fbpx
Måske er vi ens indeni: Millionforskning skal finde svar
9. september 2022

Hvad har vi til fælles på tværs af religioner og kulturer? Professor Christian Suhr, Aarhus Universitet, søger efter svar ved at undersøge oplevelser af kærlighed hos kristne, muslimer og buddhister med de spirituelle oplevelser, som de fleste af os får i løbet af vores liv. Det er på tide at rette fokus mod det fælles, mener han, der tidligere har forsket i ekstremisme.

Han har selv prøvet det. Mærket en overvældende kraft udefra. En kærlighed. Gud?
”Det er måske fordi, at jeg er fra universitetet, at jeg er optaget af at beskrive den slags oplevelser, men det er lidt mærkeligt, for de markerer jo grænsen for vores viden,” lyder det tøvende fra Christian Suhr, professor i antropologi og forskningsleder i et nyt projekt på Aarhus Universitets Interacting Minds Centre. Det ligger i en af de meget lidt mærkelige bygninger i Nobelparken langs den trafikerede Randersvej, hvis hverdagslarm understreger hans tøven, som vi sidder der ved et helt almindeligt skrivebord.
Det er ellers lidt mærkeligt, det, han taler om.
I hvert fald for nogle.
For andre er det almindeligt at mærke et eller andet, der ikke helt kan defineres, og hvis afsender ikke kan dokumenteres.
Men nu vil Christian Suhr prøve.
Prøve at forske ind i dybden af, hvad folk oplever, når de har en oplevelse, de selv kalder spirituel, religiøs, åndelig eller noget lignende.
Frem til 2026 skal han stå i spidsen for forskningsprojektet: ”Heart Openings”.

Lyt til podcasten her

EU har bevilget 11 millioner kroner til tværfaglig forskning i spirituelle oplevelser af kærlighed i buddhisme, kristendom og islam i Nepal, Papua Ny Guinea, Danmark, Egypten og Tanzania.
Mange mennesker har sådanne oplevelser i løbet af deres liv, viser spørgeskemaundersøgelser (link til artikel), og de er en central del af mange religioner over hele kloden. Men oplever vi det samme, om vi bor i øst, syd, nord eller vest? Om vi er troende eller ej?
Det vil Christian Suhr finde ud af.
Ved at dybdeinterviewe mennesker verden over vil han og kollegerne forsøge at beskrive og analysere oplevelserne. Systematisere dem. Hvad oplevede folk? Hvad følte de? Hvilke konsekvenser har oplevelserne?

Ubeskrivelig sikkerhed

”Det er lidt mærkeligt,” siger Christian Suhr.
”Det er helt vildt svært at sætte ord på, og der er mange ting omkring oplevelser, som man kan være i tvivl om. Hvordan skal man forstå dem og sådan? Men, der er et eller andet i kernen af de her oplevelser, som jeg også selv på et personligt plan oplever, at jeg er mere sikker på end nærmest alt andet. Som jeg slet ikke er i tvivl om. Denne underlige form for vished har jeg også mødt hos nogle af de mennesker, jeg har arbejdet med.”
At det også er hans egne erfaringer, der har sat ham i gang med forskningen, lægger han ikke skjul på. Det er hans egen nysgerrighed, både den faglige og personlige, der driver ham, og som antropolog har han værktøjerne til at bruge sin egen involvering.
Hans forundring er et redskab. Også forundringen over, hvad der skete for ham en nat i den egyptiske ørken.
”Jeg vil ikke sige, at jeg har sådan en vished om, at det var gud. I øvrigt ved jeg heller ikke helt, hvad gud er,” fortsætter han og fortæller, hvordan han var i Egypten for at forske i, hvorfor der midt i en konfliktfyldt tid var en bevægelse blandt unge, som søgte ind i de religiøse fællesskaber i den mystiske, mere indadvendte gren af islam, sufismen.

