fbpx
Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige
14. marts 2023
Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Af Charlotte Rørth, også bragt på www.POV.International

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Åndelige og eksistentielle sider af livet er vigtige

”Religion og spiritualitet er ikke noget, mange taler med andre om her i Danmark, så man kan let komme til at tænke, at det ikke betyder noget særligt for os.”

“Men danskerne er i meget høj grad optagede af de åndelige og eksistentielle sider af livet. Det dokumenterer vores undersøgelse klart,” fastslår førsteforfatter på studiet, læge Tobias Anker Stripp, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, SDU over for POV.

Over 80 pct. af de over 25.000, der svarer i undersøgelsen, havde i løbet af måneden inden mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov.

åndelig tro eksistens
Foto: Patrick Fore, Unsplash

“Vi plejer at måle på fx kirkegang for at finde frem til, hvor optagede folk er af deres åndelige liv. Men ved i stedet at spørge dem direkte om, hvad de selv synes, de har brug for, får vi et meget præcist billede af, hvad de egentlig går op i.”

“Og de går op i deres åndelighed, de har eksistentielle overvejelser, de funderer over tro. Det viser deres svar med al tydelighed,” uddyber professor Niels Christian Hvidt, også fra Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, der for snart otte år siden igangsatte undersøgelsen.

Bryd tabuet – tal mere om tro og eksistentielle emner i sundhedsvæsenet

Forskerne opfordrer på baggrund af tallene til, at vi taler mere åbent om eksistentielle emner, både i privatlivet og på arbejde.

”Vi skal blive bedre til at tale sammen om det åndelige og eksistentielle, herunder om døden, så vi kan hjælpe hinanden i de svære stunder. Det vil øge vores livskvalitet, helt enkelt,” siger Niels Christian Hvidt.

Både han og Tobias Anker Stripp ser især et stort behov for forandring i sundhedsvæsenet.

”Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom.”

“Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop,” siger Tobias Anker Stripp til POV.

Det er ikke svært at gå i gang

“Vores undersøgelse viser, at relativt få spørgsmål faktisk kan identificere størstedelen af dem, der potentielt har et behov på det her område,” siger Tobias Anker Stripp og fortsætter:

“Jeg drømmer om, at man havde et fast sæt af spørgsmål til det her emne, når folk fx bliver indlagt på hospitalet – eller hvis man er hos sin egen læge.”

“Vi spørger jo også ind til, om folk ryger eller drikker, selvom ikke alle gør det. Det er, fordi vi ved, at det er vigtigt for deres sundhed. Og det er det eksistentielle og åndelige altså også.”

At undersøgelsen offentliggøres i så anerkendt et tidsskrift og med så grundig fagfællebedømmelse er et stort skridt på vejen, mener han.

Det er især dem, der selv synes, de har en ringe sundhedstilstand, lav livstilfredshed og/eller dårlig trivsel, som i undersøgelsen viser sig at have større åndelige og eksistentielle behov end gennemsnitsborgeren har.

Dem, der går allermest op i deres åndelige liv er ikke overraskende dem, der også har en religiøs eller åndelig praksis med for eksempel regelmæssigt at meditere eller bede.

Giv jer selv noget at tale om
– stil dig selv (og dine venner og familie) de 20 spørgsmål

Behov relateret til indre fred:
…at fordybe dig i naturens skønhed?
…at hvile et sted, der giver dig fred og ro?
…at finde indre fred?
…at tale med andre om din frygt og bekymring?

Behov relateret til generativitet/generøsitet:
…at give noget af dig selv?
…at trøste nogen?
…at give din livserfaring videre til andre?
…at blive forsikret om, at dit liv har været meningsfuldt og værdifuldt?

Eksistentielle behov:
…at afklare uafklarede aspekter af dit liv?
…at finde mening i sygdom og/eller lidelse?
…at tale med nogen om meningen med livet?
…at tale med nogen om muligheden for et liv efter døden?
…at tilgive nogen fra en bestemt periode af dit liv?
…at blive tilgivet?

Religiøse behov:
…at bede sammen med nogen?
…at nogen beder for dig?
…at bede for dig selv?
…at deltage i en åndelig / religiøs ceremoni (fx en gudstjeneste eller andet fælles ritual)?
…at læse bøger med et åndeligt / religiøst indhold?
…at vende dig mod en højere magt (fx Gud, Allah, engle, helgener, Universet)?

