Kapitel 1: IKKE ALT HENTES NED

7. november 2022

“Jesuskalender”, kapitel 1, uddrag:
Lørdagen før første søndag i advent

“Splinten sidder fast i fingeren. Det sker altid. Når det sidste trin på loftstrappen skal tages, og hånden må gribe om det uhøvlede gulv oppe under taget, borer et lille stykke træ sig ind i fingeren. Som for at give en pause til at ånde duften ind. Duften magen til duften på mormors legeloft med de lange hylder under skråvæggene med brandbilen, billedlotteriet, dukkelegekøkkenet med gryder og potter i emalje, bittesmå.
Julen trækker tiden sammen. Et år er der imellem hver jul. En måneds venten. Kalenderne sørger for, at minderne ubønhørligt får plads hos alle. Alle reagerer på julen, om de holder af den eller ej. Den kommer, uanset alt. Hvad dufter der af på mit loft? År? Minder? Evighed?

Lyset fra loftslampen over mig gør det muligt at hive splinten ud med tænderne og koncentreret træde op på det ru gulv og se ned langs tegltagets underside i det lange rum. Alt i hjørnet bag trappen står urørt. En dag åbnes poserne med hans tøj. En dag. I dag åbnes julens kasser. Hver eneste lille ting har en stor fortælling med sig om traditioner og rødder og ritualer og religion. Adventskransen af halm, der skal bindes med gran. De fem engle i karton til karnappens ruder. Den lille træhest, der holder julekort. Dem, der ikke er skrevet her i huset, siden min dreng tog fra denne verden ved juletid. Men, hvor er stjernen? Den, der skal hænge i det store vindue. Den er der ikke. Den mangler. Der er så meget, der mangler. For meget, der er blevet til minder.

Sorgen og overbalancen får mig nær til at snuble ned ad trappestigen. Min svigermors broderede pakkekalender, som sønnesønnen skal have, er nær ved at ryge ud af kurven. Mon sønnen, der nu er far, kan huske den? Hvad husker vi egentlig fra julen? Om julen? Hvad er julen? En fødselsdag, ja, men for hvem? Jesus, Kristus, Messias, barnet. Han lå i krybben, men lever stadig, siges det. Han er verdens mest kendte mand og har betydning for alle, hvad enten de tror eller ej, og der ventes på hans fejring i det mindste i de 24 dage, en julekalender varer. Hver dag har sit sæt af spørgsmål, der ægger til samtale. Måske med mig selv. Ikke som lektielæsning eller faktaopremsning eller facit, ikke citater fra de kloge, blot undren over julen i min hverdag, der er som så mange andres. Måske kan den gives som gave til alle dem, der gerne vil dele forundringens gave, nu det snart er jul. Måske blot være en påmindelse til mig selv. Et dagligt ønske om en god advent.”

Køb bogen for 130 kr. her hos forlaget Eksistensen.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 20 % i rabat!

Læs videre

Katekismus for kulturkristne: Vil du være med?

Jeg har sat gang i et vildt projekt.

Et, jeg hverken kan eller vil klare alene.

Jeg vil skrive en bog med ord, der kan skabe samtaler om, hvad den kristne tro er i vores liv nu og fremover.

En lille, kompakt bog, der er let at læse og kan holde til at blive slidt.

Man skal have lyst til at give den til andre og sig selv, så man kan få snakket sammen om, hvad det egentlig vil sige at være kristen. Hvad kan det betyde det for mig? For andre? For verden?

Man kan kalde den en slags katekismus for kulturkristne.

I omtrent 500 år har Den Lille Katekismus, skrevet af Martin Luther, den bærende teolog bag vores protestantiske folkekirke, formet dagliglivet i Danmark.

Hvad end, vi selv eller vores bedsteforældre er blevet undervist efter den eller ej.

Mange lærte at læse med den lille bog, den største bestseller gennem tiderne herhjemme næst efter Bibelen.

Den lille bog skulle “husfaderen” undervise sin familie efter, så den var skrevet på dansk. Det var et voldsomt brud fra danskernes foregående 500 år med den katolske kirke, hvor det primært var præsterne, der lærte fra sig og det på latin.

Hvordan skal en katekismus i dag se ud?
Hvem skal den være rettet til?
Hvad skal der stå i den?
Det vil jeg gerne have, at du er med til at bestemme.

Læs mere

Hvilken krop gør os til mennesker? Cat Bohannons forklaring blev bestseller

FORSKNING & FREMTID // INTERVIEW - At kunne lave mælk gør os til pattedyr. At bære og føde sårbare babyer gør os afhængige af andre end os selv. Det er kvindens krop, der gør os til mennesker og skaber samfund, fastslår forskeren Cat Bohannon i sin internationale bestseller om 200 millioner års kropslig (r)evolution.

Når forskeren Cat Bohannon, 45 år, fredag 24. maj rejser fra Seattle til København for at holde foredrag, er flyturen for hende ”like the blink of an eye”, efter at hun i over 10 år har siddet fordybet i ikke blot sin egen historie, men 200 millioner års kvindekropshistorie.

”Det er de mange år, der gør mig optimistisk,” siger hun en morgen tværs over kloden, efter at hun har afleveret datteren på fem og sønnen på tre i børnehave. Hun ser en bedre fremtid for begge sine børns køn ”og alle andre køn”, understreger hun, der som 18-årig brød med sin irsk-katolske baggrund, engagerede sig varmblodigt i ”the queer community” og nu er ateist.

”Jeg ser de store linjer. Det lange træk. Der er en forandring i gang, trods nutidens backlash fra højrefløjen og mænd, der føler magten smuldre. Den samlede biologiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling hen over millioner af år viser, at mennesker bliver mere og mere lig hinanden. Kønsforskellene vil mindskes,” fastslår hun.

Læs mere

Tag det bedste med hjem – få 11 gode råd

Det er godt at være afsted, at rejse, at fordybe sig, at være på retræter og kurser. Men hvad så, når man kommer hjem? Bliver det så bare til gode minder og ingen livsændringer?

Jeg har lettere ved at få noget til at hænge ved, hvis jeg skriver og læser om det.

Derfor har jeg lavet en liste med de 11 ting, jeg gerne vil opdrage mig selv til at ændre i mit liv herhjemme denne sommer.

Meld dig til mit nyhedsbrev inde i teksten (klik på "Læs mere") og få inspiration til at lade dine egne rejser leve længere.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data