Hvad tænkte jeg, da jeg blev ramt af en lysstråle fra himlen, besvimede og våd og snavset rejste mig fra marken bag mit eget hvidkalkede husmandssted? Hvordan ville du leve videre efter den oplevelse? Se andet afsnit af min egen fortælling.
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden – også i Hillerød
Da jeg forleden morgen gik tur med mit yngste barnebarn, lyste han himmelhenrykt op, da en mindre, hvid lastbil med anhænger kom kørende. For på anhængeren stod en gravko. En grakooooo, som det hedder på den etåriges sprog. Jo, jeg har også været et år, to år, teenager, ung, mor, moden. Nu er jeg farmor, andre er noget andet, men på anhængeren stod en gravko, og da var det aldeles ligegyldigt, hvor meget viden, jeg havde tillært mig på uddannelser, og hvor erfaren og menneskeligt udviklet, jeg ellers kunne bryste mig af at være. Det eneste, der havde betydning i det øjeblik, var min evne til at forundres ...
Sådan indleder jeg min artikel i magasinet Kilder fra Græsted Akademiet.