dig? 

Links 

Lotte Lyngby har skrevet: 

“En af den slags morgener”, “Den mor jeg var” og “Kære Martha – ord om Gud til et liv med stress”.  

Bøgerne fås hos www.eksistensen.dk og kan lånes på biblioteket 

Læs artikel med Lotte Lyngby www.POV.International

 

19. Dødsdag: Niels Christian Hvidt

Ingrid Ribe-Nyhus

Hvad mon det kan betyde for mig, mit helbred, dit helbred, for vores sidste stund her på jorden, at vi taler med hinanden om, hvad vi tænker og tror? 

Dette afsnit af Berørth har lært mig at det ikke blot gør godt for min egen krop og psyke, men i høj grad også for samfundsøkonomien – selv om det lyder lidt vildt – at vi vover at tale om døden, om tvivl, om troen, om alt det svære, vi går og tumler med.  

Ikke alene kan vi trøste og hjælpe hinanden, vi kan også spare samfundet og dermed os selv for mange millioner af kroner ved at mindske den nervøsitet, uro og angst, mange af os har ved tanken om døden. 

Netop nu er et stort forskningsprojekt i gang i Danmark, det første af sin art, om sammenhængen mellem tro og helbred. Det er ledet af professor mso Niels Christian Hvidt, Forskningsenheden for Almen Praksis, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense. 

Jeg talte med Niels Christian Hvidt i to omgange.  

Denne første del koncentrerer sig om hans faglige virke, den anden del er hans personlige beretning om at køre galt på mountainbike og brække nakken. Han er kommet sig, men oplevelsen har sat dybe spor. Den samtale kan I finde frem til ved at tilmelde jer mit nyhedsbrev her: Tilmeld

Links 

Læs mere på Niels Christian Hvidts egen hjemmeside www.hvidt.com 

Følg med i forskningsprojektet www.sdu.dk/da/almenpraksis/exicode 

Læs artikel med Niels Christian Hvidt på www.POV.International

 

18. Søster Christiane

Ingrid Ribe-Nyhus

Det er muligt, at der ikke er mange andre, der har det sådan, men indimellem længes jeg efter at gå i kloster. Også selv om jeg er gift har børn og barnebarn.

I denne udgave af taler jeg med Søster Christiane fra Nordsjælland. Hun har altid villet været nonne og er leder af et kloster i det gamle Østtyskland, Kloster Helfta i Lutherstadt Eisleben.
Hende har jeg talt med flere gange, og har også besøgt klostret, for hun har en formidabel evne til at forstå, hvad man spørger om, når man står udenfor klostrets mure og banker på.

Man kan bo på det genopbyggede kloster i kortere eller længere tid eller blot kigge ind til en kop kaffe i caféen, hvis man er på besøg i Leipzig nær ved eller på rejse i Martin Luthers fodspor. Han er født i landsbyen nær klostret.

 

  Links

  • Læs mit interview med Søster Christiane på POV International her 

17. Tro: Helene Hägglund

Ingrid Ribe-Nyhus

Forholdet til Gud fylder for nogle så meget, at de går i kloster.

Det gjorde Helene Hägglund allerede som 16-årig i Grenå. Men først, da hun forlod klosteret og sad med en forbudt smøg på en bænk i Göteborg, mødte hun den Gud, hun havde længtes efter. Men hvorfor ikke bare opgive ham? Hvorfor blive ved at tro, når hun kalder klostret en sekt? Og hvad har det at gøre med at være en moderne kvinde, studerende, gift og mor til to?

Helene Hägglund er født i Danmark 1972 og har i sit liv prøvet mere end de fleste – og lærer i al fald mig, at værdien af det, man tror på, kan være stor, så stor, at prisen bliver høj – men alligevel værd at betale. Efter den samtale, I nu skal høre, som varer en halv times tid, tror jeg, at også I vil være meget klogere på, hvor meget man som menneske kan rumme. Og, hvad der er værd at bruge som pejlemærke i sit liv.
Læs også Helene Hägglunds bog ”Nonne tur-retur, magt og afmagt bag klostermurene”, Kristeligt Dagblads Forlag, 2009.

