Skriveskole
23. marts 2021

Skriveskole

Jeg synes, det er vigtigt, at flere taler – og også skriver om tro. Vi har brug for at dele vores erfaringer for at hjælpe andre, men også for selv at blive klogere af at formulere ordene om det, der er vigtigt for os. 

Derfor har jeg besluttet mig for at åbne en skriveskole – online. Den er for dig, der har noget på hjerte, men måske bare er i tvivl om, hvordan du kommer i gang – eller i tvivl om, hvordan du skriver noget, andre vil læse. 

I fire videoer giver jeg et nærgående indblik i min skabelsesproces. Den har jeg ikke delt offentligt før, men glæder mig så meget over, at andre nu kan gøre brug af mine mere end 30 års erfaringer.

Læs videre

Velkommen: Første gudstjeneste som præst

Velkommen: Første gudstjeneste som præst

Alle er hjerteligt velkomne i Terndrup Kirke søndag 8. februar kl. 10.30, hvor jeg indsættes som præst i Midt Hellum Herreds pastorat.

Det bliver en vanlig gudstjeneste (næsten) og bagefter er der lidt godt at spise og drikke i sognegården lige ved kirken.

Jeg glæder rmig utroligt meget og er allerede blevet taget så godt imod af kolleger, menighedsråd og kirkegængere!

Vi ses på søndag!

Alt godt,

Charlotte

Læs mere

Biskop: Tag hinandens erfaringer alvorligt

Biskop: Tag hinandens erfaringer alvorligt

"Vi er nødt til at tage hinandens erfaringer alvorligt, hvis vi vil tale sammen."

Sådan sagde biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, da han i torsdag talte til os fire, der blev ordineret i Budolfi, domkirken i Aalborg. Han sendte os ud som nye præster med det formål at binde evangeliet og virkeligheden sammen, som også Gud gør det ved at lade sig føde ind i verden.

"Som Ordet inkarnerer sig ind i livet, skal forkyndelsen det også," lød biskoppens opmuntring i den fyldte kirke, og han fortsatte: "Forkyndelsens opgave er at tale til os i den virkelighed, der er vores, og i den verden, der er vores, og her pege på de erfaringer i os, som taler om Guds nærvær. Et nærvær, hvor den største magt er kærligheden."

Læs mere

Kom til ordination 29. januar kl. 17

Kom til ordination 29. januar kl. 17

Hjertelig velkommen til ordination torsdag 29.1. kl. 17 i Budolfi Kirke, domkirken i Aalborg.

Da vil biskop Thomas Reinholdt Rasmussen ordinere tre kolleger og mig til præster i den danske folkekirke. Ordinationen er en offentlig handling, kirken er åben for alle, og det er endda her, jeg er gået fast i kirke de seneste 16 år.

Det bliver en bevægende dag med mange gode mennesker, der vil hinanden det godt. Det bliver også en højtidelig dag. Det er et stort ja at give, at sige ja til præsteløftet. En ændring af mit liv. Min platform. Mit virke.

Læs mere

Læs videre