Kontakt
Foredrag i hele Norden
3. november 2021

Dette efterår bringer mig heldigvis igen til både Norge og Sverige (til Oslo, Son og Fiskebäck), ligesom jeg har og har haft en lang række foredrag i Danmark.

Det er, som om tiden med Corona har øget behovet for at mødes om det, der betyder mest.
Det gør mig optimistisk. Og det glæder mig især, at samtalerne om tro og oplevelser foregår på tværs af alder, køn, klasse – og landegrænser.

Jeg har haft stor succes med oversættelsen af ”Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvillig troende” i både Norge og Sverige og med den norske udgave af fortsættelsen “Vi møtte Jesus” om, at et flertal af os oplever et nærvær med noget, vi selv kalder guddommeligt.

Jeg har flere gange været på turné i Norden med det, danske Kristeligt Dagblad kalder “en religiøs folkebevægelse”, og ved derfor, at denne nye samtale om tro rækker langt længere ud, end de fleste aner.

Jeg vil ikke overbevise nogen om noget, slet ikke, men jeg vil gøre alt for at få flere tillidsfulde samtaler. Vi skal kunne tale sammen i nænsomhed og varsomhed, så alle kan komme til orde. Det er det, jeg gør muligt ved mine foredrag.

Så kom, hvad end du er troende eller ej. Dine og andres tanker om tro betyder mere, end du tror, for vores fælles samfund. Kom og vær med til at forme en fremtid, hvor vi vil hinanden det godt. Uanset, hvem vi er.

Vi ses. I Danmark, i Norge og i Sverige.

 

Læs videre

Tiltro: Gud tror, vi kan (parkere og meget mere)

Tiltro: Gud tror, vi kan (parkere og meget mere)

Med Jesu komme skærper Gud sine krav til menneskene. Nu handler det ikke kun om det, vi må og ikke må, men selve måden, vi er mennesker på. Det er et kolossalt skridt.
Og det er det, Jesus bliver så upopulær på blandt dem, der holdt fast i Moses´ lære, i Mosebogen. Med den i hånden ved man, hvad der er rigtigt og forkert at gøre og kan dømme andre uanset, hvad man selv gør.
Hos Jesus rækker det ikke. Man skal også selv føle, tænke, mærke og handler efter, hvad der er ret og vrang.
Med hans komme stiller Gud større krav. Han tror, mennesket er klar til at ændre sig.

Læs mere

Gæsteprædiken: Lad dig hen-rykke

Gæsteprædiken: Lad dig hen-rykke

Forleden morgen vågnede jeg med et ord, jeg ikke havde hverken sagt eller hørt længe. Ordet var: Henrykkelse.
Er det ikke er herligt ord? Henrykke. At rykke hen. Det betyder nærmest, at man bliver puffet afsted, måske endda skubbet, helt ud af det, man er i gang med, sin vante gænge. Jeg blev så glad, da jeg vågnede med det ord. Jeg aner ikke, hvor det kom fra, men det henrykkede mig – hele dagen, fra morgenen i Aalborg og ned til Terndrup, til sognegården, hvor jeg har kontor og skulle skrive prædiken, og jeg synes faktisk, ordet stadig følges med mig. I al fald gør det noget ved den måde, jeg nu vil prædike på, det farver det, jeg vil sige. Ordet har været med mig siden, der har rykket ved mig og det, jeg gør og siger. Rykket mig hen et andet sted.

Læs mere

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsgaven fra Gud til os er et løfte.
Vi får en aftale. En gave. Gud giver os en aftale. En pagt, kaldes det. Gud lover at være der – for Sophia og for alle andre – Gud lover at være hos os, i os, omkring os – som ånd, som engel, usynlig, en gang imellem mærkbar, men altid tilstede.
Gud giver os sit løfte.
Det er det, dåben handler om.
I dåben siger Gud direkte til os, at vi aldrig er efterladt. Og at vi altid er elsket. Det er så urimeligt svært at forstå, for hvordan kan Gud elske et menneske, der kun har været til i så kort tid? Det kan Gud, fordi vi er elsket på forhånd. Ikke, fordi vi fortjener det. Gud elsker enhver af os, alene fordi vi er til. Vi skal ikke opføre os på en bestemt måde, se ud på en bestemt måde, tale på en bestemt måde. Vi skal bare være her – i tillid til, at Gud elsker os.

Læs mere

Læs videre