 

  Links

  • Læs mit interview med Helene Hägglund på POV International her 

16. Udefra: Ingrid Ribe-Nyhus

Ingrid Ribe-Nyhus

Snart er det jul. Hvad fejrer vi?

Et barn, der fødes.

Jovist, men ikke bare ét barn.

Jesus er i følge kristendommen Guds barn, men det er alle andre ifølge den tro også. Så vi fejrer alle børn. Inklusiv os selv. Vi er også født. Både mænd og kvinder og alle andre.

Hvad nu, hvis vi en lille stund tager den tros historie til os og bare hører efter og derpå lytter til, hvad den fortælling fortæller os? Man behøver ikke tro på jomfrufødsel og det guddommelige faderskab for at kunne inspireres og måske endog blive klogere på det mærkelige fænomen, der hedder, at vi føder børn, at vi alle er født, og at netop det faktum er begyndelsen på den religion, der dominerer i vores land.

Det har jeg valgt at tale med præsten Ingrid Ribe-Nyhus i Oslo om. Hun har viden til at brede sine tanker og fødselserfaring ud til almen glæde. Og nej, det er ikke en samtale, der kun er relevant for kvinder, der har født eller skal føde. Mænd er også født. Måske har netop de, der ikke selv har født fysisk brug for at lytte og læse om det mirakuløse i, at et barn kan komme til verden. De af os, der selv har erfaret det, ved det jo. Ikke alle fødsler er fabelagtige, men alle mennesker, der lever – uanset køn – er kommet til verden. Det i sig selv er et mirakel. Og de har haft brug for en kvindes krop for at komme hertil. Alle har været båret ind i livet af krop, som Maria bar Jesus. Det er da fascinerende og værd at fejre.

  Links

  • Læs mit interview med Ingrid Ribe-Nyhus på POV International her 

 

15. Fødsel: Annette Molin Brautsch

Annette Molin Brautsch

Dropindåb bliver stadig mere populært og for sognepræst Annette Molin Brautsch på Frederiksberg bliver det ved at være bevægende, fordi det er en handling, der betyder noget for den, der kommer til kirken for at blive døbt, uanset alder. Det er en gave, mener hun, en julegave, en genfødsel, som hun kalder dåben, som også julen er en fejring af en fødsel af et barn, af alle børn, af alle mennesker, men midt om natten, når hun sidder med det spæde barn, kommer noget andet på besøg. Hvad?

Hør Annette Molin Brautsch tale om hvad det at være troende og teolog gøre ved det at være gravid og få og have børn – når nu kernefortællingen i kristendommen netop er en fødsel.

Det er ikke den vinkel, der oftest tales om, når vi taler tro, men her til jul og midt i en samfundsdebat om moderskabet får Annette Molin Brautsch understreget, at det ikke er den enkelte af os, der kan planlægge at få et barn, som så er vores projekt eller ejendom, nej, børnene er sig selv og samtidig en del af den store menneskehed, som vi også selv er det.

Det minder julens fortælling om Josefs delte faderskab med Gud, Marias moderskab og Jesu fødsel os om. Som vi også kan mindes vores egen skrøbelighed og dødelighed når vi som Annette Molin Brautsch husker tilbage på at sidde med et nyfødt barn midt om natten – alene i mørket.

  Links

  • Læs mit interview med Annette Molin Brautsch på POV International her 

 

14. Udefra: Paula Gooder

Berørth identitet

I dette afsnit af Berørth er jeg i selveste Saint Pauls Cathedral hos en af Englands flittigst benyttede debattører. Paula Gooder hedder hun, er teolog og var i 10 år medlem af General Synod of the Church of England, derefter siden 2011 medlem af The Anglican–Roman Catholic International Commission. Efter at have haft job i blandt andet det britiske bibelselskab, er hun nu ansvarlig for indholdet af de kurser og andet, som man kan tage inde i den kendte katedral.

