fbpx
Anmeldelse: Værdifuld bog
9. september 2021

”Gud passer egentlig bedre til den kommende tid end den forgangne og nutidige, hvor der er blevet gjort og gøres stor forskel på folk på grund af deres køn”, skriver jeg i min seneste bog, “Med rank ryg”, og med det citat indleder Josua Christensen sin anerkendende anmeldelse i avisen Udfordringen.

I bogen, skriver han, ” reflekterer hun over synet på køn, først og fremmest hendes eget kvindekøn. Hun fortæller om, hvordan hun er vokset op i en sammenhæng, hvor der politisk og kulturelt blev snakket ligestilling og kvindefrigørelse, men nok reelt set stadig fandtes, og findes, en magtmæssig ubalance til ugunst for kvindekønnet.”

“Rørths samtidsperspektiveringer, med afsæt i netop Bibelen, rammer lige i hjertet af nutidige debatter, ” understreger Josua Christensen i sin anmeldelse, der også berører det, at jeg skriver om selv.

“Den bundløse ærlighed, som hun præsenterer i bogen, når hun beretter om dybe personlige sorger og overgreb, gør et uudsletteligt indtryk. På denne klangbund bliver hendes enkle visdomsord umådeligt meget stærkere.”

I følge Josua Christensen læser jeg “Bibelen med forfriskende kvindelige øjne,” når jeg skriver om “Jesus, der konsekvent gjorde op med kvindesynet på sin tid. Han så kvinderne som mennesker først og regnede dem som værdifulde mennesker,” fastslår han.

“Når Rørth læser Bibelen, oplever hun værdighed. Hun ser kvinden ved brønden, som var dømt ude af det gode selskab, men som Jesus taler til som til et menneske. Eller kvinden taget i hor, hvor Jesus afslører mændenes hykleri. Men hun ser også Maria, Maria Magdalene og en række andre kvinder, som giver hende grund til at stå rank, på sit køns vegne. Det er en værdifuld tilgang til Bibelen, troen og debatten om ligestilling, som både mænd og kvinder kan lære af.”

“Med rank ryg En fortælling om tro og moderskab”
192 sider. 249,95 kr. Bibelselskabets Forlag

Læs videre

Skærtorsdagsprædiken: Vi sidder alle med ved bordet – også vi, der sørger

Skærtorsdagsprædiken: Vi sidder alle med ved bordet – også vi, der sørger

"Jeg hader palmesøndag. Det er en de værste dage på året. Det er den dag, Jesus rider ind i Jerusalem og ved, at han skal dø. De andre ved det ikke. Han ved det. Hans mor ved det ikke. Han ved det. Min søn havde planlagt at dø. Jeg vidste det ikke. Ingen andre vidste det, før han sprang ind i døden for lidt over otte år siden.
Jeg ved, jeg har fejlet som mor. Jeg ved, jeg kunne have gjort mere. Jeg ved, jeg ikke har gjort det godt nok. Det er ikke et martyrium, men fakta, der ikke kan trøstes væk. Gud ved det også, og derfor kan jeg sidde med ved bordet skærtorsdag.
Jeg kan ikke vide, kan aldrig få at vide, om jeg havde kunnet forhindre min søns død. Selvfølgelig ikke. Jeg er ikke almægtig. Men jeg tror på kærligheden. Jeg tror på, at mere kærlighed er bedre end mindre. Og jeg kunne have givet mere. Det kan vi altid.
Det er jo det, vi lige har fået fortalt."
Sådan står der i min skærtorsdagsprædiken.
Jeg er inviteret af præst Else Suhr til at prædike i hendes kirke, Dreslette Kirke på Sydfyn.
Det er jeg meget glad for at få lov til, og jeg har gjort mig umage med min prædiken. Det er et koncentreret rum, man sidder i inde i kirken. Og da især i påsken.
Herinde ligger først den bibeltekst fra Matthæusevangeliets kapitel 26, jeg læser op, og så manuskriptet til min prædiken.
Jeg læser nok ikke ordret op, men jeg mener det samme.
Glædelig påske!

Læs mere

Påsken som hele livet: Sorgen ties ikke væk

Påsken som hele livet: Sorgen ties ikke væk

Klumme bragt i "Sändaren", 5. april 2023

Palmesøndag er en af de sværeste dage i året for mig. Andre er så glade, så opstemte, forventningsfulde. Søndage holder alle fri, troende som ikke-troende. Netop palmesøndag er ekstra god, fordi påskeferien ligger for. Måske en sen skiferie? Eller solskin i en have et sted?
I bibelens fortælling er det dagen, hvor Jerusalems folk lægger palmegrene på jorden for at byde Jesus ind i byen. Han rider på et æsel. Det ser vi for os, men hvad ser han?
Han ved, at han skal dø.
Det ved de andre ikke.
Han rider direkte ind i døden med åbne øjne. Rank, tror jeg. Beslutsomt. Om det er frivilligt, er ikke relevant. Han tager ikke stilling til sin bestemmelse, da han sidder der. Han har måske været i tvivl før, men er det ikke nu. Han er sorgfuld. Det viser han senere. Men han viger ikke. Beslutningen er truffet.

For mig er det en af de sværeste dage i året.

Læs mere

Læs videre