Kontakt
Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige
14. marts 2023
Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Af Charlotte Rørth, også bragt på www.POV.International

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Åndelige og eksistentielle sider af livet er vigtige

”Religion og spiritualitet er ikke noget, mange taler med andre om her i Danmark, så man kan let komme til at tænke, at det ikke betyder noget særligt for os.”

“Men danskerne er i meget høj grad optagede af de åndelige og eksistentielle sider af livet. Det dokumenterer vores undersøgelse klart,” fastslår førsteforfatter på studiet, læge Tobias Anker Stripp, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, SDU over for POV.

Over 80 pct. af de over 25.000, der svarer i undersøgelsen, havde i løbet af måneden inden mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov.

åndelig tro eksistens
Foto: Patrick Fore, Unsplash

“Vi plejer at måle på fx kirkegang for at finde frem til, hvor optagede folk er af deres åndelige liv. Men ved i stedet at spørge dem direkte om, hvad de selv synes, de har brug for, får vi et meget præcist billede af, hvad de egentlig går op i.”

“Og de går op i deres åndelighed, de har eksistentielle overvejelser, de funderer over tro. Det viser deres svar med al tydelighed,” uddyber professor Niels Christian Hvidt, også fra Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, der for snart otte år siden igangsatte undersøgelsen.

Bryd tabuet – tal mere om tro og eksistentielle emner i sundhedsvæsenet

Forskerne opfordrer på baggrund af tallene til, at vi taler mere åbent om eksistentielle emner, både i privatlivet og på arbejde.

”Vi skal blive bedre til at tale sammen om det åndelige og eksistentielle, herunder om døden, så vi kan hjælpe hinanden i de svære stunder. Det vil øge vores livskvalitet, helt enkelt,” siger Niels Christian Hvidt.

Både han og Tobias Anker Stripp ser især et stort behov for forandring i sundhedsvæsenet.

”Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom.”

“Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop,” siger Tobias Anker Stripp til POV.

Det er ikke svært at gå i gang

“Vores undersøgelse viser, at relativt få spørgsmål faktisk kan identificere størstedelen af dem, der potentielt har et behov på det her område,” siger Tobias Anker Stripp og fortsætter:

“Jeg drømmer om, at man havde et fast sæt af spørgsmål til det her emne, når folk fx bliver indlagt på hospitalet – eller hvis man er hos sin egen læge.”

“Vi spørger jo også ind til, om folk ryger eller drikker, selvom ikke alle gør det. Det er, fordi vi ved, at det er vigtigt for deres sundhed. Og det er det eksistentielle og åndelige altså også.”

At undersøgelsen offentliggøres i så anerkendt et tidsskrift og med så grundig fagfællebedømmelse er et stort skridt på vejen, mener han.

Det er især dem, der selv synes, de har en ringe sundhedstilstand, lav livstilfredshed og/eller dårlig trivsel, som i undersøgelsen viser sig at have større åndelige og eksistentielle behov end gennemsnitsborgeren har.

Dem, der går allermest op i deres åndelige liv er ikke overraskende dem, der også har en religiøs eller åndelig praksis med for eksempel regelmæssigt at meditere eller bede.

Giv jer selv noget at tale om
 – stil dig selv (og dine venner og familie) de 20 spørgsmål

Behov relateret til indre fred:
…at fordybe dig i naturens skønhed?
…at hvile et sted, der giver dig fred og ro?
…at finde indre fred?
…at tale med andre om din frygt og bekymring?

Behov relateret til generativitet/generøsitet:
…at give noget af dig selv?
…at trøste nogen?
…at give din livserfaring videre til andre?
…at blive forsikret om, at dit liv har været meningsfuldt og værdifuldt?

Eksistentielle behov:
…at afklare uafklarede aspekter af dit liv?
…at finde mening i sygdom og/eller lidelse?
…at tale med nogen om meningen med livet?
…at tale med nogen om muligheden for et liv efter døden?
…at tilgive nogen fra en bestemt periode af dit liv?
…at blive tilgivet?

Religiøse behov:
…at bede sammen med nogen?
…at nogen beder for dig?
…at bede for dig selv?
…at deltage i en åndelig / religiøs ceremoni (fx en gudstjeneste eller andet fælles ritual)?
…at læse bøger med et åndeligt / religiøst indhold?
…at vende dig mod en højere magt (fx Gud, Allah, engle, helgener, Universet)?

Læs flere af mine artikler på POV her.

Læs videre

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsgaven fra Gud til os er et løfte.
Vi får en aftale. En gave. Gud giver os en aftale. En pagt, kaldes det. Gud lover at være der – for Sophia og for alle andre – Gud lover at være hos os, i os, omkring os – som ånd, som engel, usynlig, en gang imellem mærkbar, men altid tilstede.
Gud giver os sit løfte.
Det er det, dåben handler om.
I dåben siger Gud direkte til os, at vi aldrig er efterladt. Og at vi altid er elsket. Det er så urimeligt svært at forstå, for hvordan kan Gud elske et menneske, der kun har været til i så kort tid? Det kan Gud, fordi vi er elsket på forhånd. Ikke, fordi vi fortjener det. Gud elsker enhver af os, alene fordi vi er til. Vi skal ikke opføre os på en bestemt måde, se ud på en bestemt måde, tale på en bestemt måde. Vi skal bare være her – i tillid til, at Gud elsker os.

Læs mere

Helligåndens hjælpere: Alle har en

Helligåndens hjælpere: Alle har en

I pinsen fejres Helligånden, der kom til os, og kirken, der samler os, men i Terndrup fejrede vi også Åndens hjælpere, englene.
Minikonfirmanderne sang og spillede med i min prædiken, som jeg sluttede af med at citere fra bogen “Alle mennesker han en engel” af Anselm Grün, en af Tysklands mest kendte forfattere, ledelsesteoretikere og abbed. Han mener, at selv om man ikke tror på dem, kan man bare lade som om og se, hvad der sker …. For, som han slutter bogen af med: “Anerkender vi, at engle findes som dem, der formidler Guds lægende og kærlige nærhed, kan vi bedre finde ud af selv at blive til engle for andre.”

Læs mere

Døm ikke: Så sættes du fri

Døm ikke: Så sættes du fri

Skal vi bare være søde og elske andre? Groft sagt, ja, men Jesus erkender, at det ikke er let. Det betyder ikke, at det ikke er sandt. Det betyder ikke, at det ikke gør verden til et bedre sted, hvis flere og flere af os i højere og højere grad tænker og handler sådan overfor andre, som Jesus lige har fortalt os.

Hvis vi gør det, sættes vi frie. Så skal vi ikke rende og holde øje med at være perfekte på alle mulige måder og nedgøre andre og os selv, fordi vi aldrig bliver perfekte – i stedet kan vi hvile i, at vi og de tilgives, hvis vi bare konstant prøver at fokusere på det ene: At elske Gud, hinanden og os selv.

Det er det budskab, der skal gjalde over jorden – både fra de ledende kristne som paven i Rom, biskoppen i Washington DC og ærkebiskoppen i engelske Canterbury, der i disse dage taler kærlighed frem for krig – og fra os, der er her i Terndrup lige nu:
Jesus er den, han er. Den, Gud elsker, som Gud også elsker os.

Læs mere

Læs videre