Hver måned skriver jeg en klumme med overskriften Vid & Sans til bagsiden af avisen Kristeligt Dagblad.

De bliver læst. For hver måned får jeg mail fra læsere, ligesom jeg får mail fra dem, der læser mine nyheds breve  – meld dig til her.

Fredag 5. februar skrev jeg om fransk keramik. Skørt. Jeg ved det. Men der var en pointe med at skrive om de fine fade og kander inde bag glasdørene på den store skænk hos udenrigskorrespondent på BBC World News, Hugh Schofield, og om at føle sig “som en påfugl med udslået hale i en glasbutik.”

Jeg må ikke bringe klummen, den må I hente via abonnement på Kristeligt Dagblad her.

Men jeg kan bringe erkendelsen, der ramte mig til slut, hvor jeg afslørede mig selv som antisnob.
“Det er værre end at være en ægte en af slagsen. Pinligt”, skrev jeg og rundede af med følgende:

“Nej, jeg bliver ikke per automatik et favnende og smukt menneske af at bo smukt, men netop derfor har jeg har godt af at leve med påmindelser om andres levede liv i både møbler og bøger.
Men jo, jeg tror faktisk, både jeg og Hugh Schofield bliver mere perspektivsøgende af at bo med ting, der har mere end hundrede år bag sig.
Som for eksempel gammelt fransk lertøj.”

God weekend!