Mænd er (også) mennesker

24. juli 2021

“Jeg må insistere på, at den unge mand, der voldtog mig, ikke var et dumt svin”.

Sådan lyder overskriften på Elisabeth Astrups interview med mig i dag, lørdag 24. juli 2021, i Politiken. Hun skriver videre:

“Da #MeToo rullede igen i efteråret, blev en grim oplevelse fra Charlotte Rørths ungdom vækket. Siden har hun arbejdet på at forstå, hvordan det tilsyneladende kan blive en mulighed for også helt almindelige mænd at voldtage kvinder.”

Jo mere, jeg tænker over det, jo mindre kompliceret er det. Hvis vi kun ser på manden, der begår overgreb som et dumt svin, bliver intet forandret. Vi skal se på mønstrene i de måder, vi er sammen på i samfundet som mænd og kvinder. Vi skal se, om ikke vi kan lære at se hinanden som mennesker.
Det er jo det, vi skal tale om. Hvordan vi kan stoppe overgrebene, de store og de mange små, der oplærer mænd og kvinder i ikke at se på hinanden som ligeværdige.
Jeg siger mere om det i interviewet og skriver mere i min bog “Med rank ryg” om, hvordan jeg tror, vi kan hjælpe hinanden videre.

Elisabeth Astrup skriver videre:

Charlotte Rørth insisterede på at læse Bibelen som sig selv, som almindelig, moderne 2021-kvinde. Hendes metode var at læse de ord, der stod, og forsøge at se det, som stod beskrevet, for sig.
»Jeg satte mig ned i sandet i år 30 i Samaria og så og lyttede til Jesus og de mennesker, han mødte«, forklarer hun.
Og hvad så du så?
»Der stod noget helt andet, end jeg troede. Jeg blev så overrasket. Uanset om man tror på Bibelens fortællinger eller ej, så er de historier blevet banket ind i os gennem tv, skønlitteratur, malerier, i sproget, i lovgivningen. Men gennem mænds briller«.
For Charlotte Rørth er der i dag ingen tvivl om, at Jesus var feminist. At han så det som en af sine opgaver at påpege de uretfærdigheder, som kvinder blev udsat for – og sætte dem fri.

PS
Adgang til artiklen kræver abonnement, men hvem betaler ikke gerne for god journalistik?

https://www.e-pages.dk/politiken/49882/?gatoken=dXNlcl9pZD0zMDBjMzJhNS03MmM4LTQ1YTItOTFlMy05NzcwYmZmMjNiNzAmdXNlcl9pZF90eXBlPWN1c3RvbQ%3D%3D

Læs videre

Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige

Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Læs mere

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

En februaraften for en række år siden talte jeg i telefon med min svigerfar, da vandet gik, og en fødsel begyndte.

Vi havde valgt ikke at få at vide, om det var en dreng eller en pige. Vi anede som alle andre alligevel intet om hvilket menneske, der var på vej. Vi vidste kun, at den lille med garanti ville rykke rundt på vores hjerter og de forestillinger om verden, vi som voksne er så forhippede på at holde fast i. Der ville ske det, som skete for 2000 år siden.

Da jeg havde sagt farvel til svigerfar og hjulpet min mand og vores ældste søn med at tage frikadellerne af bordet, væltede veerne ind over mig hulter til bulter. I dobbeltsengen lå jeg i smerte og lykke og muskelarbejde og den særegne fødselsduft af blod og fostervand - som af fjord og dyr ved aftenstide. Ambulancen kom. To brandmænd bar mig ud i frosten, lagde mig på båren, det lille stød på halebenet fik barnet til at glide ud, den ene brandmand slap mit ben. Greb ham.

En dreng.

Vi er ikke alle født i ambulancer eller i stalde under stjerner, men vi er alle født og har alle forandret livet hos dem, der er rundt om os. Om vi vil det eller ej. En fødsel er den mest gennemgribende begivenhed i vores liv, og vi mennesker er ikke herrer over den. Den kan ende i død såvel som i liv. På Jesu tid overlevede højst hvert andet barn og hver anden mor.

Måske ville Gud risikere dette for sin søn for at vise os, at det vigtigste ikke kan kontrolleres af mennesket selv?

Læs mere

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et sted i London sidder en snart 80-årig dame ved sit skrivebord og ser ud på et træ. Hvilket træ har ingen betydning. Ej heller, hvor det står. At hun, et menneske, bare sidder stille og kigger nøje på et stykke natur, er det afgørende. ”It can be anything, really." Det kan være hvad som helst. Sæt dig bare stille og se på det i 10 minutter. Gerne udendørs, selvfølgelig. "Even in the rain." Karen Armstrong ler.

Hun ved, det lyder letkøbt, men det er det ikke. Er der nogen, der i dag kan kaldes vis, er det nemlig hende.

Kloden rundt er hun anerkendt som en af vor tids store tænkere og har skrevet flere af de bøger, både menigmand, magtens og fredens folk læser for at finde veje ud af konflikter, rædsler og almindelig eksistentiel tvivl. I sine nu 30 priste, lærde og læseværdige værker har hun især koncentreret sig om menneskets behov for religioner og deres opståen, ligheder og forskelle. Nu, ”hvor jeg er ved at blive gammel” som hun siger, vil hun samle sin viden til klodens bedste.
Det gør hun i bogen med den sigende titel, Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden, som magasinet The New Yorker ved udgivelsen kaldte ”en af årets vigtigste udgivelser”.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data