fbpx
Norsk interview med dansk nyhed
5. januar 2021

Eks-ateist Charlotte Rørth starter podkast om tro

Den danske forfatteren Charlotte Rørth har sluttet i avisjobben og vil lage nyhetsbrev og podkast om de eksistensielle spørsmålene.

“Jeg vil bruke arbeidslivet mitt på det som gir mening,” sier Charlotte Rørth.

Hun er den danske journalisten og forfatteren som vakte mye oppmerksomhet da hun for noen år siden fortalte at hun hadde møtt Jesus. Boken Jeg møtte Jesus. Bekjennelser fra en motvillig troende er oversatt til seks språk og har solgt i over 100.000 eksemplarer. Senere har hun også gitt ut bøkene Vi møtte Jesus og Gud, du er jo lige her (bare på dansk).

Sa opp jobben

Nå har hun sagt opp jobben som journalist i Nordjyske Stifts­tidende og vil dedikere seg fullstendig til å skrive saker om tro og eksistens. Nyhetsbrevet Berørth er allerede i farten, og en podkast med samme navn er på trappene.

“Den skal handle om menneskers liv, tro og tanker,” sier Rørth.

Hun legger ikke skjul på at de seneste seks årene har vært krevende. Sønnen hennes døde 22 år gammel i 2014, like før den første boka hennes kom ut. Sorgen har vært utmattende, samtidig som hun er veldig glad for å ha kunnet jobbe med noe som har opplevdes meningsfylt etter tapet.

“Landskapet av sorg er så stort, det er som å bo på en annen planet. Men det har vært fint å bruke kreftene mine på menneskers tro.”

Bærer sorgen i troens rom

Hun opplever at samtalene hun hadde med Jesus for noen år siden, gir henne en mulighet for å leve med sorgen. Ikke på den måten at troen er et verktøy til å klare alt mulig. Men hun er blitt tvunget til å gi slipp – «fullstendig Gud i vold», som hun sier på dansk.

Foto: Oda Aunan

“Jeg vet hvordan det er å leve med noe jeg ikke forstår, og akseptere det. Samtidig synes jeg stadig det er vanskelig å akseptere at sønnen min er død. Men da kommer Gud sterkere inn. I troens rom klarer jeg å bære sorgen,” sier hun.

Den første tanken hun fikk da sønnen døde, var at hun var takknemlig over at han i det hele tatt hadde vært der. Så ble alt hvitt, og hun visste at sønnen hadde det godt der han var nå.

“Dette foregår på noen få sekunder mens politiet står nede i gangen,” forteller Rørth.

Hun er opptatt av at det å snakke om det som hendte henne, kanskje kan hjelpe andre – enten det gjelder sorg eller tro. Hun er samtidig også ydmyk overfor at når hun forteller om sine erfaringer, er de ikke nødvendigvis til hjelp for alle.

Hver dag får hun flere henvendelser fra andre om ting som de selv har opplevd i livet. Ofte er de sørgende. Andre vil snakke om tro.

Opplever stor sjenerøsitet

“Jeg er en mulighet for dem til å tenke over og snakke om ting som de ikke får snakket om så ofte ellers. Det er berørende,” sier hun.

Hun lar seg også berøre av det hun omtaler som en stor sjenerøsitet blant menneskene hun treffer. Selv føler hun seg fremdeles «ny» i troens verden.

“Hvorfor er det viktig å samtale om tro?”

“Det er nokså enkelt: Å snakke om troen handler om å være mennesker, og være mennesker sammen. Dersom vi skal gjøre det bedre for hverandre, er vi nødt til å snakke om det som er viktig for oss. Og tro har alltid vært viktig for menneskene,” sier Rørth.

Å tro er ikke nødvendigvis å bli trøstet, sier hun. Hun vil ­heller forklare troen som en ­tillit til at Gud elsker henne.

“Det er ikke alltid jeg forstår hvorfor. I perioder ser jeg ingen grunn til at han skal gjøre det,” sier Rørth.

“Men jeg vet at han gjør det.”

Så lyset fra himmelen

Hun synes samtalen om tro litt for ofte handler om hvorvidt man er mer troende om man tilhører en misjonsorganisasjon enn om man tilhører folkekirken. For Rørth er det mye viktigere å snakke om selve troen, den troen folk har i seg.

“Hva er du mest overrasket over når det gjelder din egen trosreise?”

“Jeg er mest overrasket over at den overhodet begynte,” ler Rørth.

Den begynnelsen involverer et lys fra himmelen i 2008. Hun forteller at det traff henne i pannen så hun besvimte – en slags Paulus-på-vei-til-Damas­kus-opplevelse.

