fbpx
Charlotte Roerth
Kontakt
Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige
14. marts 2023
Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Af Charlotte Rørth, også bragt på www.POV.International

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Åndelige og eksistentielle sider af livet er vigtige

”Religion og spiritualitet er ikke noget, mange taler med andre om her i Danmark, så man kan let komme til at tænke, at det ikke betyder noget særligt for os.”

“Men danskerne er i meget høj grad optagede af de åndelige og eksistentielle sider af livet. Det dokumenterer vores undersøgelse klart,” fastslår førsteforfatter på studiet, læge Tobias Anker Stripp, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, SDU over for POV.

Over 80 pct. af de over 25.000, der svarer i undersøgelsen, havde i løbet af måneden inden mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov.

åndelig tro eksistens
Foto: Patrick Fore, Unsplash

“Vi plejer at måle på fx kirkegang for at finde frem til, hvor optagede folk er af deres åndelige liv. Men ved i stedet at spørge dem direkte om, hvad de selv synes, de har brug for, får vi et meget præcist billede af, hvad de egentlig går op i.”

“Og de går op i deres åndelighed, de har eksistentielle overvejelser, de funderer over tro. Det viser deres svar med al tydelighed,” uddyber professor Niels Christian Hvidt, også fra Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, der for snart otte år siden igangsatte undersøgelsen.

Bryd tabuet – tal mere om tro og eksistentielle emner i sundhedsvæsenet

Forskerne opfordrer på baggrund af tallene til, at vi taler mere åbent om eksistentielle emner, både i privatlivet og på arbejde.

”Vi skal blive bedre til at tale sammen om det åndelige og eksistentielle, herunder om døden, så vi kan hjælpe hinanden i de svære stunder. Det vil øge vores livskvalitet, helt enkelt,” siger Niels Christian Hvidt.

Både han og Tobias Anker Stripp ser især et stort behov for forandring i sundhedsvæsenet.

”Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom.”

“Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop,” siger Tobias Anker Stripp til POV.

Det er ikke svært at gå i gang

“Vores undersøgelse viser, at relativt få spørgsmål faktisk kan identificere størstedelen af dem, der potentielt har et behov på det her område,” siger Tobias Anker Stripp og fortsætter:

“Jeg drømmer om, at man havde et fast sæt af spørgsmål til det her emne, når folk fx bliver indlagt på hospitalet – eller hvis man er hos sin egen læge.”

“Vi spørger jo også ind til, om folk ryger eller drikker, selvom ikke alle gør det. Det er, fordi vi ved, at det er vigtigt for deres sundhed. Og det er det eksistentielle og åndelige altså også.”

At undersøgelsen offentliggøres i så anerkendt et tidsskrift og med så grundig fagfællebedømmelse er et stort skridt på vejen, mener han.

Det er især dem, der selv synes, de har en ringe sundhedstilstand, lav livstilfredshed og/eller dårlig trivsel, som i undersøgelsen viser sig at have større åndelige og eksistentielle behov end gennemsnitsborgeren har.

Dem, der går allermest op i deres åndelige liv er ikke overraskende dem, der også har en religiøs eller åndelig praksis med for eksempel regelmæssigt at meditere eller bede.

Giv jer selv noget at tale om
 – stil dig selv (og dine venner og familie) de 20 spørgsmål

Behov relateret til indre fred:
…at fordybe dig i naturens skønhed?
…at hvile et sted, der giver dig fred og ro?
…at finde indre fred?
…at tale med andre om din frygt og bekymring?

Behov relateret til generativitet/generøsitet:
…at give noget af dig selv?
…at trøste nogen?
…at give din livserfaring videre til andre?
…at blive forsikret om, at dit liv har været meningsfuldt og værdifuldt?

Eksistentielle behov:
…at afklare uafklarede aspekter af dit liv?
…at finde mening i sygdom og/eller lidelse?
…at tale med nogen om meningen med livet?
…at tale med nogen om muligheden for et liv efter døden?
…at tilgive nogen fra en bestemt periode af dit liv?
…at blive tilgivet?

Religiøse behov:
…at bede sammen med nogen?
…at nogen beder for dig?
…at bede for dig selv?
…at deltage i en åndelig / religiøs ceremoni (fx en gudstjeneste eller andet fælles ritual)?
…at læse bøger med et åndeligt / religiøst indhold?
…at vende dig mod en højere magt (fx Gud, Allah, engle, helgener, Universet)?

Læs flere af mine artikler på POV her.