Gennem de senere år har hun skrevet en række bøger, der har sat dagsordener – især om det faktum, at vi har kroppe. Det lyder som en selvfølge, men hun mener, at både kirken og den spirituelle verden har glemt det, selv om det står sort på hvidt i Bibelen gang på gang hos især Paulus, der ofte kaldes kristendommens skaber, dens første teolog.

Da hun i 2016 udgav bogen med den enkle titel ”Krop” (Body: Biblical spirituality for the whole person), blev den – til hendes store overraskelse – umiddelbart mødt med rungende tavshed.

“Netop tavshed er et af de mest effektive undertrykkelsesmidler,” understreger hun, der ikke var vant til at blive overhørt og derfor analyserede omgivelsernes reaktioner til bunds.

Hun fandt frem til, at det i høj grad handlede om en massiv kropsforskrækkelse, som blev forstærket af, at det netop var en kvinde, der skrev om erfaringer med sin kvindekrop. Måske var det endog også omvendt. At det handlede om en modstand mod kvindelige stemmer og fordi, kvinders kroppe blander sig mere i deres liv og tro, så kunne en affejning af kroppens betydning holde kvinderne ude.

“Jeg skrev om at være et menneske, der ventede et barn, om den mest legemliggjorte, åndelige oplevelse, man nogensinde kan få, og jeg indså, at mit åndelige liv var tæt forbundet med min krop. Det er jeg ikke alene om, det ved jeg godt, men jeg fandt ud af, at der faktisk ikke var nogen, der havde skrevet om, at selveste Paulus mente det samme. Det var reelt blevet fortiet,” siger Paula Gooder. Men hvad så nu?

  Links

  • Læs mit interview med Paula Gooder på POV International her 

 

13. Udefra: Joel Halldorf

Udefra: Joel Halldorf

Joel Halldorf er en klog, kvik, livlig, goodlooking familiefar, der gennem de seneste år har bakset og bokset med alt og alle og skrevet og talt om Gud og Fanden de mest ustyrlige svenske steder. Og haft succes med det.

Fra de litterært bonede gulve til de hvide striber på grønsværen taler svenskere om hans bøger fra de pæne forlag og hans klummer i den nedre del af det svenske mediebillede, Expressen, og for nylig nyhedsbrevet Valv. Som en komet fra det ydre rum er han landet midt i en svær tid i broderlandet, der hektisk leder efter pejlemærker i en tid med hårdttonede debatter om indvandring og islam. Lyder det genkendeligt?

I Sverige er troen på nogle måder tydeligere end i Danmark. Svenske Kyrkan blev ved årstusindskiftet løst fra det bånd til staten, som den danske folkekirke har, og skal nu gøre sig synlig for svenskerne på en mere aktiv måde end før. Samtidig er både den nyere tværkirkelige pilgrims- og kristne meditationsbevægelse vandret ind i flere moderne menneskers liv, ligesom pinsebevægelsen, som Joel Halldorf er født ind i, er kommet frem i mere nutidige udlægninger med popmusik til megagudstjenester og religiøs tungetale i offentlige rum.

Midt i alt dette lander Joel Halldorfs bøger med tidsbetegnende titler som ”Gud: Återkomsten” og ”Gud: Jakten” på de neonfarvede omslag og insisterer på, at vi pinedød skal tale om Gud meget og mere, men på en helt anden måde end før.

Ikke for at overbevise hinanden om en tro, men for at forstå hinanden bedre. Forstå, at tro er helt almindeligt og hverdagsagtigt og ikke en akademisk disciplin, der skal argumenteres for som til et Ph.D-forsvar eller et partiprogram, der skal stemmes om.

  Links

  • Læs mit interview med Joel Halldorf på POV International her 

 

12. Privathed: Isabella Arendt 

Berørth - Isabella Arendt

Hvorfor vil Isabella Arendt, der leder et parti med kristendom i sit navn, gerne tale om at have skåret i sig selv, men ikke om sin tro, selv om alle mulige andre taler om den nu om stunder? “Det er for privat,” svarer hun helt kort, men er det svar nok?

