Kontakt
Prisvindende sang om mit møde i Úbeda
3. marts 2021
6. februar sidste år kom en ung kvinde op til mig i pausen ved mit foredrag i Bellahøj kirke. Hun ventede, til andre havde talt færdigt med mig, før hun stille og roligt og en smule nervøst sagde:
“Jeg har skrevet en sang om dig. Jeg håber, det er ok,” spurgte hun, og jeg blev bare så banalt rørt, at jeg levede op til alle klicheer og fik tårer i øjnene og takkede hende.
“Men jeg vil lige høre dig om noget,” tilføjede hun.
“Hvordan udtaler du Úbeda?”
Amalie Skriver er en prisbelønnet singer/songwriter fra København.
Efter at have læst “Jeg Mødte Jesus”, skrev hun sangen, ‘Úbeda’, som har fået en flot finalistplacering i UK Songwriting Contest 2020 og en Honorable Mention i SongDoor International Songwriting Competition.
Vi mødtes i Nazaret Kirke i oktober, hvor vi sammen indspillede musikvideoen til sangen og fik en god samtale om tro.
“Det, jeg gerne vil fortælle med sangen, er, at der er mange flere, der søger en større mening med tilværelsen, end vi lige er klar over. Jeg synes, at Charlotte har været modig ved at stå frem med sine oplevelser og på den måde åbne for en bredere samtale om tro blandt den danske befolkning,” siger Amalie Skriver.
26. marts udkommer Amalie Skrivers sang om mit besøg i den spanske by.
Følg sangens vej til verden her på hendes facebook- eller Instagram-konti:
https://m.facebook.com/amalieskriverofficial
Klik her for at få den leveret på dagen, hvis du har en playliste i forvejen:

Læs videre

Tiltro: Gud tror, vi kan (parkere og meget mere)

Tiltro: Gud tror, vi kan (parkere og meget mere)

Med Jesu komme skærper Gud sine krav til menneskene. Nu handler det ikke kun om det, vi må og ikke må, men selve måden, vi er mennesker på. Det er et kolossalt skridt.
Og det er det, Jesus bliver så upopulær på blandt dem, der holdt fast i Moses´ lære, i Mosebogen. Med den i hånden ved man, hvad der er rigtigt og forkert at gøre og kan dømme andre uanset, hvad man selv gør.
Hos Jesus rækker det ikke. Man skal også selv føle, tænke, mærke og handler efter, hvad der er ret og vrang.
Med hans komme stiller Gud større krav. Han tror, mennesket er klar til at ændre sig.

Læs mere

Gæsteprædiken: Lad dig hen-rykke

Gæsteprædiken: Lad dig hen-rykke

Forleden morgen vågnede jeg med et ord, jeg ikke havde hverken sagt eller hørt længe. Ordet var: Henrykkelse.
Er det ikke er herligt ord? Henrykke. At rykke hen. Det betyder nærmest, at man bliver puffet afsted, måske endda skubbet, helt ud af det, man er i gang med, sin vante gænge. Jeg blev så glad, da jeg vågnede med det ord. Jeg aner ikke, hvor det kom fra, men det henrykkede mig – hele dagen, fra morgenen i Aalborg og ned til Terndrup, til sognegården, hvor jeg har kontor og skulle skrive prædiken, og jeg synes faktisk, ordet stadig følges med mig. I al fald gør det noget ved den måde, jeg nu vil prædike på, det farver det, jeg vil sige. Ordet har været med mig siden, der har rykket ved mig og det, jeg gør og siger. Rykket mig hen et andet sted.

Læs mere

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsprædiken: Gud giver os sit løfte

Dåbsgaven fra Gud til os er et løfte.
Vi får en aftale. En gave. Gud giver os en aftale. En pagt, kaldes det. Gud lover at være der – for Sophia og for alle andre – Gud lover at være hos os, i os, omkring os – som ånd, som engel, usynlig, en gang imellem mærkbar, men altid tilstede.
Gud giver os sit løfte.
Det er det, dåben handler om.
I dåben siger Gud direkte til os, at vi aldrig er efterladt. Og at vi altid er elsket. Det er så urimeligt svært at forstå, for hvordan kan Gud elske et menneske, der kun har været til i så kort tid? Det kan Gud, fordi vi er elsket på forhånd. Ikke, fordi vi fortjener det. Gud elsker enhver af os, alene fordi vi er til. Vi skal ikke opføre os på en bestemt måde, se ud på en bestemt måde, tale på en bestemt måde. Vi skal bare være her – i tillid til, at Gud elsker os.

Læs mere

Læs videre