“Kære Gud, jeg håber, du kan give mig håb, for jeg har ikke meget ret af det lige nu.”
Sådan skrev en af de 24 unge, jeg søndag 19. april konfirmerede i Terndup Kirke. Deres og forældrenes anonyme bønner gengav jeg fra prædikestolen, mens jeg så ud over familierne og de nervøse teenagere.
Selv om jeg kun har kendt dem i lidt over to måneder, har de gjort et stort indtryk, hver og en, og jeg håber, jeg ser dem alle igen.
Herunder følger teksten til min prædiken, som jeg stort set fulgte. Det eneste, jeg håber på, er, at alle i kirken fik fat i, at Gud er kærlighed.

Evangelielæsning Johannesevangeliet 10,22-30: “Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang.  Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.«  Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig.  Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får.  Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.  Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd.  Jeg og Faderen er ét. Amen”

Så kom festen

Så kom festen, læste jeg lige fra Bibelen, og det passer jo meget godt. Nu er det nu. I konfirmander skal konfirmeres, og I familier og venner skal fejre dem. Selv om  I konfirmander kun har haft mig som præst to og en halv måned, så ved I allerede en del om mig, blandt andet at jeg ikke er så tålmodig, men min kærlighed er det.
Den der kærlighed er det, vi har talt mest om. Det med, at den er noget i sig selv.
Noget, der eksisterer uafhængigt at os, og som vi kan læne os ind i, søge tilflugt i, glædes over.
Det vilde i at sige højt, at den her kærlighed findes, er faktisk det, Jesus skældes ud for i den tekst fra Bibelen, jeg læste lige før.
Det er den, Jesus taler om, at han har fået af Gud.

Større end alt andet

“Det, min fader har givet mig, er større end alt andet”, siger han, da nogle af de skriftkloge, der ellers er dem, folk har haft som præster, vil kritisere ham. Det, han har fået, er kærligheden.
De magtfulde er -. kort sagt – vrede over, at Jesus taler om, at Gud elsker mennesker bare sådan uden videre. De vil hellere have, at Gud kun elsker dem, de som præster synes, er dygtige nok eller giver penge nok. Men Jesus fortæller, at Gud er “med jer alle dage indtil verdens ende.”
Faktisk står der direkte i en af de vigtigste stykker i Bibelen, at Gud er kærlighed.
“Enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud,” står der i Første Johannesbrev, som er skrevet ikke ret længe efter at Jesus døde. “Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.”
Det står der.
Jeg sagde jo til jer, at I vil blive trætte af at høre om kærlighed, når I gik til konfirmationsforberedelse hos mig. Men der er ingen vej udenom. I slipper heller ikke i dag.

Kærlighed med konsekvens

Som I hørte, sidst vi havde undervisning sammen: Da Jesus bliver spurgt:  »Mester, hvad er det største bud i loven?«  svarer han » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹  Det er det største og det første bud.  Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹
Vi skal altså elske Gud, hinanden og os selv.
Det er store ord, og de har store konsekvenser.
Når I siger ja til at blive konfirmeret, siger I ja til, at det er sådan, I vil indrette jeres liv. Der er kun de tre ting, I skal rette jer efter: at Gud er til og skal elskes, at I ethvert andet menneske er værd at elske – og at I selv er det.
I er hver især værd at elske. Det ved jeg. Ikke kun, fordi jeg nu har lært jer at kende og er ked af skulle af med jer – men fordi jeg ved, at alle er værd at elske. Ikke, at de eller I eller jeg er perfekte. Det er ikke det, der afgør, om man er elsket.

Rank ryggen og se andre

Vi er elsket, alene fordi vi er til. Bare det, at vi eksisterer, gør os værd at elske. Ja, faktisk er vi elsket. Gud elsker os.
Ved at tænke på det, kan vi nok bedre ranke ryggen og stå ved os selv. Og når vi står der med rank ryg, kan vi også bedre se de andre rundt omkring os. Måske er der nogle af dem, der skal mindes om, at de er elsket? Ved at se på dem som nogle, der er elsket af Gud, præcis som vi selv, ændres vores syn på dem. Så kan vi ikke tale så hårdt til dem. Så kan vi lettere vælge at tage os af dem.  
Det er ikke noget romantisk pladder, det her. Det er benhårde beslutninger om at behandle andre og sig selv ordentligt. Tale pænt. Være retfærdig. Sørge for andre. Hjælpe. Det er ikke altid let. Det kræver, at man tænker sig om. Hvad er mon bedst at gøre? For mine nærmeste, For mig selv. Og for alle de andre, der er i verden?
I ved det jo godt. I har selv valgt salmen, vi lige har sunget: “Du skal elske din næste som dig selv.”