  • Christian Suhr.
  • Født 1978.
  • Barndom i Odder, Aarhus og Tvis.
  • Gift og far til tre.
  • Professor på Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet.
  • Tilknyttet Interacting Minds Centre, IMC, samme sted.
  • Skal frem til 2026 stå i spidsen for forskningsprojektet: ”Heart Openings”.
  • EU har bevilget 11 millioner kroner til tværfaglig forskning i spirituelle oplevelser af kærlighed i buddhisme, kristendom og islam i Nepal, Papua Ny Guinea, Danmark, Egypten og Tanzania.
  • Har tidligere forsket i eksorcisme, psykiatri og islam.
  • Filminstruktør på ”Light upon Light”, Hassala Films & Persona Film 2022, vist på CPH:DOX, 2022.

En nat i Egypten

”Jeg skulle filme en meget stor fest for en afdød sheik. Det var midt på sommeren i syd-Egypten, i ørkenen, det var enormt varmt. Jeg blev syg. En klassiker. Maveonde. Jeg havde alle de her planer for, hvordan jeg skulle filme, hvilke ritualer, der skulle filmes og hvem, der skulle tales med og sådan noget. De faldt lige så stille fra hinanden. Vi havde overhovedet ikke styr på, hvad vi skulle gøre, og vi havde ikke noget sted at bo.”
Christian Suhr fik lov at ligge bag en afskærmning. Nogle kom med vand og et tæppe, så han kunne ligge på den stenede jord. Hans feber steg.
”Jeg lå bare der og lyttede til den her religiøse fest. Som en Roskilde-festival, bare inden for sufismen. Gamle og unge og børn gav den en ordentlig en på sinkadusen med musik og dans. De fejrede sheiken, dyrkede kærligheden til ham og til gud og til hinanden og til profeterne og så videre.”
I løbet af aftenen begyndte han at få febervildelser ”eller sådan noget”, og han drømte ”underlige drømme”. På et tidspunkt blev de anderledes. Han blev ”taget tilbage” til Skejby Sygehus, til 2014, da hans yngste søn lige var blevet født. Han blev født meget for tidligt, vejede blot 520 gram.
”Det er en bestemt nat på hospitalet, jeg bliver taget tilbage til. En nat, som jeg måske har lagt lidt låg på, fordi den var ret voldsom for mig. En nat, hvor han …”

Vil englene tage ham

”Jeg gennemlever det her øjeblik, hvor lægerne og sygeplejerskerne står omkring min søn og forsøger at gøre noget for ham, men hans puls falder. Jeg kan ikke gøre noget. Den der følelse af ikke at kunne gøre noget som helst i hele den her proces var ret vanskelig for mig. Jeg kan bedst lide, når jeg kan kontrollere tingene. Det kan man ikke i sådan en situation. Der må man ligesom give sig hen. Det havde jeg meget svært ved at gøre.”
Mens han lå der i Egypten gennemlevede han, hvad han gjorde dengang. Han bad.
”Jeg sagde; Gud, hvis du nu er der, kan du så ikke lige få styr på det her? En form for desperat, måske krævende bøn. Da har jeg en overvældende oplevelse af, at der kommer engle for at tage ham væk fra mig. Og jeg bliver dødsens ræd. Jeg bliver meget bange i den situation. Og stopper med at bede.”
Den nat i Egypten fem år senere så han ”det hele klart, som igennem glas”.
”Jeg ligger i det her meget specielle landskab med fest og folk, der synger og har ritualer og alt sådan noget. Jeg ligger på de der sten og sveder og bliver taget tilbage til et vigtigt øjeblik i mit liv, og på en måde kommer jeg til at bearbejde det. Efterfølgende er det en form for forløsning. Jeg er tilbage i den oplevelse og kan acceptere mig selv i den afmagt.”

