fbpx
Se, så forsvandt han
25. maj 2022

Når Jesus farer til himmels, som han gør i denne uge, er vi ikke efterladt i mørket. Her er også lys. Han er draget afsted, nu er det os, der må tage os sammen og agere. Nu er det os her på jorden, der må gøre godt. Nu er det os, der hver dag skal ”bære en andens nød” og ”vise mildhed”, som norske Svein Ellingsen (1929-2020) skriver i sin salme, “Nogen må våge i verdens nat”. Det er måske ikke den mest typiske salme til Kristi Himmelfart, men jeg har efter min yngste søns død nogle år efter mine møder med Jesus og lige inden, bogen om dem udkom, behov for at blive spejlet i mit livs alvor. Hvor skal man blive det om ikke i kirken sammen med andre i salmesang?

Jeg tror, vi gør hinanden ondt, hvis ikke vi vover at tale om det smertefulde. Om døden. Da gør vi hinandens lidelser til særtilfælde og øger ensomhedsfølelsen. Er der noget, man ikke bør stå alene med, er det sorg og lidelse.
Svein Ellingsen var kunstmaler, og blandt mine norske venner er mange, der læner sig ind i både hans billed- og tekstunivers, når de mister eller sørger over sig selv en dag, meget ikke lykkes.

Han skriver om, at ”nogen må kæmpe for andres ret”, og det er så enkelt, at det næsten ikke burde være nødvendigt at skrive eller synge det.
Men det er det.
Vi skal kæmpe for andres ret til at have brug for andre. Vi skal hjælpe dem, der har hjælp behov. Vi skal mindes om det. Ikke kun, fordi vi selv en dag vil have hjælp behov, men fordi det er derfor, vi har fået livet.

”Herre, du bor i mørket,” skriver han, og det ved vi, der bor derinde selv.
Man kan kun få øje på ham derinde mørket, hvis man vover at være derinde med åbne øjne. Ellers ser man intet. Nogle bliver rystet, når jeg taler om, at Gud også er mørke, men det er han for mig.
Gud er alt.
Han er lys, og han er mørke. Mørket er ikke livs- eller Gudsforladt. Det er der, hvor vi hviler og former spirer, former håb.
Gud fortæller os ikke, at livet er evigt lys. Det beretter Jesus heller ikke noget om. Der er lys i livet. Der er håb. Men der er også mørke.

Læs mine tanker om andre af de salmer, jeg har valgt ud til maj måned, i nyhedsbrevet fra www.salmer.dk

 

Læs videre

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud?  Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Fra en konge til den næste 

Fra en konge til den næste 

Da vi 14. januar fik ny konge i Danmark, fik vi ikke bare for første gang i 52 år en mand på tronen. Vi fik også for kun fjerde gang siden 1523 en regent, der ikke proklamerer at regere med Gud ved sin side.
Stort set lige siden, Frederik 1. kom med sit ”Nihil sine numine”, ”Intet uden Gud”, har monarken medinddraget Herren selv. Margrethe 2. sagde direkte som den første Frederik: ”Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke”.
Den nyeste Frederik, den tiende i rækken, har valgt at sige: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.”
Hvad betyder det?
Og betyder det noget, at han ikke siger noget om Gud?
Nogle kristne har harceleret vredt over det. Kristeligt Dagblad skrev, at det var ”urovækkende”.
At skrive sådan, synes jeg, er urovækkende.
Kongen skulle vælge et motto for sin gerning, der holder hans tid ud. Det afgørende er derfor indholdets relation til netop ham. Han skal kunne stå ved det.

Læs mere

Skriveskole for efterladte efter selvmord

Skriveskole for efterladte efter selvmord

Hvert år mister 30.000 danskere en nærtstående til selvmord, mange tusinde flere rammes som venner, arbejds- eller skolekammerater med mere.
Det er ni år siden, vores yngste søn tog sit liv. Siden er alt forandret. For mig, min familie, så mange omkring os.
Vi reagerer forskelligt i sorgen både lige efter og mange år senere.

Også derfor tror jeg på, at det er godt at vi taler sammen og kan læse om andres erfaringer.
Derfor afholder jeg til efteråret en skriveskole for dem, der har mistet til selvmord.

Skriveskolen er støttet af Region Nordjylland, Regionsrådets udvalg for Regional Udvikling og Innovation, og vil holde til på KUNSTEN, kunstmuseet i Aalborg. 
NYT: Thomas Augustinussen kommer også og holder oplæg. Dato følger snart!

Læs mere

Læs videre