Se, så forsvandt han
25. maj 2022

Når Jesus farer til himmels, som han gør i denne uge, er vi ikke efterladt i mørket. Her er også lys. Han er draget afsted, nu er det os, der må tage os sammen og agere. Nu er det os her på jorden, der må gøre godt. Nu er det os, der hver dag skal ”bære en andens nød” og ”vise mildhed”, som norske Svein Ellingsen (1929-2020) skriver i sin salme, “Nogen må våge i verdens nat”. Det er måske ikke den mest typiske salme til Kristi Himmelfart, men jeg har efter min yngste søns død nogle år efter mine møder med Jesus og lige inden, bogen om dem udkom, behov for at blive spejlet i mit livs alvor. Hvor skal man blive det om ikke i kirken sammen med andre i salmesang?

Jeg tror, vi gør hinanden ondt, hvis ikke vi vover at tale om det smertefulde. Om døden. Da gør vi hinandens lidelser til særtilfælde og øger ensomhedsfølelsen. Er der noget, man ikke bør stå alene med, er det sorg og lidelse.
Svein Ellingsen var kunstmaler, og blandt mine norske venner er mange, der læner sig ind i både hans billed- og tekstunivers, når de mister eller sørger over sig selv en dag, meget ikke lykkes.

Han skriver om, at ”nogen må kæmpe for andres ret”, og det er så enkelt, at det næsten ikke burde være nødvendigt at skrive eller synge det.
Men det er det.
Vi skal kæmpe for andres ret til at have brug for andre. Vi skal hjælpe dem, der har hjælp behov. Vi skal mindes om det. Ikke kun, fordi vi selv en dag vil have hjælp behov, men fordi det er derfor, vi har fået livet.

”Herre, du bor i mørket,” skriver han, og det ved vi, der bor derinde selv.
Man kan kun få øje på ham derinde mørket, hvis man vover at være derinde med åbne øjne. Ellers ser man intet. Nogle bliver rystet, når jeg taler om, at Gud også er mørke, men det er han for mig.
Gud er alt.
Han er lys, og han er mørke. Mørket er ikke livs- eller Gudsforladt. Det er der, hvor vi hviler og former spirer, former håb.
Gud fortæller os ikke, at livet er evigt lys. Det beretter Jesus heller ikke noget om. Der er lys i livet. Der er håb. Men der er også mørke.

Læs mine tanker om andre af de salmer, jeg har valgt ud til maj måned, i nyhedsbrevet fra www.salmer.dk

 

Læs videre

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsgaven fra Gud til os er et løfte.
Vi får en aftale. En gave. Gud giver os en aftale. En pagt, kaldes det. Gud lover at være der – for Sophia og for alle andre – Gud lover at være hos os, i os, omkring os – som ånd, som engel, usynlig, en gang imellem mærkbar, men altid tilstede.
Gud giver os sit løfte.
Det er det, dåben handler om.
I dåben siger Gud direkte til os, at vi aldrig er efterladt. Og at vi altid er elsket. Det er så urimeligt svært at forstå, for hvordan kan Gud elske et menneske, der kun har været til i så kort tid? Det kan Gud, fordi vi er elsket på forhånd. Ikke, fordi vi fortjener det. Gud elsker enhver af os, alene fordi vi er til. Vi skal ikke opføre os på en bestemt måde, se ud på en bestemt måde, tale på en bestemt måde. Vi skal bare være her – i tillid til, at Gud elsker os.

Læs mere

Helligåndens hjælpere: Alle har en

Helligåndens hjælpere: Alle har en

I pinsen fejres Helligånden, der kom til os, og kirken, der samler os, men i Terndrup fejrede vi også Åndens hjælpere, englene.
Minikonfirmanderne sang og spillede med i min prædiken, som jeg sluttede af med at citere fra bogen “Alle mennesker han en engel” af Anselm Grün, en af Tysklands mest kendte forfattere, ledelsesteoretikere og abbed. Han mener, at selv om man ikke tror på dem, kan man bare lade som om og se, hvad der sker …. For, som han slutter bogen af med: “Anerkender vi, at engle findes som dem, der formidler Guds lægende og kærlige nærhed, kan vi bedre finde ud af selv at blive til engle for andre.”

Læs mere

Døm ikke: Så sættes du fri

Døm ikke: Så sættes du fri

Skal vi bare være søde og elske andre? Groft sagt, ja, men Jesus erkender, at det ikke er let. Det betyder ikke, at det ikke er sandt. Det betyder ikke, at det ikke gør verden til et bedre sted, hvis flere og flere af os i højere og højere grad tænker og handler sådan overfor andre, som Jesus lige har fortalt os.

Hvis vi gør det, sættes vi frie. Så skal vi ikke rende og holde øje med at være perfekte på alle mulige måder og nedgøre andre og os selv, fordi vi aldrig bliver perfekte – i stedet kan vi hvile i, at vi og de tilgives, hvis vi bare konstant prøver at fokusere på det ene: At elske Gud, hinanden og os selv.

Det er det budskab, der skal gjalde over jorden – både fra de ledende kristne som paven i Rom, biskoppen i Washington DC og ærkebiskoppen i engelske Canterbury, der i disse dage taler kærlighed frem for krig – og fra os, der er her i Terndrup lige nu:
Jesus er den, han er. Den, Gud elsker, som Gud også elsker os.

Læs mere

Læs videre