Gå med i mørket

6. januar 2023

Jeg er glad for at gå i mørket. Som alle andre steder, man går, er det bedst at gå der med åbne øjne.

Sådan skrev jeg forleden på facebook – følg med på min forfatterside derovre her og sådan har jeg tænkt i mange år, men ikke talt så meget om, for det er ikke lige det, der er mest tidskorrekt at gå op i. Mørket ses (!) i vores tid som alt det, der ikke er godt.

Sådan er jeg også opdraget, men det bliver tydeligere og tydeligere for mig, hvor meget godt, mørket gør og er. Så jeg vil det kommende år gå rundt derinde. Ude på mine gåture og inde i mit sind, min tro, min sorg, i det hjerte, vi alle har.

Torsdag 12. januar kl. 17-20 åbner jeg året med et intimt foredrag om mit forhold til mørkets poet, munken Johannes af Korset, oppe på Sophienholm Kunsthal, som har åbnet dørene for mørket. Jeg er så taknemmelig og rørt over at have fået lov at gå med derind. Kom og deltag og se deres levende udstilling om mørke.

I år vil jeg gå mere, gå mere i lyset, men mest i mørket. Det vil jeg også skrive mere om. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få i næste uge mit essay om det mørke, der fylder mere end en tredjedel af vores liv, men som vi ikke er så gode til at hjælpe hinanden med at gå i. Tilmeld dig ved at klikke lige her 😉

Hav en dejlig, mørk januar,
Charlotte

PS
Til november arrangerer Unitas og jeg en rejse til Andalusien (I hører mere snart) med besøg på Johannes af Korsets museum i Úbeda og til maj afholder jer stilledage i Spanien med besøg deroppe (det er udsolgt i år, men næste år er det smukke sted Garden of Lemons igen vært for dagene!)

Læs videre

Konfirmander: Kære Gud, giv mig håb

“Kære Gud, jeg håber, du kan give mig håb, for jeg har ikke meget ret af det lige nu.”
Sådan skrev en af de 24 unge, jeg søndag 19. april konfirmerede i Terndup Kirke. Deres og forældrenes anonyme bønner gengav jeg fra prædikestolen, mens jeg så ud over familierne og de nervøse teenagere.
Selv om jeg kun har kendt dem i lidt over to måneder, har de gjort et stort indtryk, hver og en, og jeg håber, jeg ser dem alle igen.
Herunder følger teksten til min prædiken, som jeg stort set fulgte. Det eneste, jeg håber på, er, at alle i kirken fik fat i, at Gud er kærlighed.

Læs mere

Yndlingsord: Havemandsskjorte

“Et af mine yndlingsord er havemandsskjorte.
Det er den, Jesus har på i Hans Anker Jørgensens salme: Hvad er det at møde den opstandne mester?
For mig er det lige præcis det, Jesus er.
En mand i en havemandsskjorte. Hvorfor?
I det andet vers skriver Hans Anker, hvor man kan møde den opstandne mester: Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme, han møder jer der!
Det er derfor ordet havemandsskjorte er så godt. Det er en hverdagsskjorte. Sådan en skjorte som en god ven kunne have på, når han eller hun kommer forbi en kop kaffe ude i haven.”
Uddrag af min prædiken anden påskedag i Torup Kirke.

Læs mere

Påskedag: Søn af kærlighed

Han skulle dø for at vise os, at i kristendommen ikke er en religion, hvor mennesket hele tiden skal bevise sit værd og ofre til Gud for at gøre Gud tilfreds. I kristendommen er det Gud, der ofrer. Det er Gud, der elsker os først – og viser det ved at give slip på det menneske, han elsker allermest, sin egen søn. Så kan vi se, at kærligheden fra Gud kommer først, at Gud vil gøre alt for os.
Og han skulle dø for at vise os, at magthavere gerne slår dem ihjel, der modsætter sig et regime, hvor de stærke har magten. En af grundene til, at Jesus blev slået ihjel var, at han holdt med de svage, ikke med de magtfulde romere og jøder, og han fik mange til at synes det samme som ham: At alle mennesker uanset køn og status er lige meget værd. Sådan så man ikke på mennesker dengang, og også i dag er der mange, der mener, nogle er mere værd end andre. Men ikke Jesus.

Uddrag af min prædiken påskedag i St. Brøndum Kirke.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data