I Paulus´ andet brev til Timotheus står der: Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindelse.
Da Jesus døde, røg Helligånden ind i os – det fejrer vi i pinsen. Helligånden er en ånd med kraft og kærlighed og besindelse.
Paulus kunne – med andre ord – have skrevet, at mennesket i sig har kraft, kærlighed og besindelse. Det skal mennesket bare mindes om, som Paulus minder Timotheus om, og som Jesus prøver at få sine disciple – og os – til at forstå. Indeni os har vi det fineste i verden: Kraft, kærlighed og besindelse. Det findes i os.
Det er det, vi skal vide. Det er det, vi skal være klar over. Være årvågne overfor. Holde os vågne til at vide. Ikke sove og være dovne og glemme.
Vi har det i os, siger Jesus og skriver Paulus, vi skal bare være bevidste om det. Vi skal tro på det. Og vi skal handle efter det.
Det er vores opstandelse: At vi bliver mennesker, der er bevidste om, at vi har kraft, kærlighed og besindelse i os.

Hvis vi bare lige stopper op, kan vi genkende den stemme. Jesu stemme. Og da kan vi mærke, hvis de falske profeter tager over. De falske profeter, forbrug er en af dem, klemmer os sammen til at blive småbitte mennesker. Menneskeligt set krumbøjer de os, så vi ikke kan se op og få øje på den store, vanvittigt smukke vision for verden, som Gud har. Den store profeti om Gudsriget. Hvor kærligheden hersker. Jesus gør det modsatte af de falske profeter. Han ranker os. Hver og en af os. Ethvert menneske er værdigt. Har umistelig værdi. Bare ved at være til. Uanset, hvor små vi føler os. Hvor syge eller nyttesløse. Vi er mennesker. Skabt. Hvilken gave. Rank ryggen. Se op. Se de andre. Se dig selv. Lyt til Jesu ord. 
Gud regner med, at vi kan – og vil – gøre, som hans søn siger.  
Gud stoler på os.