Column: The raven from the future

3. maj 2024

Every morning we go for a walk in the woods behind our house. As soon as we’ve climbed the hill, I’m struck with amazement that wild life extends all the way into the city. Here I walk under majestic beech trees as a guest in the wonder of nature. The birds welcome me. A graceful choir. Delightful. Sweet. Beautiful. Until it is suddenly interrupted by a sound that scratches my ear canals. I stand still and listen to the strange sound as I ponder how, in 1898, far-sighted merchants planted a forest on this piece of land and gave it as a gift to the city of Aalborg. It’s now 126 years since they put the little plants in the ground one by one. How far ahead were they thinking? Were they thinking about me and my children and grandchildren? Did they see me standing here in 2024, listening to the sound of one of the most amazing birds there is? A bird so clever and so far up the ladder that just one pair (luckily for us) has chased away a flock of thousands of rooks? A mythological bird. A bird that can speak across time and cultures. Yes, that’s the raven I’m listening to. It’s sitting in one of the few larch trees at the top. I think it’s the male, his voice is deep. In another larch tree is the nest. It must be the pair we know. If he has a notch in his wing, it’s him, but I can’t see him clearly as he starts circling above the treetops. I can hear cars and children in the schoolyard nearby. I can see the water tower and other man-made buildings. But it’s me, the human, who is visiting. This is not my forest. It’s the animals’ and plants’. The merchants must have thought about nature and other generations. They must have seen life ahead of them and wanted to honor it. Pass on the joy to others than themselves. Remind us of creation. Planting a tree is a religious act, I think to myself as I stand in what many call God’s cathedral. I think it’s so simple. Instead of talking about the climate crisis, we can do what the merchants here did 126 years ago: plant a tree that provides bird life so that our great-great-grandchildren can also hear the raven speak. Maybe it’s a thank you speech it’s giving this morning?

The column is published in a longer version in the Swedish newspaper, Sändaren, May 2024.

PS
And the other day we met a pair of cranes in Rold Forest. What gifts!

Læs videre

Konfirmander: Kære Gud, giv mig håb

“Kære Gud, jeg håber, du kan give mig håb, for jeg har ikke meget ret af det lige nu.”
Sådan skrev en af de 24 unge, jeg søndag 19. april konfirmerede i Terndup Kirke. Deres og forældrenes anonyme bønner gengav jeg fra prædikestolen, mens jeg så ud over familierne og de nervøse teenagere.
Selv om jeg kun har kendt dem i lidt over to måneder, har de gjort et stort indtryk, hver og en, og jeg håber, jeg ser dem alle igen.
Herunder følger teksten til min prædiken, som jeg stort set fulgte. Det eneste, jeg håber på, er, at alle i kirken fik fat i, at Gud er kærlighed.

Læs mere

Yndlingsord: Havemandsskjorte

“Et af mine yndlingsord er havemandsskjorte.
Det er den, Jesus har på i Hans Anker Jørgensens salme: Hvad er det at møde den opstandne mester?
For mig er det lige præcis det, Jesus er.
En mand i en havemandsskjorte. Hvorfor?
I det andet vers skriver Hans Anker, hvor man kan møde den opstandne mester: Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme, han møder jer der!
Det er derfor ordet havemandsskjorte er så godt. Det er en hverdagsskjorte. Sådan en skjorte som en god ven kunne have på, når han eller hun kommer forbi en kop kaffe ude i haven.”
Uddrag af min prædiken anden påskedag i Torup Kirke.

Læs mere

Påskedag: Søn af kærlighed

Han skulle dø for at vise os, at i kristendommen ikke er en religion, hvor mennesket hele tiden skal bevise sit værd og ofre til Gud for at gøre Gud tilfreds. I kristendommen er det Gud, der ofrer. Det er Gud, der elsker os først – og viser det ved at give slip på det menneske, han elsker allermest, sin egen søn. Så kan vi se, at kærligheden fra Gud kommer først, at Gud vil gøre alt for os.
Og han skulle dø for at vise os, at magthavere gerne slår dem ihjel, der modsætter sig et regime, hvor de stærke har magten. En af grundene til, at Jesus blev slået ihjel var, at han holdt med de svage, ikke med de magtfulde romere og jøder, og han fik mange til at synes det samme som ham: At alle mennesker uanset køn og status er lige meget værd. Sådan så man ikke på mennesker dengang, og også i dag er der mange, der mener, nogle er mere værd end andre. Men ikke Jesus.

Uddrag af min prædiken påskedag i St. Brøndum Kirke.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data