Maveondet forsvandt

Han så, hvordan bønnen var ”endnu en forsøg på at kontrollere en situation, jeg ikke kunne kontrollere,” og han mærkede, at han nu kunne se, at ”hvorvidt jeg bad eller ikke bad, så blev der taget sig godt af min søn. Han var stærk og både min kone og sygehusets personale gjorde en utrolig indsats. Og hvis der var engle til stede, så passede de også godt på vores søn. Og der blev måske også taget godt hånd om mig, fordi jeg blev også flyttet. Jeg lærte også noget om mig selv.”
Han sidder bag kontorbordet i Aarhus og husker tilbage på feberstunden i Egypten og timerne med sin spæde søn på sygehuset. Sønnen, der nu leger, går i skole, trives.
”Det er jo svært at tale med vished om sådan nogle ting,” siger han så.
”Jeg havde fortrængt den her oplevelse, men den kom tilbage den nat. Og det, der skete efterfølgende var, at feberen var væk. Lige efter oplevelsen kom der styr på det der maveonde, og jeg var med i festen resten af natten og havde oplevelsen af at være forløst og have fundet en fred i den situation og fundet tilliden til at læne mig tilbage i, at tingene er, som de skal være.”
Hans oplevelse den nat er kompleks, og han ”er ikke sikker på, at han forstår alle elementerne i den.”
Christian Suhr ler.
Forundring og latter går godt i spænd, og den nat gjorde ham endnu mere nysgerrig.
Hvad var det for en forløsning, han havde oplevet, og i hvad består den tillid og accept, der havde indfundet sig hos ham midt i den religiøse festival i Sydegypten?

Kærlighed på tværs

”Tidligere har jeg arbejdet med radikalisering og religiøs ekstremisme. Nogle af de processer har fyldt meget i den danske debat. Når man arbejder med de ting, kan man undre sig over, hvorfor der overhovedet er nogle, der gider bruge deres tid på religion? Det er nok, fordi der også foregår andre ting. Fordi folk også har meget meningsfulde oplevelser i det religiøse og finder tryghed og kærlighed i religiøse fællesskaber. Det, synes jeg, det er på tide at rette fokus på.”
Gennem årene har han arbejdet med andre trosretninger end islam. Han har set forskellene, men ”der er også genklang”.
”Det er jo et gammelt spørgsmål, der er blevet diskuteret rigtig meget. Hvad er forskellene og lighederne mellem forskellige religiøse traditioner? Jeg vil gerne tage fat i det spørgsmål med nogle nye metoder. Jeg vil gøre det ved at undersøge oplevelsen af kærlighed. Oplevelsen af kærlighed er ret central, hvis ikke helt central i de fleste religiøse traditioner.”

Viden ændrer blikket

Forskerne i ”Heart Openings” vil undersøge kultiveringen og oplevelsen af kærlighed indenfor blandt andet, kristendom, buddhisme og islam.
”Vi vil gerne beskrive folks oplevelser så præcis som muligt. Det gør vi med en særlig interviewteknik, mikrofænomenologi, der er god til at få detaljerne frem.”
Ved at få detaljer i oplevelserne frem, håber han, at de kan finde fællestræk og forskelle i oplevelsen af kærlighed blandt mennesker med forskellige livsvilkår, arv, miljø og tro.
”Der er forskellige typer oplevelser. Hvad hænger det så sammen med? Nogle bestemte livsomstændigheder? Det religiøse framework? Alder? Børn? Måske sygdom? Resulterer oplevelserne i forandringer i deres liv?”
Resultater har han tidligst i 2026.

Se på det fælles

”Det er et paradoks, at selv om det er nemmere end nogensinde at komme til at tale med folk på tværs af kloden, så kan det forekomme som om, at der globalt set er stigende spændinger. Religiøse, kulturelle og politiske. I Danmark oplever vi det blandt andet i debatten omkring indvandrere, især muslimske indvandrere. En debat, som er præget af, hvad skal jeg sige, ængstelighed.”
Som antropolog har også Christian Suhr i årevis arbejdet med at undersøge kulturelle og religiøse forskelle.
”Jeg har haft svært ved at tage fat i det universelle. Det, der binder mennesker sammen. Ofte har man set på det partikulære ud af respekt for folks forskellighed. Det er jeg også tilhænger af, men der kan måske komme et punkt, hvor det også er vigtigt at undersøge, hvad der går på tværs? Hvad vi har til fælles?”
Netop det spirituelle er et felt, hvor han selv har erfaret, at der er ligheder på tværs af umiddelbart store skel.
”Jeg har arbejdet i moskémiljøet på Grimhøjvej, med folk fra forskellige kristne samfund i Papua Ny Guinea og med sufier i Egypten … Til trods for forskellene, så er min egen oplevelse af at være med i ritualer og bøn i disse meget forskellige kontekster, at når du går ind i den der dybe bøn, så bliver jeg berørt på cirka samme måde. Der er en form for klangbund, og den vil jeg gerne prøve at få beskrevet så godt, som vi kan.”