Hør hendes argumenter for varsomhed og privatliv, sex og fred og ro, og hør modsvar fra den svenske debattør Joel Halldorf, der mener, kristne i offentlige hverv er forpligtede tale om deres private tro. Vi er ved at miste sproget for troen, så vi skal alle sige mere, siger han.

  Links

  • Læs mit interview med Isabella Arendt på POV International her 

 

11. Udefra: Joan Taylor

Thomas Sjödin

I dette afsnit af Berørth taler jeg engelsk på en ikke supergod zoom-forbindelse på grund af rejserestriktioner med professor, PhD Joan Taylor, King’s College London, institut for teologi og religion. Hun er en af dem i verden, der ved mest om den Jesus, der levede, og hvilken sammenhæng, hans liv har med den kristendom, vores og mange andre landes love og kulturer bygger på.  

Jeg har i flere år ønsket at tale med hende, faktisk siden hun som arkæolog i 2018 skrev bogen, der i min oversættelse hedder ”Hvordan så Jesus egentlig ud”. Nu, jeg har talt med hende, forstår jeg, hvorfor det betyder noget at vide så meget som muligt om, hvordan Jesus rent faktisk levede – og så ud.  

For han var ikke noget at skrive hjem om, som Joan Taylor siger – og han levede, som han prædikede, fattigt og blandt de udstødte – og han respekterede kvinder og lod dem lede andre og udlægge teksterne.  

Det er voldsom viden, Joan Taylor henter frem, og det gør hun endda fra en af de største kritikere af kristendommen, den græske filosof fra det andet århundrede, Celsus. Han hånede Jesus for hans omgang med kvinder. De prædikede endda, skrev han. 

At lytte til Joan Taylor er at få afdækket, at kristendommen i sin kerne ser kønnene som ligeværdige, men, da den bliver statsreligion, bliver den lige så patriarkalsk som den daværende romerske magt.  

Skyd skylden på Kejser Konstantin, lyder det fra Joan Taylor, som opfordrer til, at vi i dag læser skrifterne på ny – også dem, der ikke kom med i Bibelen – Thomas- og Maria-evangelierne blandt andet – for så kan vi se en anden måde at være Jesus-tro på, som kan inspirere alle i dag.  

For jo, hun er troende, Joan Taylor, (og halvt dansk – og har skrevet om Cecilie Hertz, sin oldemors søster, i “Livserindringer – Memories of My Life: A Woman’s Life in 19th-Century Denmark”, 2009). Hun er kristen og anerkender fuldt ud, at man (som jeg har haft) kan have mødes med en Jesus, der ser anderledes ud end hendes arkæologiske fakta, fordi han netop er Guds søn og kan vise sig som hvad som helst også så ikke engang Maria Magdalene kunne genkende ham, som det fortælles i Bibelen. 

Nogle vil nok blive provokeret af hendes udsagn, men det er vel også sundt nok at blive? 

  Links

  • Læs mit interview med Joan Taylor på POV International her 

 

10. Kvinder: Marianne Aagaard Skovmand

Thomas Sjödin

“Kristendommen var aldrig blevet til uden kvindernes indsats, da Jesus levede og i årene derefter” Det fastslår Marianne Aagaard Skovmand, cand. theol. PhD og forfatter til et omfattende værk om kvinder i kristendommens første tid. 

Selv om man har studeret de kristne tekster indgående i 2000 år, dukker der hele tiden ny viden op. Ofte er det viden, der giver kvinderne en større rolle. “Det var ofte kvinder, der organiserede og finansierede møderne mellem kristne de første år, ligesom de sørgede for Jesus og hans følge”, fastlår hun efter sin indgående forskning forud for udgivelsen af ”De skjulte ledere – om kvinderne i den tidligere kristendom”, på Gyldendal 26. oktober. 

Forfatteren, der tidligere har oversat både Maria- og Thomasevangelierne, dokumenterer, hvordan Jesus og senere Paulus, der formede begyndelsen på kristendommen og konstant inddrog kvinderne i beslutningerne, og det i en tid, hvor det var endnu mere provokerende end i dag. 

