fbpx
Charlotte Roerth
Kontakt
Hjælp andre ved at skrive: Lær her hvordan
11. juli 2022

Vil du skrive, så det kommer andre ved?
Vi har alle liv, der er værd at dele. Vores erfaringer og tanker kan gøre godt for andre. Ved at formulere, hvordan vi har det, kan vi mindske følelsen af ensomhed og anderledeshed hos andre.
Jeg ved det.
Jeg har selv prøvet det.

Takker for at dele

De gange, jeg har oplevet noget livsomvæltende, har det hjulpet mig, at andre har haft skrevet om noget lignende.
Og de gange, jeg selv har skrevet bøger, har jeg fået tusindvis af mails, breve og beskeder, og bliver stoppet på gaden, i toget og senest i flyet på vej hjem til Aalborg.
Langt de fleste siger tak. Tak, fordi du deler, siger de kort sagt til mig.
Og jeg siger tak til dem, at de deler. Med mig og måske også med andre.

Gavner andre

Nogle er generte og har det bedst med at leve et tilbagetrukket liv. Det skal de have lov til. Vi andre, der er mere åbenmundede, skal tale og skrive, så de får fred.
Så på forhånd tak til dig, der vil skrive.
Jeg vil så gerne hjælpe dig til at skrive, så andre får mest muligt ud af at læse, hvad du skriver.
Det er alle tiders at skrive for sig selv og som terapi, men det kan jeg ikke lære dig. Men jeg kan lære dig at skrive, så det kan gavne andre.
Det kræver værktøjer, omtanke, stor omhu og nysgerrighed.

Nu med personlig respons

Derfor har jeg etableret min skriveskole (som du kan læse mere om her) og derfor udvider jeg den nu med personlig respons på skrift og i samtale over zoom.
På præcis de tidspunkter, der passer dig, kan du lære direkte af mine erfaringer og viden hentet gennem 30 års skrivearbejde som forfatter og journalist.
Vi skriver på hver vores måde og skal ikke være ens.
Du skal skrive på din måde, men jeg kan hjælpe dig til at skrive, så læserne kan få det ud af teksten, som du ønsker.
Jeg giver dig udførlig respons både skriftlig og mundtligt på:

a. Dit formål med bogen
b. Din egen rolle i bogen
c. Dit valg af form
d. Dit sprog

Vil du have mere end en samtale, aftaler vi det.

Husk: Læseren er venlig

Inden, du går i gang, vil jeg gerne minde dig om, at læseren gerne vil læse det, du skriver.
Læseren er nysgerrig og vil gerne lære dig at kende. Læseren kan lide dig. Læseren er venlig.
Du skal ikke præstere som til en eksamen. Du skal slappe af og stole på, at du og læseren får en god stund sammen, at I kan bevæge hinanden.
Det er der, det sker, når du skriver og derefter læses.
Du bevæger læseren.

Berører hinanden

Når du bevæger og berører læseren, skaber du bevægelse. Så sker der noget.
Det er det, dine ord kan gøre.
Berøre og bevæge. Er det ikke utroligt? Vi kan hjælpe hinanden med ord.
Jeg glæder mig til, at du kommer i gang.
Se videoerne og læs de tilhørende ark, når du vil, og send tekst til mig, når det passer dig. Jeg svarer som regel hurtigt med et tidspunkt, vi kan tale sammen på.

Med dig til her!

God skrivelyst,

Charlotte

Læs videre

Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige

Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige

Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Læs mere

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

Det, der skete i ambulancen på mit fortov – var det et mirakel?

En februaraften for en række år siden talte jeg i telefon med min svigerfar, da vandet gik, og en fødsel begyndte.

Vi havde valgt ikke at få at vide, om det var en dreng eller en pige. Vi anede som alle andre alligevel intet om hvilket menneske, der var på vej. Vi vidste kun, at den lille med garanti ville rykke rundt på vores hjerter og de forestillinger om verden, vi som voksne er så forhippede på at holde fast i. Der ville ske det, som skete for 2000 år siden.

Da jeg havde sagt farvel til svigerfar og hjulpet min mand og vores ældste søn med at tage frikadellerne af bordet, væltede veerne ind over mig hulter til bulter. I dobbeltsengen lå jeg i smerte og lykke og muskelarbejde og den særegne fødselsduft af blod og fostervand - som af fjord og dyr ved aftenstide. Ambulancen kom. To brandmænd bar mig ud i frosten, lagde mig på båren, det lille stød på halebenet fik barnet til at glide ud, den ene brandmand slap mit ben. Greb ham.

En dreng.

Vi er ikke alle født i ambulancer eller i stalde under stjerner, men vi er alle født og har alle forandret livet hos dem, der er rundt om os. Om vi vil det eller ej. En fødsel er den mest gennemgribende begivenhed i vores liv, og vi mennesker er ikke herrer over den. Den kan ende i død såvel som i liv. På Jesu tid overlevede højst hvert andet barn og hver anden mor.

Måske ville Gud risikere dette for sin søn for at vise os, at det vigtigste ikke kan kontrolleres af mennesket selv?

Læs mere

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et tænksomt øjeblik? Det gør mere for klimaet, end du tror

Et sted i London sidder en snart 80-årig dame ved sit skrivebord og ser ud på et træ. Hvilket træ har ingen betydning. Ej heller, hvor det står. At hun, et menneske, bare sidder stille og kigger nøje på et stykke natur, er det afgørende. ”It can be anything, really." Det kan være hvad som helst. Sæt dig bare stille og se på det i 10 minutter. Gerne udendørs, selvfølgelig. "Even in the rain." Karen Armstrong ler.

Hun ved, det lyder letkøbt, men det er det ikke. Er der nogen, der i dag kan kaldes vis, er det nemlig hende.

Kloden rundt er hun anerkendt som en af vor tids store tænkere og har skrevet flere af de bøger, både menigmand, magtens og fredens folk læser for at finde veje ud af konflikter, rædsler og almindelig eksistentiel tvivl. I sine nu 30 priste, lærde og læseværdige værker har hun især koncentreret sig om menneskets behov for religioner og deres opståen, ligheder og forskelle. Nu, ”hvor jeg er ved at blive gammel” som hun siger, vil hun samle sin viden til klodens bedste.
Det gør hun i bogen med den sigende titel, Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden, som magasinet The New Yorker ved udgivelsen kaldte ”en af årets vigtigste udgivelser”.

Læs mere

Læs videre