Læs videre

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

En februaraften for en række år siden talte jeg i telefon med min svigerfar, da vandet gik, og en fødsel begyndte.

Vi havde valgt ikke at få at vide, om det var en dreng eller en pige. Vi anede som alle andre alligevel intet om hvilket menneske, der var på vej. Vi vidste kun, at den lille med garanti ville rykke rundt på vores hjerter og de forestillinger om verden, vi som voksne er så forhippede på at holde fast i. Der ville ske det, som skete for 2000 år siden.

Da jeg havde sagt farvel til svigerfar og hjulpet min mand og vores ældste søn med at tage frikadellerne af bordet, væltede veerne ind over mig hulter til bulter. I dobbeltsengen lå jeg i smerte og lykke og muskelarbejde og den særegne fødselsduft af blod og fostervand - som af fjord og dyr ved aftenstide. Ambulancen kom. To brandmænd bar mig ud i frosten, lagde mig på båren, det lille stød på halebenet fik barnet til at glide ud, den ene brandmand slap mit ben. Greb ham.

En dreng.

Vi er ikke alle født i ambulancer eller i stalde under stjerner, men vi er alle født og har alle forandret livet hos dem, der er rundt om os. Om vi vil det eller ej. En fødsel er den mest gennemgribende begivenhed i vores liv, og vi mennesker er ikke herrer over den. Den kan ende i død såvel som i liv. På Jesu tid overlevede højst hvert andet barn og hver anden mor.

Måske ville Gud risikere dette for sin søn for at vise os, at det vigtigste ikke kan kontrolleres af mennesket selv?

Læs mere

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et sted i London sidder en snart 80-årig dame ved sit skrivebord og ser ud på et træ. Hvilket træ har ingen betydning. Ej heller, hvor det står. At hun, et menneske, bare sidder stille og kigger nøje på et stykke natur, er det afgørende. ”It can be anything, really." Det kan være hvad som helst. Sæt dig bare stille og se på det i 10 minutter. Gerne udendørs, selvfølgelig. "Even in the rain." Karen Armstrong ler.

Hun ved, det lyder letkøbt, men det er det ikke. Er der nogen, der i dag kan kaldes vis, er det nemlig hende.

Kloden rundt er hun anerkendt som en af vor tids store tænkere og har skrevet flere af de bøger, både menigmand, magtens og fredens folk læser for at finde veje ud af konflikter, rædsler og almindelig eksistentiel tvivl. I sine nu 30 priste, lærde og læseværdige værker har hun især koncentreret sig om menneskets behov for religioner og deres opståen, ligheder og forskelle. Nu, ”hvor jeg er ved at blive gammel” som hun siger, vil hun samle sin viden til klodens bedste.
Det gør hun i bogen med den sigende titel, Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden, som magasinet The New Yorker ved udgivelsen kaldte ”en af årets vigtigste udgivelser”.

Læs mere

jeg mødte jesus
Tabuet er ved at blive brudt

Tabuet er ved at blive brudt

Det er gået godt for min lille bog, "Jeg mødte Jesus", der netop er fyldt otte år.
Redaktør Mette Jokumsen sagde som den første ja til at udgive den - seks andre forlag sagde nej - men hun vovede på vegne af Informations Forlag (siden kom den til Gyldendal) at sige ja - vel vidende, at det at sige ja kan være det største, første skridt af alle.
Mange har siden taget skridtet og lånt, givet bort, lyttet til eller købt bogen, der stadig lever et stærkt liv, sælger og læses, kommenteres - jeg får hver dag mindst en mail/besked/brev/stoppes på gaden/i toget/flyet …
Danske læsere skriver, det samme gør læsere fra Spanien, Tyskland, Holland, Finland, Sverige og Norge.
Samtalen har bredt sig til mine senere bøger, i podcasts, radioprogrammer, tv-serie og i mange andres medieproduktioner.
Det er så bevægende at opleve, at der nu tales tro mange flere steder end før.
At bryde tabuet og tale ærligt om oplevelser og deres konsekvenser har været et stort skridt for mig, jovist, men det er det også for alle de andre, der hver dag gør det og har gjort det og stadig gør det og dermed gør verden større og tryggere for sig selv og andre.
Flere end hveranden af os har spirituelle erfaringer.
Den høje andel overrasker stadig de fleste. Det er stadig ukendt for mange, at det ikke er så ualmindeligt, alt det, der skete for mig.
Tak til alle jer, der taler og skriver blandt andet på min facebookside.
I hjælper hinanden. Tabuet er ved at blive brudt.

Læs mere

Læs videre