“Jeg må insistere på, at den unge mand, der voldtog mig, ikke var et dumt svin”.
Sådan lyder overskriften på Elisabeth Astrups interview med mig i dag, lørdag 24. juli 2021, i Politiken. Hun skriver videre:
“Da #MeToo rullede igen i efteråret, blev en grim oplevelse fra Charlotte Rørths ungdom vækket. Siden har hun arbejdet på at forstå, hvordan det tilsyneladende kan blive en mulighed for også helt almindelige mænd at voldtage kvinder.”
Jo mere, jeg tænker over det, jo mindre kompliceret er det. Hvis vi kun ser på manden, der begår overgreb som et dumt svin, bliver intet forandret. Vi skal se på mønstrene i de måder, vi er sammen på i samfundet som mænd og kvinder. Vi skal se, om ikke vi kan lære at se hinanden som mennesker.
Det er jo det, vi skal tale om. Hvordan vi kan stoppe overgrebene, de store og de mange små, der oplærer mænd og kvinder i ikke at se på hinanden som ligeværdige.
Jeg siger mere om det i interviewet og skriver mere i min bog “Med rank ryg” om, hvordan jeg tror, vi kan hjælpe hinanden videre.
Elisabeth Astrup skriver videre:
Charlotte Rørth insisterede på at læse Bibelen som sig selv, som almindelig, moderne 2021-kvinde. Hendes metode var at læse de ord, der stod, og forsøge at se det, som stod beskrevet, for sig.
»Jeg satte mig ned i sandet i år 30 i Samaria og så og lyttede til Jesus og de mennesker, han mødte«, forklarer hun.
Og hvad så du så?
»Der stod noget helt andet, end jeg troede. Jeg blev så overrasket. Uanset om man tror på Bibelens fortællinger eller ej, så er de historier blevet banket ind i os gennem tv, skønlitteratur, malerier, i sproget, i lovgivningen. Men gennem mænds briller«.
For Charlotte Rørth er der i dag ingen tvivl om, at Jesus var feminist. At han så det som en af sine opgaver at påpege de uretfærdigheder, som kvinder blev udsat for – og sætte dem fri.
PS
Adgang til artiklen kræver abonnement, men hvem betaler ikke gerne for god journalistik?
