Hvad tænkte jeg, da jeg blev ramt af en lysstråle fra himlen, besvimede og våd og snavset rejste mig fra marken bag mit eget hvidkalkede husmandssted? Hvordan ville du leve videre efter den oplevelse? Se andet afsnit af min egen fortælling.
Konfirmander: Kære Gud, giv mig håb
“Kære Gud, jeg håber, du kan give mig håb, for jeg har ikke meget ret af det lige nu.”
Sådan skrev en af de 24 unge, jeg søndag 19. april konfirmerede i Terndup Kirke. Deres og forældrenes anonyme bønner gengav jeg fra prædikestolen, mens jeg så ud over familierne og de nervøse teenagere.
Selv om jeg kun har kendt dem i lidt over to måneder, har de gjort et stort indtryk, hver og en, og jeg håber, jeg ser dem alle igen.
Herunder følger teksten til min prædiken, som jeg stort set fulgte. Det eneste, jeg håber på, er, at alle i kirken fik fat i, at Gud er kærlighed.