 “Det betyder noget at kunne fastslå det, for det er selve kernen af kristendommen, at både kvinder og mænd er skabt af Gud i hans billede og derfor har samme værdi og samme rettigheder. Nu kan vi se, at Jesus og også Paulus faktisk stod ved det og kæmpede for det i de år”, påpeger Marianne Aagaard Skovmand, hvis forskning understøttes af professor Joan Taylor, Kings College, London, en af verdens førende eksperter i Jesus og den tidlige kristendom. 

“Netop det at inddrage kvinder var en afgørende del af Guds projekt med Jesus”, fastslår Joan Taylor. 

  Links

  • Læs mit interview med Marianne Aagaard Skovmand på POV International her 

 

9. Udefra: Tom Egeland

Thomas Sjödin

Nogle af de bedst sælgende bøger i Norge – og Danmark handler om Jesus. Spændingsromanerne skrevet af nordmanden Tom Egeland er fermt skrevet med en helt klassisk page-turning fremdrift i hælene på arkæologen Bjørn Beltø. 

Men Tom Egeland er ateist, så hvorfor bruger han de fleste af sine vågne timer på at skrive bøger, der drejer sig om hændelser fra Bibelen?  

Lyt med, når han med sin journalistiske grundighed, men med en forfatters frihed, taler og skriver med et helt særligt formål. Og nej, det handler ikke om at tage troen fra folk, påstår han. 

 Links

  • Læs mit interview med Tom Egeland på POV International her 
  • Læs mere om Tom Egeland her 

 

8. Synd: Kristian Bøcker

Thomas Sjödin

Hvem har taget det sidste stykke pålægschokolade?

Sådan undgår du at blive den mest utålelige synder af os alle. 

Lyt til samtalen med præst Kristian Bøcker og lær fire greb, der kan gøre dig til et menneske, du selv og andre kan holde ud .

  1. Stå ved dine fejl, du er elsket alligevel
  2. Fællesskabet er større end dig
  3. Du, jeg, vi, dem, vi sejler alle i båden 
  4. Tag ikke dig selv højtideligt

Kristian Bøcker er redaktør på det kirkesatiriske onlinemedie ”Hyrdebrevet Søndag Morgen”, sognepræst i Jelling, tidligere viceforstander på Brandbjerg Højskole og forfatter til bogen ”Synd for begyndere”.

 Links

  • Læs mit interview med Kristian Bøcker på POV International her 

 

7. Udefra: Alf Kjetil Walgermo

Thomas Sjödin

“Jeg fik et chok, der vil præge mig resten af livet”, siger norske Alf Kjetil Walgermo, forfatter til en af året mest omdiskuterede bøger oppe nordpå, ”Bibelens kvinner”. 

Selv ikke han, der som journalist og forfatter har skrevet om kristendom i årevis, kendte ikke til en brøkdel af de mange hundrede kvinder i Bibelen. Han var vildt forundret. Indtil det gik op for ham, at det ikke er selve Bibelen, der er kristendommen i vores lande, det er tolkninger af den bog. Tolkninger, som mænd med magt har lavet.  

Men nu, siger han, nu må det stoppe. Nu må vi læse Bibelen på ny og tale om kvinder. Lyt med på et stilfærdigt norsk og gå så måske selv i gang med at læse Bibelen med et nyt blik. 

 Links

  • Læs mit interview med Alf Kjetil Walgermo på POV International her 

 

6. Køn: Peter Skov-Jacobsen

Thomas Sjödin

Hvad sagde Jesus om #MeToo? Og hvorfor kommer det ikke-troende ved? Københavns biskop, Peter Skov-Jacobsen, har et overraskende bud. 

“De sidste par år har lært os mænd meget. Også, at der er nogle kulturer, som bare må holde op”, fastslår han, der ønsker mere feminisme i den danske folkekirke, mens man i Norge diskuterer, hvad kvinderne i Bibelen egentlig har at lære os i dag. 

“Næsten lidt for meget”, siger Alf Kjetil Walgermo, forfatter til den meget omtalte bog ”Bibelens kvinner”. 