Læs flere af mine artikler på POV her.

Læs videre

NY BOG: Skriv lidt hver dag – i selskab med Nordens smukkeste malerier

NY BOG: Skriv lidt hver dag – i selskab med Nordens smukkeste malerier

Så har jeg skrevet en ny bog: "Troens almanak 2024"

Den er først og fremmest smuk og et resultatet af et tæt samarbejde med redaktør Pernille Follmann Ballebye.

Bogen er en brugsbog, tænkt som en hjælp til en god vane: Hver dag at sætte lidt tid af til at reflektere over, hvad du har haft at være taknemmelig over netop denne dag.

I bogen, der er smukt tilrettelagt med kunstværker af især kvindelige kunstnere, der afspejler mit nordiske tilhørsforhold, er der plads til, at du som læser hver dag kan notere egne tanker og refleksioner.

Jeg har tillige fundet digte og citater, salmevers og bibeltekster, der (forhåbentlig) kan sætte en personlig og nærværende ramme omkring dagligdagene og højtiderne. Nogle af teksterne har jeg selv skrevet til inspiration. I dem reflekterer jeg især over mit ståsted i verden og i Norden, og over de generationer, der var før, og som vil komme efter. Jeg skriver om at være mor og troende og også barnebarn til en hjemmegående mormor, der var en del af en generation, som ikke fik de samme muligheder og friheder som mig selv.

Læs mere

Vi skal hylde fødslen: Prædiken i Alingsås

Vi skal hylde fødslen: Prædiken i Alingsås

“Vi hylder ikke mirakler. De små fine mirakler. Og de trætte kroppe, der bærer børnene, føder dem, ammer dem. Det er hårdt. Det er det: Jeg har ikke glemt det, men det synes jeg heller ikke, at vi skal. Tværtom. Vi skal se de små børn, alle de så mirakler i det hele taget, som store gerninger, vi skal tage vare på. Hylde. Vi skal fejre kraftgärningerne. De mindste af dem også.
En kvinde, der føder er det mest vanlige, der findes. Vi er alle født. Alle herinde. Det er en helt vanlig situation. Men også den mest mirakuløs,” sagde jeg i min prædiken i Alingsås, søndag 8. oktober, og jeg fortsatte:
“Jeg synes, vi skal tænke over det smukke i, at vi har en tro, hvor det at blive født er helligt. Selve det at komme til verden i vand og blod er helligt. Et mirakel
Da Jesus fødtes døde hveranden mor uden fødslen eller lige efter og lige så mange børn.
Alligevel ville Gud, at hans søn skulle komme til os på samme måde som vi alle kommer til verden.
Det er stor gave, Gud giver os, både kvinder og mænd, alle er vi født.
Men kvinden får en ekstra gave, synes jeg, hun får lov at bære Guds barn.
Gud har tillid til, at vi kvinder kan tage vare på hans børn i mange måneder. Han har tillid til vores kroppe. Vores livmoder, Vores hjerte, vores omsorg.
Tillid.
Gud har tillid til os.
Jeg ville ønske, at nogen havde sagt det sådan til mig dengang jeg var ung gravid og mor.”

Læs mere

Ikke nok med medlidenhed: Nej til aktiv dødshjælp

Ikke nok med medlidenhed: Nej til aktiv dødshjælp

"I år har den danske sommer handlet om Tour de France, selvfølgelig har den det. Jonas Vingegaard er en af dem, alle gerne vil være i familie med. Det er vi også næsten. Om ikke andet, så kender vi nogen, der kender ham, eller vi har selv engang været i Glyngøre, hvor han stammer fra.
Ofte har det cykelløbet været, man er tyet til, når debatten er kørt af sporet, fordi en eller anden har nævnt det, som den danske socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, ønskede, at vi skulle tale om: Aktiv dødshjælp. Ikke krig, ikke miljø, ikke #MeToo, ikke regeringskriser, men aktiv dødshjælp.
Et emne, der er svært at tale om, og som hun har gjort det næsten umuligt at diskutere uden at blive beskyldt for mangel på næstekærlighed."
Sådan indleder jeg min klumme i den svenske avis, Sändaran, som jeg skriver i jævnligt.

Læs mere

Læs videre