fbpx
Hjælp andre ved at skrive: Lær her hvordan
11. juli 2022

Vil du skrive, så det kommer andre ved?
Vi har alle liv, der er værd at dele. Vores erfaringer og tanker kan gøre godt for andre. Ved at formulere, hvordan vi har det, kan vi mindske følelsen af ensomhed og anderledeshed hos andre.
Jeg ved det.
Jeg har selv prøvet det.

Takker for at dele

De gange, jeg har oplevet noget livsomvæltende, har det hjulpet mig, at andre har haft skrevet om noget lignende.
Og de gange, jeg selv har skrevet bøger, har jeg fået tusindvis af mails, breve og beskeder, og bliver stoppet på gaden, i toget og senest i flyet på vej hjem til Aalborg.
Langt de fleste siger tak. Tak, fordi du deler, siger de kort sagt til mig.
Og jeg siger tak til dem, at de deler. Med mig og måske også med andre.

Gavner andre

Nogle er generte og har det bedst med at leve et tilbagetrukket liv. Det skal de have lov til. Vi andre, der er mere åbenmundede, skal tale og skrive, så de får fred.
Så på forhånd tak til dig, der vil skrive.
Jeg vil så gerne hjælpe dig til at skrive, så andre får mest muligt ud af at læse, hvad du skriver.
Det er alle tiders at skrive for sig selv og som terapi, men det kan jeg ikke lære dig. Men jeg kan lære dig at skrive, så det kan gavne andre.
Det kræver værktøjer, omtanke, stor omhu og nysgerrighed.

Nu med personlig respons

Derfor har jeg etableret min skriveskole (som du kan læse mere om her) og derfor udvider jeg den nu med personlig respons på skrift og i samtale over zoom.
På præcis de tidspunkter, der passer dig, kan du lære direkte af mine erfaringer og viden hentet gennem 30 års skrivearbejde som forfatter og journalist.
Vi skriver på hver vores måde og skal ikke være ens.
Du skal skrive på din måde, men jeg kan hjælpe dig til at skrive, så læserne kan få det ud af teksten, som du ønsker.
Jeg giver dig udførlig respons både skriftlig og mundtligt på:

a. Dit formål med bogen
b. Din egen rolle i bogen
c. Dit valg af form
d. Dit sprog

Vil du have mere end en samtale, aftaler vi det.

Husk: Læseren er venlig

Inden, du går i gang, vil jeg gerne minde dig om, at læseren gerne vil læse det, du skriver.
Læseren er nysgerrig og vil gerne lære dig at kende. Læseren kan lide dig. Læseren er venlig.
Du skal ikke præstere som til en eksamen. Du skal slappe af og stole på, at du og læseren får en god stund sammen, at I kan bevæge hinanden.
Det er der, det sker, når du skriver og derefter læses.
Du bevæger læseren.

Berører hinanden

Når du bevæger og berører læseren, skaber du bevægelse. Så sker der noget.
Det er det, dine ord kan gøre.
Berøre og bevæge. Er det ikke utroligt? Vi kan hjælpe hinanden med ord.
Jeg glæder mig til, at du kommer i gang.
Se videoerne og læs de tilhørende ark, når du vil, og send tekst til mig, når det passer dig. Jeg svarer som regel hurtigt med et tidspunkt, vi kan tale sammen på.

Med dig til her!

God skrivelyst,

Charlotte

Læs videre

Gå med ud i livet – sammen med andre

Gå med ud i livet – sammen med andre

"Stilheden er Guds sprog, siger nogle, men det er også menneskets. Når vi er stille sammen, er vi sammen med dem, vi er sammen med, og med alle andre også. De levende og døde. Klodens liv. Evigheden. Sådan kan det sanses. Og så brød nattergalen ind og sang, og til frokost gav vi los for papegøjesnak på flere sprog. Netop det, at vi havde forskellige modersmål gjorde, at vi også lyttede bedre. At vi gjorde os umage med at forstå."