“Jeg har alltid vært en rasjonell person, og ikke åndelig i det hele tatt. En klassisk journalist med fokus på fakta. Et fornuftsmenneske. Men en lysstråle fra himmelen rammet meg, og jeg visste umiddelbart at det var Guds lys.”

Hun forteller at møtene med Jesus skjedde ikke så lenge etter, ett i 2009 og ett i 2010. Først i 2018 opplever hun at hun har kunnet konsentrere seg fullt og helt om Gud, og ikke disse opplevelsene. Den første boken sin omtaler hun i dag som «febril».

“Nå er jeg inne i en mer stille periode,” sier hun.

En ting er opplevelser, noe annet er hvordan vi bruker dem – og det må vi gjøre i fellesskap, mener Rørth.

Snakke med hverandre

“Derfor er det viktig å samtale?”

“Nemlig. Ofte blir nivået på samtalen løftet av å snakke om opplevelser, enten opplevelser av sorg eller trosopplevelser. Da kan vi få en sjenerøs og livsbekreftende samtale,” sier Charlotte Rørth.

“Dersom man har snakket sammen om disse tingene, går man ikke så lett ut og dømmer hverandre etterpå,” sier Charlotte Rørth.

Charlotte Rørth
Dansk journalist og ­forfatter.
Fikk mye oppmerksomhet da hun for noen år siden fortalte at hun hadde møtt Jesus.
Har skrevet bøkene Jeg møtte Jesus. Bekjennelser fra en motvillig troende, Vi ­møtte Jesus og Gud, du er jo lige her(bare på dansk).
Har startet nyhetsbrevet Berørth og planlegger en podkast med samme navn.

Læs videre

Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige

Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige

Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Læs mere

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

En februaraften for en række år siden talte jeg i telefon med min svigerfar, da vandet gik, og en fødsel begyndte.

Vi havde valgt ikke at få at vide, om det var en dreng eller en pige. Vi anede som alle andre alligevel intet om hvilket menneske, der var på vej. Vi vidste kun, at den lille med garanti ville rykke rundt på vores hjerter og de forestillinger om verden, vi som voksne er så forhippede på at holde fast i. Der ville ske det, som skete for 2000 år siden.

Da jeg havde sagt farvel til svigerfar og hjulpet min mand og vores ældste søn med at tage frikadellerne af bordet, væltede veerne ind over mig hulter til bulter. I dobbeltsengen lå jeg i smerte og lykke og muskelarbejde og den særegne fødselsduft af blod og fostervand - som af fjord og dyr ved aftenstide. Ambulancen kom. To brandmænd bar mig ud i frosten, lagde mig på båren, det lille stød på halebenet fik barnet til at glide ud, den ene brandmand slap mit ben. Greb ham.

En dreng.

Vi er ikke alle født i ambulancer eller i stalde under stjerner, men vi er alle født og har alle forandret livet hos dem, der er rundt om os. Om vi vil det eller ej. En fødsel er den mest gennemgribende begivenhed i vores liv, og vi mennesker er ikke herrer over den. Den kan ende i død såvel som i liv. På Jesu tid overlevede højst hvert andet barn og hver anden mor.

Måske ville Gud risikere dette for sin søn for at vise os, at det vigtigste ikke kan kontrolleres af mennesket selv?

Læs mere

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et sted i London sidder en snart 80-årig dame ved sit skrivebord og ser ud på et træ. Hvilket træ har ingen betydning. Ej heller, hvor det står. At hun, et menneske, bare sidder stille og kigger nøje på et stykke natur, er det afgørende. ”It can be anything, really." Det kan være hvad som helst. Sæt dig bare stille og se på det i 10 minutter. Gerne udendørs, selvfølgelig. "Even in the rain." Karen Armstrong ler.

Hun ved, det lyder letkøbt, men det er det ikke. Er der nogen, der i dag kan kaldes vis, er det nemlig hende.

Kloden rundt er hun anerkendt som en af vor tids store tænkere og har skrevet flere af de bøger, både menigmand, magtens og fredens folk læser for at finde veje ud af konflikter, rædsler og almindelig eksistentiel tvivl. I sine nu 30 priste, lærde og læseværdige værker har hun især koncentreret sig om menneskets behov for religioner og deres opståen, ligheder og forskelle. Nu, ”hvor jeg er ved at blive gammel” som hun siger, vil hun samle sin viden til klodens bedste.
Det gør hun i bogen med den sigende titel, Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden, som magasinet The New Yorker ved udgivelsen kaldte ”en af årets vigtigste udgivelser”.

Læs mere

Læs videre