 Links

  • Læs mit interview med Peter Skov-Jacobsen på POV Internationa her 

 

5. Udefra: Cynthia Bourgeault

Thomas Sjödin

Selvoptaget spiritualitet er so last year, fastslår en af de mest spirituelt indflydelsesrige personer i verden, præst og forfatter, Cynthia Bourgeault. Selv om kernen i alle trosretninger altid kan siges at være noget fælles menneskeligt, er der en stærk tendens til, at man udvikler sig spirituelt for sin egen skyld. Men nu sker der noget i det kristne, spirituelle landskab. For alvor. 

Lyt til en kvinde med en mission, der har mere med danskerne anno 2021 at gøre, end de fleste tror, hvad end de er troende eller ej.
 

Links

  • Læs mere om Cynthia Bourgeault her 
  • Læs også artikel med hende på POV International her 

 

4. Nåde: Sasja Mathiasen

Thomas Sjödin

Der findes fire bogstaver, som er helt centrale i kristendommen. De fire bogstaver danner ordet nåde. Et af det allersværeste ord i verden. Ikke kun for dem, der lever med den tro, der her i Danmark er mest udbredt, men også for dem, der afviser den. 

Ved man ikke, hvad nåden er, kan man hverken sige ja eller nej til kristendommen, fastlår hende, der herhjemme forsker mest dybdegående i, hvad nåden egentlig betyder: Sasja Emilie Mathiasen Stopa, cand.theol., ph.d., Postdoc på Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.  

Og der er mere brug for den end nogensinde, mener både hun og forfatter og præst Cynthia Bourgeault, USA, der netop har udgivet en bog om, at et fælles fokus på nåden kan være en vej ud af klimakrisen. 

Links

  • Læs mere om Sasja Mathiasen her.
  • Læs også artikel med hende på POV International her 

 

3. Udefra: Tomas Sjödin

Thomas Sjödin

“Vi havde talt så meget, Lotta og jeg, om, at vi ikke ville have drengene for evigt, men når døden bliver kød og blod og virkelighed, er den altid noget andet, end man forestillede sig,” siger den svenske forfatter og præst Tomas Sjödin i den samtale, han og jeg havde om at miste vores sønner.

Lyt til hans omhyggelige svenske og se, om du – som jeg – kan finde trøst og lys, hvad end du selv har mistet eller er tæt på nogle, der har.

Links

  • Læs også mit interview med Thomas Sjödin på POV International her 

2. Opstandelse: Lene Højholt

Berørth Lene Højholdt

Er der mening med galskaben? Noget af det vildeste i kristendommen er fortællingen om, at Jesus rejser sig fra de døde. Hvad sker der dog? Ingen ved det, fastholder forfatter og præst Lene Højholt og argumenterer alligevel for, at også ikke-troende mærker opstandelsen flere gange i løbet af deres liv. Måske endda i morgen tidlig? Men møder vi dem, vi har mistet? Præst Tomas Sjödin er ikke i tvivl om, at han møder sine sønner senere, men hvordan ved han ikke.

Links

  • Læs mere om Lene Højholt her
  • Læs også mit interview med Lene Højholt på POV International her 

1. Videnskab: Eske Willerslev

Eske Willerslev

Troen skal sætte grænser for videnskaben, mener Eske Willerslev – DNA-professoren fra Københavns og Cambridge universiteter, som også i vores samtale kommer ind på den videnskabelige pligt til at begynde at forske i nærdødsoplevelser og andre spirituelle fænomener. 

“Jeg læser om dem non-stop,” siger han om de oplevelser, han som forsker ”bliver mere og mere grebet af” efter selv at have erfaret dem.

Det samme gælder Jan-Olav Henriksen dr.philos. og dr.theol, Oslo og Oxford, der pludselig en dag kunne heale. Og gjorde det.

“Havde jeg været yngre, havde jeg måske tiet om det, men nu er jeg så gammel i gårde, at jeg kan stå ved det. Og det er godt for nysgerrigheden og forskningen,” siger Jan-Olav Henriksen.

Links

  • Læs mere om Eske Willerslev her
  • Læs mere om Jan-Olav Henriksen her
  • Læs også mit interview med Eske Willerslev på POV International her