https://pure.au.dk/portal/da/persons/christian-suhr(67d60eea-4f2d-4e2a-b718-ef059b3da62b).html

https://cas.au.dk/om-instituttet/afdelinger/antropologi/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/prestigefuld-bevilling-til-forskningsprojekt-om-guddommelig-kaerlighed

Har instrueret på ”Light upon Light”, Hassala Films & Persona Film 2022, vist på CPH:DOX, 2022.
Om den skriver han:  A friend in Cairo gave me a simple advice: “Stop focusing on the darkness in this world: Look at the light”. I took the advice and together with the Egyptian filmmaker Muhammad Mustapha, the photographer Amira Mortada, and the philosopher Omar El-Rakhawy, I embarked on a research and film project about religious experiences of light.
Forfatter til den tilhørende bog: “Descending with Angels”, Manchester University Press, 2019.

Læs også mere i ”Vi mødte Jesus – og hvad kommer det andre ved”, Gyldendal, 2017.

Læs videre

Har du haft en spirituel oplevelse? Så tal om den!

Har du haft en spirituel oplevelse? Så tal om den!

Hvorfor skal vi tale om oplevelser? Det spørgsmål får jeg jævnligt. Indtil nu har jeg kun kunnet svare, at det skal vi, fordi jeg tror, det er godt for os.
Nu kan jeg svare, at jeg ved, at det gør godt for verden.
Marianne Rankin har med sin forskning fundet helt ny og banebrydende dokumentation for, at det nytter at være åben om de oplevelser, vi selv kalder åndelige, spirituelle, religiøse eller noget helt fjerde.
Marianne Rankin, forsker og kommunikationschef i Alister Hardy Trust and Society for the Study of Spiritual Experience ved University of Wales er nok den, der i verden har det bedste overblik over oplevelser. I over 10 år har hun arbejdet med de nu 6600 beretninger om oplevelser, folk har sendt ind til Alister Hardy forskningscenteret.
Jeg har fulgt og tidligere interviewet hende til min bog ”Vi mødte Jesus” og har før besøgt hende i hendes hjem nær Gloucester. Også denne gang var mit møde med hende frugtbart.
Læs artiklen på dansk og hør podcasten på engelsk.

Læs mere

At samles og samle og lytte til radio i solen

At samles og samle og lytte til radio i solen

Septembersolen lokkede mig i går væk fra BBC, som jeg ellers har haft tændt næsten non-stop siden meddelelsen om Dronning Elizabeths bortgang.
Jeg har været bevæget over, hvordan verden går i stå og skaber plads til ikke kun den royale families sorg og taknemmelighed, men til alle menneskers mest betydningsfulde følelser.
Via de fælles medier følges vi ad i et samtidigt fællesskab.Andre oplever det måske til fodbold, svenskerne måske ved valgaftenen igår, men for mig sker det samme, når jeg hører radiogudstjenesten på DRs P1.
Under Corona lærte jeg for alvor betydningen af netop det program, og derfor er jeg også så umådeligt glad for, at jeg har fået lov at være vært for gudstjenesten i Jesuskirken den kommende søndag.
Sørine Gotfredsen prædiker. Det er kl. 10.03 på P1.
Vi høres ved, gør vi ikke?

Læs mere

Boganmeldelse: Hvad skal vi med nonner

Boganmeldelse: Hvad skal vi med nonner

Klostre udvider vores liv ved deres blotte eksistens, hvad end vi er troende eller ej, skriver jeg i min anmeldelse af Malene Fenger-Grøndahls interviewbog "Kaldet til kærlighed – en bog om katolsk ordens- og klosterliv i dag", som udgives i dag.
17 katolske ordensfolk fra og i Danmark taler med hende om den kærlighed, der har fået dem til at sige ja til lydighed. Og meget andet. Det provokerer os, men det er vel ikke så ringe?

Læs mere