Prisvindende sang om mit møde i Úbeda
3. marts 2021
6. februar sidste år kom en ung kvinde op til mig i pausen ved mit foredrag i Bellahøj kirke. Hun ventede, til andre havde talt færdigt med mig, før hun stille og roligt og en smule nervøst sagde:
“Jeg har skrevet en sang om dig. Jeg håber, det er ok,” spurgte hun, og jeg blev bare så banalt rørt, at jeg levede op til alle klicheer og fik tårer i øjnene og takkede hende.
“Men jeg vil lige høre dig om noget,” tilføjede hun.
“Hvordan udtaler du Úbeda?”
Amalie Skriver er en prisbelønnet singer/songwriter fra København.
Efter at have læst “Jeg Mødte Jesus”, skrev hun sangen, ‘Úbeda’, som har fået en flot finalistplacering i UK Songwriting Contest 2020 og en Honorable Mention i SongDoor International Songwriting Competition.
Vi mødtes i Nazaret Kirke i oktober, hvor vi sammen indspillede musikvideoen til sangen og fik en god samtale om tro.
“Det, jeg gerne vil fortælle med sangen, er, at der er mange flere, der søger en større mening med tilværelsen, end vi lige er klar over. Jeg synes, at Charlotte har været modig ved at stå frem med sine oplevelser og på den måde åbne for en bredere samtale om tro blandt den danske befolkning,” siger Amalie Skriver.
26. marts udkommer Amalie Skrivers sang om mit besøg i den spanske by.
Følg sangens vej til verden her på hendes facebook- eller Instagram-konti:
https://m.facebook.com/amalieskriverofficial
Klik her for at få den leveret på dagen, hvis du har en playliste i forvejen:

Læs videre

Åbningstale: Kirsten Klein viser os, at vi er bundet til landskabet.

Åbningstale: Kirsten Klein viser os, at vi er bundet til landskabet.

Da jeg mødte Kirsten Klein for første gang, talte vi om, hvor hendes billeder kommer fra.”De kommer nok et sted fra, hvor det gør ondt,” svarede hun. Dengang vidste jeg det ikke, men nu ved jeg. Det er der, genkendelsen får fat. Fra det sted, hvor livet ikke blot er godt, men også smertefuldt. Dengang havde jeg ikke mistet min yngste dreng, mit livs smerter var mildere dengang, men nogle var der jo, og vi talte om børn, der kommer eller ikke, om selv at være barn. Om at længes og være rodløs, blive rykket rundt, rødderne, der ikke fik lov at fæste. Du gik ud. Ud i blæsten. Naturen blev din ”forbundsfælle” sagde du. Derude kunne du gro. "Jeg beder ikke," sagde hun."Det er ikke sådan. Min spiritualitet er bundet til landskabet.”

Læs mere

Kronik i Kristeligt Dagblad: Kirken skal tale med om oplevelser

Kronik i Kristeligt Dagblad: Kirken skal tale med om oplevelser

Uden at have hverken kirkelig baggrund eller den mindste smule åndelig længsel skulle jeg for år tilbage pludselig lære at leve med blandt andet to syn med Jesus, der stod ret op og ned foran mig og talte til mig, som jeg beretter i "Jeg mødte Jesus".Op mod hver anden af os har oplevelser, dokumenterede jeg selv i opfølgeren ”Vi mødte Jesus – Og hvad kommer det andre ved”, men det er er stadig ikke et felt, der er forsket ret meget i, hvordan vi som samfund eller kirke skal leve med.

Læs mere

Jeg mødte Jesus
10 år senere: De fleste var bange for, at jeg blev stenet

10 år senere: De fleste var bange for, at jeg blev stenet

De eneste to, der syntes, det var en god idé at udgive min første bog, var min mand og min redaktør. Alle andre rådede mig til at tie. De forudså hån og stening eller i mildeste fald tavshed og bortvendte rygge. En chef mente, at jeg ikke kunne fortsætte i mit job som journalist. Hun fik andet job inden udgivelsen, jeg fortsatte i min stilling, men hvorfor al den angst? Hvad var dog så grænseoverskridende i min debutbog, at det kunne have kostet mig mit job, min anseelse, min familie, vennerne? Og skete det?

Læs mere

Læs videre