Gå med i mørket

6. januar 2023

Jeg er glad for at gå i mørket. Som alle andre steder, man går, er det bedst at gå der med åbne øjne.

Sådan skrev jeg forleden på facebook – følg med på min forfatterside derovre her og sådan har jeg tænkt i mange år, men ikke talt så meget om, for det er ikke lige det, der er mest tidskorrekt at gå op i. Mørket ses (!) i vores tid som alt det, der ikke er godt.

Sådan er jeg også opdraget, men det bliver tydeligere og tydeligere for mig, hvor meget godt, mørket gør og er. Så jeg vil det kommende år gå rundt derinde. Ude på mine gåture og inde i mit sind, min tro, min sorg, i det hjerte, vi alle har.

Torsdag 12. januar kl. 17-20 åbner jeg året med et intimt foredrag om mit forhold til mørkets poet, munken Johannes af Korset, oppe på Sophienholm Kunsthal, som har åbnet dørene for mørket. Jeg er så taknemmelig og rørt over at have fået lov at gå med derind. Kom og deltag og se deres levende udstilling om mørke.

I år vil jeg gå mere, gå mere i lyset, men mest i mørket. Det vil jeg også skrive mere om. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få i næste uge mit essay om det mørke, der fylder mere end en tredjedel af vores liv, men som vi ikke er så gode til at hjælpe hinanden med at gå i. Tilmeld dig ved at klikke lige her 😉

Hav en dejlig, mørk januar,
Charlotte

PS
Til november arrangerer Unitas og jeg en rejse til Andalusien (I hører mere snart) med besøg på Johannes af Korsets museum i Úbeda og til maj afholder jer stilledage i Spanien med besøg deroppe (det er udsolgt i år, men næste år er det smukke sted Garden of Lemons igen vært for dagene!)

Læs videre

NY BOG: Skriv lidt hver dag – i selskab med Nordens smukkeste malerier

Så har jeg skrevet en ny bog: "Troens almanak 2024"

Den er først og fremmest smuk og et resultatet af et tæt samarbejde med redaktør Pernille Follmann Ballebye.

Bogen er en brugsbog, tænkt som en hjælp til en god vane: Hver dag at sætte lidt tid af til at reflektere over, hvad du har haft at være taknemmelig over netop denne dag.

I bogen, der er smukt tilrettelagt med kunstværker af især kvindelige kunstnere, der afspejler mit nordiske tilhørsforhold, er der plads til, at du som læser hver dag kan notere egne tanker og refleksioner.

Jeg har tillige fundet digte og citater, salmevers og bibeltekster, der (forhåbentlig) kan sætte en personlig og nærværende ramme omkring dagligdagene og højtiderne. Nogle af teksterne har jeg selv skrevet til inspiration. I dem reflekterer jeg især over mit ståsted i verden og i Norden, og over de generationer, der var før, og som vil komme efter. Jeg skriver om at være mor og troende og også barnebarn til en hjemmegående mormor, der var en del af en generation, som ikke fik de samme muligheder og friheder som mig selv.

Læs mere

Vi skal hylde fødslen: Prædiken i Alingsås

“Vi hylder ikke mirakler. De små fine mirakler. Og de trætte kroppe, der bærer børnene, føder dem, ammer dem. Det er hårdt. Det er det: Jeg har ikke glemt det, men det synes jeg heller ikke, at vi skal. Tværtom. Vi skal se de små børn, alle de så mirakler i det hele taget, som store gerninger, vi skal tage vare på. Hylde. Vi skal fejre kraftgärningerne. De mindste af dem også. En kvinde, der føder er det mest vanlige, der findes. Vi er alle født. Alle herinde. Det er en helt vanlig situation. Men også den mest mirakuløs,” sagde jeg i min prædiken i Alingsås, søndag 8. oktober, og jeg fortsatte:
“Jeg synes, vi skal tænke over det smukke i, at vi har en tro, hvor det at blive født er helligt. Selve det at komme til verden i vand og blod er helligt. Et mirakel Da Jesus fødtes døde hveranden mor uden fødslen eller lige efter og lige så mange børn. Alligevel ville Gud, at hans søn skulle komme til os på samme måde som vi alle kommer til verden. Det er stor gave, Gud giver os, både kvinder og mænd, alle er vi født.
Men kvinden får en ekstra gave, synes jeg, hun får lov at bære Guds barn. Gud har tillid til, at vi kvinder kan tage vare på hans børn i mange måneder. Han har tillid til vores kroppe. Vores livmoder, Vores hjerte, vores omsorg. Tillid. Gud har tillid til os. Jeg ville ønske, at nogen havde sagt det sådan til mig dengang jeg var ung gravid og mor.”

Læs mere

Ikke nok med medlidenhed: Nej til aktiv dødshjælp

"I år har den danske sommer handlet om Tour de France, selvfølgelig har den det. Jonas Vingegaard er en af dem, alle gerne vil være i familie med. Det er vi også næsten. Om ikke andet, så kender vi nogen, der kender ham, eller vi har selv engang været i Glyngøre, hvor han stammer fra.
Ofte har det cykelløbet været, man er tyet til, når debatten er kørt af sporet, fordi en eller anden har nævnt det, som den danske socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, ønskede, at vi skulle tale om: Aktiv dødshjælp. Ikke krig, ikke miljø, ikke #MeToo, ikke regeringskriser, men aktiv dødshjælp.
Et emne, der er svært at tale om, og som hun har gjort det næsten umuligt at diskutere uden at blive beskyldt for mangel på næstekærlighed."
Sådan indleder jeg min klumme i den svenske avis, Sändaran, som jeg skriver i jævnligt.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data