Oversælt for de voksne

I mærker også selv, når I ikke er, som I synes, I skal være. Så bliver I lidt skidt tilpas og bliver måske også vrede på jer selv.
Se på den vrede og flovhed. Snak med den. Lad den ikke vende indad, men brug den til at ranke ryggen og være mere venlig mod de andre – og dig selv. I er elskede. I er værd at elske.
At være kristen har konsekvenser har vi oplevet og talt om.
Det vil det også have i jeres liv. Jeg håber, at det at blive konfirmeret har den konsekvens i jeres liv, at I ved, at I altid kan komme i kirken eller til en præst og være vel kommen. Og jeg håber, I vil mærke, at det ikke bare er ord, men er anden måde at være i livet på, at I nu ved, at I er elsket. At der er en umålelig stor mængde kærlighed lige ved siden af jer, rundt om jer, overalt. Kærlighed til jer selv, til andre, til dem I har mistet, til himlen og jorden og alt, der er derpå.
Der sker så meget i jeres liv i de her år. Også inde i jer. Vi voksne er ikke altid supergode til at forstå det. Jeg vil bede jer om at have lidt tålmodighed med os, både dem, der er lige så gamle som mig, og dem, der er noget yngre, dem på jeres forældres alder. I bliver nok nødt til engang i mellem at oversætte, så vi forstår, hvad I mener. Prøv at tale med dem.
De vil jer det godt, er jeg sikker på.

Elsk dem, fordi de er til

Og til jer forældre, der har sørget for, at de kom ind i denne verden lige her lige nu. Tak for lån af jeres børn. De er nogle helt vidunderlige mennesker allesammen. De har alle sammen så meget at byde på. Jeg håber, I vil elske dem sønder og sammen de næste mange, mange år. Giv dem så meget kærlighed, I overhovedet kan og støt dem i, at de er værd at elske, bare fordi de er til. Det er det, kristendommen lærer os.
Gud er kærlighed. Gud elsker jer. Gud elsker jeres børn.
For det vil vi sige:   
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen.”

Lad os alle bede:
Kære Gud, hør bønnerne fra konfirmanderne og deres forældre: 
Kære Gud,
Jeg takker for, at du altid er der, har fået min mor og far til at lave mig, har sørget for, at mine børn kom til mig, for din kærlighed, for min familie, for alt levende på jorden, for min bedste veninde, mine bedste ven, for friheden, for at mine børn vokser op i Danmark, for at have mine børn hos mig, for ikke være blevet skilt, for at have kunnet give mine børn søskende.
– Kære Gud, jeg takker dig for alt.  
Kære Gud,
Jeg håber, at du lytter til mine bønner, at mit liv bliver godt, at jeg får en person i mit liv, som er noget helt særligt, at dem, jeg elsker, trives, at jeg får flere venner, at det bliver et godt år for alle i familien, at alle konfirmanderne får en god fremtid, at jeg kommer langt i mit liv, at mine børn bliver glade, at der bliver fred i verden for mine børn og børnebørn, at du altid vil beskytte mig og min familie, at mine børn bliver sunde og glade voksne, at de får opfyldt deres drømme, at jeg får opfyldt mine drømme,
– Kære Gud, jeg håber, du kan give mig håb, for jeg har ikke meget ret af det lige nu. 
Kære Gud,
Jeg beder om hjælp til at blive bedre til at koncentrere mig, at være mere tålmodig med mine børn, at huske mig selv på, at jeg er noget særligt, til aldrig at glemme dem, jeg har mistet, til at holde tæt kontakt med mine børn livet ud, til at få det godt igen, at få det bedre, at tro mere på mig selv, at få større overskud, at løse konflikter, at de syge bliver helbredt, at være med til at gøre verden til et bedre sted, at finde den rette vej, at børnene kommer godt i vej,
– Kære Gud, jeg beder om hjælp til livet.  
Amen.”