Sverige: Ny klummeskribent og dobbelt bogsuccés
28. marts 2023

Sverige er et vidunderligt land – se selv foto fra Hok syd for Jönköping, hvor vi har holdt ferie med og uden drengene siden 1993 og igen til sommer afløser Daniel og Anna en uge som værter på Hoks Naturcamping.
Jeg er ofte i nabolandene for at holde foredrag, være til konferencer, blive interviewet, lade mig inspirere, gå i boghandler – og blive anmeldt.

Stærk anmeldelse

Som nu forleden i tidsskriftet Pilgrim hvor journalist Elin Klemetz har anmeldt ”Allt jag inte vill tiga om”, som “Med rank ryg” hedder på svensk.
Hun skriver så enkelt, at det ikke behøver at blive oversat:
“Många kvinnor, kristna elle inte, skulle behöva läsa den här boken. Och minst lika många män.”
12. april skal jeg interviewes om bogen af Britta Hermansson i kirken i Torslanda, en forstad til Göteborg, og til efteråret skal jeg igen til Alingsås – denne gang for at tale om selvsamme bog.

Jesus i tusindtal på sjette år

Og så køber svenskerne stadig i stor stil ”Jag mötte Jesus”, der udkom i 2017.
Alene i 2022 købte de over 1000 styk. Det er vildt.
Det er mest digitale udgaver, så jeg spinder ikke guld, (alt i alt fik jeg for de 1173 solgte bøger 3465,08 SEK), men for mig er det afgørende, at samtalerne tages – også de svære.
Det kan jeg fremover gøre endnu mere for.

Skal skrive klummer

Fra denne påske skal jeg nemlig skrive klummer i den svenske ugeavis, Sändaren.
Den læses hver uge af 32.000 svenskere, som interesserer sig særligt for den kristne tro i samfundet i dag, hvad end de selv er troende eller ej.
Min første klumme kommer i avisen 5. april 2023.
Læs den her på siden, når den udgives.

 

Læs videre

Det store skift – som 63-årig

Det store skift – som 63-årig

For halvandet år siden satte min mellemste søn mig stolen for døren på en kærlig, men dog alligevel en smuk udspekuleret vis. Det var i juleferien, de var alle hjemme, alt var godt, men jeg var rastløs.
Så, da han spurgte, om ikke det var på tide, at jeg gjorde noget ved det, jeg havde talt løst om i nogle år, gik jeg i tankehi. Det er ikke let for mig. Jeg vil helst træffe de store beslutninger sammen med dem, jeg elsker - eller i mindre målestok sammen med andre, jeg arbejder sammen med.
Men denne beslutning måtte jeg træffe helt alene.
Og det gjorde jeg.

Læs mere

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden – også i Hillerød

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden – også i Hillerød

"Da jeg forleden morgen gik tur med mit yngste barnebarn, lyste han himmelhenrykt op, da en mindre, hvid lastbil med anhænger kom kørende. For på anhængeren stod en gravko. En grakooooo, som det hedder på den etåriges sprog. Jo, jeg har også været et år, to år, teenager, ung, mor, moden. Nu er jeg farmor, andre er noget andet, men på anhængeren stod en gravko, og da var det aldeles ligegyldigt, hvor meget viden, jeg havde tillært mig på uddannelser, og hvor erfaren og menneskeligt udviklet, jeg ellers kunne bryste mig af at være. Det eneste, der havde betydning i det øjeblik, var ...

Læs mere

Åbningstale: Kirsten Klein viser os, at vi er bundet til landskabet.

Åbningstale: Kirsten Klein viser os, at vi er bundet til landskabet.

Da jeg mødte Kirsten Klein for første gang, talte vi om, hvor hendes billeder kommer fra.”De kommer nok et sted fra, hvor det gør ondt,” svarede hun. Dengang vidste jeg det ikke, men nu ved jeg. Det er der, genkendelsen får fat. Fra det sted, hvor livet ikke blot er godt, men også smertefuldt. Dengang havde jeg ikke mistet min yngste dreng, mit livs smerter var mildere dengang, men nogle var der jo, og vi talte om børn, der kommer eller ikke, om selv at være barn. Om at længes og være rodløs, blive rykket rundt, rødderne, der ikke fik lov at fæste. Du gik ud. Ud i blæsten. Naturen blev din ”forbundsfælle” sagde du. Derude kunne du gro. "Jeg beder ikke," sagde hun."Det er ikke sådan. Min spiritualitet er bundet til landskabet.”

Læs mere

Læs videre