“Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?”
Sådan indleder jeg min klumme i den svenske avis, Sändaren, som jeg skriver i hver måned. Du kan læse klummen på svensk her.
Og jeg fortsætter:
“Siden, min første bog, ”Jeg mødte Jesus”, udkom i Danmark i 2015, i Norge samme år og i Sverige og andre lande årene efter, har jeg holdt omkring 300 foredrag om mine og andres spirituelle oplevelser. Hver eneste gang har der været en præst, der har sagt som Gitte, hvad end jeg har været i sognekirker, frikirker, på biblioteker og uanset hvilket land, jeg har besøgt.
Mit eget chok over helt uventet at have fået mange religiøse oplevelser ledte til intensiv, international research, som jeg nu på 17. år driver på med. Noget af det mest forunderlige, jeg har fundet ud af, er, at 50-75 procent af os ifølge britiske BBC og amerikanske Pew Institute har haft en oplevelse, vi selv kalder åndelig eller lignende.
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
”Det er heller ikke noget, vi taler med hinanden om,” betroede den erfarne præst i Svendborg mig.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin:
- Anerkend oplevelsen, som også blandt andre Paulus gør. Hverken præster eller andre kan dømme om det, et menneske har erfaret som virkelighed.
- Tal med nænsomhed og varsomhed. Mange har svært at finde de rette ord. Det gør dem forlegne og også ofte sky. Giv dem tid og omsorg. Lyt.
- Respektér, hvor stor en forskel selv de umiddelbart mindste oplevelser kan gøre i folks liv. At mærke Guds tilstedeværelse kan vælte ens eget verdenssyn og skabe store konflikter i familier.
- Sig ”velsignede du” om og om igen. Det gjorde præsten for at lære mig, at det er gave, jeg har fået, en velsignelse og ikke noget, jeg har gjort mig fortjent til. Hvilken glæde!
- Genfortæl, hvad Jesus gør, da han står på bjerget og lyses op af Gud, og disciplene også pludselig ser Moses og Elias stå ved siden af ham. Peter vil bygge hytter, så de kan blive i den frydefulde oplevelse deroppe på toppen. Jesus svarer ham ved at gå ned ad bjerget og fortsætte sit arbejde med at helbrede. Med andre ord; man skal ikke blive hængende i oplevelsen, men leve videre med bevidstheden om, at det kan ske. Styrk forundringen.
- Giv ikke dig selv bemyndigelse til at bestemme, hvordan andre skal leve med deres oplevelser. Jeg tror, det er godt for de fleste at leve med dem i et fællesskab, hvor de anerkendes, men det gælder ikke alle.
- Brug ikke oplevelser som argument for at blive medlem af netop din kirke. Så vidt, jeg ved, har alle religioner oplevelser i deres kerne. Dem har kristendommen ikke patent på. Selv ville jeg ønske, kristne kirker i Norden ville gøre sig mere synlige for dem, der har oplevelser, så de umiddelbart kan føle sig velkomne i en kirke fra deres kulturkreds.”
Joakim Skovgaard: Kristus i de dødes rige, 1891-94, kan ses på Statens Museum for Kunst
