Kontakt
Foredrag i hele Norden
3. november 2021

Dette efterår bringer mig heldigvis igen til både Norge og Sverige (til Oslo, Son og Fiskebäck), ligesom jeg har og har haft en lang række foredrag i Danmark.

Det er, som om tiden med Corona har øget behovet for at mødes om det, der betyder mest.
Det gør mig optimistisk. Og det glæder mig især, at samtalerne om tro og oplevelser foregår på tværs af alder, køn, klasse – og landegrænser.

Jeg har haft stor succes med oversættelsen af ”Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvillig troende” i både Norge og Sverige og med den norske udgave af fortsættelsen “Vi møtte Jesus” om, at et flertal af os oplever et nærvær med noget, vi selv kalder guddommeligt.

Jeg har flere gange været på turné i Norden med det, danske Kristeligt Dagblad kalder “en religiøs folkebevægelse”, og ved derfor, at denne nye samtale om tro rækker langt længere ud, end de fleste aner.

Jeg vil ikke overbevise nogen om noget, slet ikke, men jeg vil gøre alt for at få flere tillidsfulde samtaler. Vi skal kunne tale sammen i nænsomhed og varsomhed, så alle kan komme til orde. Det er det, jeg gør muligt ved mine foredrag.

Så kom, hvad end du er troende eller ej. Dine og andres tanker om tro betyder mere, end du tror, for vores fælles samfund. Kom og vær med til at forme en fremtid, hvor vi vil hinanden det godt. Uanset, hvem vi er.

Vi ses. I Danmark, i Norge og i Sverige.

 

Læs videre

Det store skift – som 63-årig

Det store skift – som 63-årig

For halvandet år siden satte min mellemste søn mig stolen for døren på en kærlig, men dog alligevel en smuk udspekuleret vis. Det var i juleferien, de var alle hjemme, alt var godt, men jeg var rastløs.
Så, da han spurgte, om ikke det var på tide, at jeg gjorde noget ved det, jeg havde talt løst om i nogle år, gik jeg i tankehi. Det er ikke let for mig. Jeg vil helst træffe de store beslutninger sammen med dem, jeg elsker - eller i mindre målestok sammen med andre, jeg arbejder sammen med.
Men denne beslutning måtte jeg træffe helt alene.
Og det gjorde jeg.

Læs mere

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden – også i Hillerød

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden – også i Hillerød

"Da jeg forleden morgen gik tur med mit yngste barnebarn, lyste han himmelhenrykt op, da en mindre, hvid lastbil med anhænger kom kørende. For på anhængeren stod en gravko. En grakooooo, som det hedder på den etåriges sprog. Jo, jeg har også været et år, to år, teenager, ung, mor, moden. Nu er jeg farmor, andre er noget andet, men på anhængeren stod en gravko, og da var det aldeles ligegyldigt, hvor meget viden, jeg havde tillært mig på uddannelser, og hvor erfaren og menneskeligt udviklet, jeg ellers kunne bryste mig af at være. Det eneste, der havde betydning i det øjeblik, var ...

Læs mere

Åbningstale: Kirsten Klein viser os, at vi er bundet til landskabet.

Åbningstale: Kirsten Klein viser os, at vi er bundet til landskabet.

Da jeg mødte Kirsten Klein for første gang, talte vi om, hvor hendes billeder kommer fra.”De kommer nok et sted fra, hvor det gør ondt,” svarede hun. Dengang vidste jeg det ikke, men nu ved jeg. Det er der, genkendelsen får fat. Fra det sted, hvor livet ikke blot er godt, men også smertefuldt. Dengang havde jeg ikke mistet min yngste dreng, mit livs smerter var mildere dengang, men nogle var der jo, og vi talte om børn, der kommer eller ikke, om selv at være barn. Om at længes og være rodløs, blive rykket rundt, rødderne, der ikke fik lov at fæste. Du gik ud. Ud i blæsten. Naturen blev din ”forbundsfælle” sagde du. Derude kunne du gro. "Jeg beder ikke," sagde hun."Det er ikke sådan. Min spiritualitet er bundet til landskabet.”

Læs mere

Læs videre