Kontakt
Guide: Sådan taler du med børn om åndelighed
9. oktober 2022
  • Selve måden, I taler sammen på, lærer barnet (og dig) en mængde om, hvad det vil sige at være menneske.
  • Åbn samtalen på et sted og et tidspunkt, hvor I har det rart.
  • Måske sker det impulsivt og kommer fra barnet.
  • Respektér barnets udsagn og lyt koncentreret.
  • Mind undervejs dig selv om, at det er en samtale, ikke et forhør.
  • Vær forberedt på, at du vil lære mindst lige så meget som barnet.
  • Del ud af dig selv og dine egne tanker, erfaringer og overvejelser.
  • Erkend, at det måske også er svært for dig at finde ordene.
  • Tag ikke stilling, men forbliv forundret.
  • Vær nysgerrig sammen med barnet, så I følges ad i en undersøgelse af, hvad I tænker, tror, sanser og erfarer.
  • Husk, at børn med det samme mærker, hvis du forventer et bestemt svar – og enten giver dig det eller tier stille.
  • Formulér dig åbent, så barnet mærker, det kan tænke frit og kan forsøge at formulere sine egne tanker og oplevelser.
  • Hav gerne flere børn med i samtalen. Det kan mindske den enkeltes generthed.
  • Hav ikke et fast mål med samtalen, men se den som begyndelsen på en livslang udvikling af det at være menneske.

Kilde: Dorte Toudal Viftrup, lektor, Syddansk Universitet, Forskningsenheden for almen praksis.

Læs videre

Yndlingsord: Havemandsskjorte

Yndlingsord: Havemandsskjorte

"Et af mine yndlingsord er havemandsskjorte. 
Det er den, Jesus har på i Hans Anker Jørgensens salme: Hvad er det at møde den opstandne mester?
For mig er det lige præcis det, Jesus er.  
En mand i en havemandsskjorte. Hvorfor? 
I det andet vers skriver Hans Anker, hvor man kan møde den opstandne mester: Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme, han møder jer der!  
Det er derfor ordet havemandsskjorte er så godt. Det er en hverdagsskjorte. Sådan en skjorte som en god ven kunne have på, når han eller hun kommer forbi en kop kaffe ude i haven."
Uddrag af min prædiken anden påskedag i Torup Kirke.

Læs mere

Påskedag: Søn af kærlighed

Påskedag: Søn af kærlighed

Han skulle dø for at vise os, at i kristendommen ikke er en religion, hvor mennesket hele tiden skal bevise sit værd og ofre til Gud for at gøre Gud tilfreds. I kristendommen er det Gud, der ofrer. Det er Gud, der elsker os først - og viser det ved at give slip på det menneske, han elsker allermest, sin egen søn. Så kan vi se, at kærligheden fra Gud kommer først, at Gud vil gøre alt for os.  
Og han skulle dø for at vise os, at magthavere gerne slår dem ihjel, der modsætter sig et regime, hvor de stærke har magten. En af grundene til, at Jesus blev slået ihjel var, at han holdt med de svage, ikke med de magtfulde romere og jøder, og han fik mange til at synes det samme som ham: At alle mennesker uanset køn og status er lige meget værd. Sådan så man ikke på mennesker dengang, og også i dag er der mange, der mener, nogle er mere værd end andre. Men ikke Jesus. 

Uddrag af min prædiken påskedag i St. Brøndum Kirke.

Læs mere

Der er altid én, der lytter

Der er altid én, der lytter

"Der sker noget, når vi i bøn råber til Gud, skælder ud på Gud, hvisker til Gud.
Alene det, at vi ved, at vi kan sende en bøn til Gud, gør noget ved os som mennesker. Vi ved, at vores eksistens ikke bare er en tumultarisk tilfældighed.
Alt, der er skabt, er skabt med en mening bag. En kærlighed."
Uddrag af min prædiken holdt i Torup Kirke søndag 1. marts.

Læs mere

Læs videre