To Jesusmøder og fire bøger senere

1. juli 2021

Det er seks år siden, at min bog fik fem stjerner i Jyllands-Posten, og jeg er stadig lige forundret over den hast, den tillidsfulde samtale om tro siden har bredt sig i Danmark.

Overalt er jeg blevet taget vel imod.
Kun få har været rå og fordømmende. Den lede tone, der er andre steder, har jeg endnu ikke mødt blandt de mange, mange tusinder, der nu tør tale åbent om deres tvivl og tro.

Fire bøger har jeg udgivet, flere hundrede foredrag har jeg holdt, mange, mange interview har jeg givet. Og jeg bliver ved. Der kommer flere nyhedsbreve, flere bøger (en gang), flere foredrag (se kalenderen, som opdateres hele tiden), flere interview.

Samtalen er først lige begyndt.

Tusind tak til alle jer, der hjælper hinanden og mig med at holde live i forundringen.

Lad os blive ved med det.

Troen betyder så meget for så mange, at vi skal være lige så respektfulde og nysgerrige, som jeg har oplevet, at langt, langt de fleste er.

Det kan oveni kun gøre godt for demokratiet og vores omsorg for hinanden efter Corona, at vi bliver ved at tale om det, der rører os.
Man kan begynde hjemme. Under parasollen, på stranden, i haven, på altanen. Tal sammen om det, der betyder noget. Lyt med nænsomhed og varsomhed til hinanden.

I sol og i skygge.

Læs videre

Gud stoler på os: Tjen hinanden med kærlighed

Vi kan gøre så meget godt, hvor end vi er. Og vi kan have stunder, hvor vi ikke kan, men hvor vi alligevel får andre til at lyse, fordi vi viser dem, at vi har brug for dem og deres kærlighed. Vi kan være stille og indelukkede i perioder af vores liv, men vi kan stadig få andre til at lyse op med deres kærlighed til os.
Det er en meget præcis retningslinje, vi får i dag. Hvis ikke, vi holder fast i det idealistiske mål om at tjene andre, men snører os inde i vores egne ambitioner om at tjene os selv, så går det galt. Så suges vi ned i en måde at være menneske på, der gør os små og ikke frimodige, venlige, kærlige.
Det kan virke som vildt store krav, vi mindes om søndag efter søndag.
Men der er også noget vildt i, at Gud tror, at vi kan leve op til dem. Det er også det, vi mindes om her i kirken.

Læs mere

Hjertefylde: Hvad løber din mund over med?

Jeg fortæller jer ikke noget her fra prædikestolen, som I ikke vidste i forvejen, men jeg minder jeg om det. Minder jeg om at se og høre, hvad I selv siger og skriver. I jeres private og offentlige liv. Vi har et medansvar for det samfund, vi lever i. Både i det små og store.
Og ja, man kan kalde det naivt, at jeg insisterer på at tro så meget på ordets kraft, at jeg ønsker, at jeg og I taler ud fra Helligåndens plads i os, så verden kan nærme sig at være det sted, Gud ønsker det skal være. Men jeg tror på ordets kraft. Jeg tror, det skaber. Og jeg tror, det kan gøre godt.
Det er det, jeg hører Jesus sige i dag. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Og er hjertet fuld af tro, håb og kærlighed, så er det det, vi fylder verden med. Og det tror Jesus på, at vi kan.

Læs mere

Gaven fra Gud: Kraft og kærlighed og besindelse

I Paulus´ andet brev til Timotheus står der: Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindelse.
Da Jesus døde, røg Helligånden ind i os – det fejrer vi i pinsen. Helligånden er en ånd med kraft og kærlighed og besindelse.
Paulus kunne – med andre ord – have skrevet, at mennesket i sig har kraft, kærlighed og besindelse. Det skal mennesket bare mindes om, som Paulus minder Timotheus om, og som Jesus prøver at få sine disciple – og os – til at forstå. Indeni os har vi det fineste i verden: Kraft, kærlighed og besindelse. Det findes i os.
Det er det, vi skal vide. Det er det, vi skal være klar over. Være årvågne overfor. Holde os vågne til at vide. Ikke sove og være dovne og glemme.
Vi har det i os, siger Jesus og skriver Paulus, vi skal bare være bevidste om det. Vi skal tro på det. Og vi skal handle efter det.
Det er vores opstandelse: At vi bliver mennesker, der er bevidste om, at vi har kraft, kærlighed og besindelse i os.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data