"Vi lyttede virkelig, oplevede jeg. Til fugle, ja, til hinanden ja, til fortællingerne i Bibelen, ja, til mig selv, ja, for jeg kan kun tale for mig selv. Det var, som om jeg blev mindre optaget af at reagere på det, andre sagde og i højere grad blot lyttede til, lagde mærke til, sansede det, der var omkring mig, i teksten, hos de andre.
At være vært er noget andet, det ved jeg, og det var jeg i den uge, men i stilheden var jeg også bare stille, og alene de timer (og menneskene, roserne, maden …) får mig stadig til at smile. Som et barn."

Sådan skriver jeg i mit nyhedsbrev fra den uge med stilledage, jeg netop har afsluttet på www.gardenoflemons.com
Der er mange forskellige muligheder for at komme afsted i stilhed eller på anden måde få inspiration og/eller glæde og/eller ro og/eller et eller andet andet. 

Selve betegnelsen retræte bruges også forskelligt, så læs og undersøg, inden I tager afsted, så I ved, hvad I går ind til. Flere af de organiserede og tilbagevendende findes på www.retraete.dk andre kan findes via din lokale kirke eller annoncer i aviser eller magasiner.
Følg med i mine her på kalenderen.

Læs mere

Skærtorsdagsprædiken: Vi sidder alle med ved bordet – også vi, der sørger

Skærtorsdagsprædiken: Vi sidder alle med ved bordet – også vi, der sørger

"Jeg hader palmesøndag. Det er en de værste dage på året. Det er den dag, Jesus rider ind i Jerusalem og ved, at han skal dø. De andre ved det ikke. Han ved det. Hans mor ved det ikke. Han ved det. Min søn havde planlagt at dø. Jeg vidste det ikke. Ingen andre vidste det, før han sprang ind i døden for lidt over otte år siden.
Jeg ved, jeg har fejlet som mor. Jeg ved, jeg kunne have gjort mere. Jeg ved, jeg ikke har gjort det godt nok. Det er ikke et martyrium, men fakta, der ikke kan trøstes væk. Gud ved det også, og derfor kan jeg sidde med ved bordet skærtorsdag.
Jeg kan ikke vide, kan aldrig få at vide, om jeg havde kunnet forhindre min søns død. Selvfølgelig ikke. Jeg er ikke almægtig. Men jeg tror på kærligheden. Jeg tror på, at mere kærlighed er bedre end mindre. Og jeg kunne have givet mere. Det kan vi altid.
Det er jo det, vi lige har fået fortalt."
Sådan står der i min skærtorsdagsprædiken.
Jeg er inviteret af præst Else Suhr til at prædike i hendes kirke, Dreslette Kirke på Sydfyn.
Det er jeg meget glad for at få lov til, og jeg har gjort mig umage med min prædiken. Det er et koncentreret rum, man sidder i inde i kirken. Og da især i påsken.
Herinde ligger først den bibeltekst fra Matthæusevangeliets kapitel 26, jeg læser op, og så manuskriptet til min prædiken.
Jeg læser nok ikke ordret op, men jeg mener det samme.
Glædelig påske!

Læs mere

Påsken som hele livet: Sorgen ties ikke væk

Påsken som hele livet: Sorgen ties ikke væk

Klumme bragt i "Sändaren", 5. april 2023

Palmesøndag er en af de sværeste dage i året for mig. Andre er så glade, så opstemte, forventningsfulde. Søndage holder alle fri, troende som ikke-troende. Netop palmesøndag er ekstra god, fordi påskeferien ligger for. Måske en sen skiferie? Eller solskin i en have et sted?
I bibelens fortælling er det dagen, hvor Jerusalems folk lægger palmegrene på jorden for at byde Jesus ind i byen. Han rider på et æsel. Det ser vi for os, men hvad ser han?
Han ved, at han skal dø.
Det ved de andre ikke.
Han rider direkte ind i døden med åbne øjne. Rank, tror jeg. Beslutsomt. Om det er frivilligt, er ikke relevant. Han tager ikke stilling til sin bestemmelse, da han sidder der. Han har måske været i tvivl før, men er det ikke nu. Han er sorgfuld. Det viser han senere. Men han viger ikke. Beslutningen er truffet.

For mig er det en af de sværeste dage i året.

Læs mere

Læs videre