fbpx
De dybeste lag i mit hjerte
30. maj 2022

Inden, min første bog udkom, vidste jeg og kun få andre, at den ville komme, og at den ville handle om, at jeg pludselig fra 2008-2010 fik en serie voldsomme, religiøse oplevelser med blandt andet to syn med Jesus.

Salmedigteren Jens Rosendal fik ikke noget at vide, da jeg mødte ham lidt over et år inden udgivelsen.

Hans salme “De dybeste lag i mit hjerte” havde i et par år ligget i mig, og jeg havde ledt efter undskyldninger for at komme til at møde ham. Ved juletid 2013 fandt jeg den.

Han er vendelbo, fandt jeg ud af, fra Thorshøj ved Sæby. Og da jeg på det tidspunkt var ansat på det, der da hed NORDJYSKE Medier, fik jeg lov at bringe uddrag hver dag i december fra den julekalender, han det år udgav på forlaget Eksistensen, dengang forlaget Alfa.

Jeg drog til Ballum for at besøge ham, ikke en Bededag, men en kold novemberdag. Vi talte alligevel om det, vi beder om. Det, vi længes efter. Det, vi kan få i troen.

Han har altid været troende, helt fra barnsben i Indre Mission med mor Margrethe, far Johannes og seks søskende. Heller ikke, da han fandt ud af, at han var homoseksuel, drejede troen sig væk fra ham, fortalte han mig. Han vidste det dybest inde: Gud ville ham.

”Man er velkommen hjem. Nej, ikke bare det. Man er fuldstændig overdådigt velkommen hjem,” fastslog han og genfortalte lignelsen om den fortabte søn.

”Du kan næsten ikke finde en evangelietekst, undtagen det er det samme, de handler om. Om det der vendepunkt. Det hele er gået neden om og hjem, er lukket til, der er ikke meget at gøre. De handler om, at hver gang, man tror, man er færdig – og man har måske endda fortjent det … Selv når man har fortjent en kold skulder, bliver man alligevel taget ind.”

Det er vel det, vi beder om, hvad end vi beder med ord, stilhed eller musik?

Jens Rosendal viste mig sin sønderjyske udsigt. Vi sad på hans bænk og så på vandet. Viberne var der. Dem savner jeg i Nordjylland. Det forstod han. Og jeg tænkte på denne strofe i salmen:

”De dybeste lag i mit hjerte
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt, som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.”

Teksten har været bragt i nyhedsbrevet fra www.salmer.dk der bad mig vælge salmer i maj.

Læs videre

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud?  Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Fra en konge til den næste 

Fra en konge til den næste 

Da vi 14. januar fik ny konge i Danmark, fik vi ikke bare for første gang i 52 år en mand på tronen. Vi fik også for kun fjerde gang siden 1523 en regent, der ikke proklamerer at regere med Gud ved sin side.
Stort set lige siden, Frederik 1. kom med sit ”Nihil sine numine”, ”Intet uden Gud”, har monarken medinddraget Herren selv. Margrethe 2. sagde direkte som den første Frederik: ”Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke”.
Den nyeste Frederik, den tiende i rækken, har valgt at sige: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.”
Hvad betyder det?
Og betyder det noget, at han ikke siger noget om Gud?
Nogle kristne har harceleret vredt over det. Kristeligt Dagblad skrev, at det var ”urovækkende”.
At skrive sådan, synes jeg, er urovækkende.
Kongen skulle vælge et motto for sin gerning, der holder hans tid ud. Det afgørende er derfor indholdets relation til netop ham. Han skal kunne stå ved det.

Læs mere

Skriveskole for efterladte efter selvmord

Skriveskole for efterladte efter selvmord

Hvert år mister 30.000 danskere en nærtstående til selvmord, mange tusinde flere rammes som venner, arbejds- eller skolekammerater med mere.
Det er ni år siden, vores yngste søn tog sit liv. Siden er alt forandret. For mig, min familie, så mange omkring os.
Vi reagerer forskelligt i sorgen både lige efter og mange år senere.

Også derfor tror jeg på, at det er godt at vi taler sammen og kan læse om andres erfaringer.
Derfor afholder jeg til efteråret en skriveskole for dem, der har mistet til selvmord.

Skriveskolen er støttet af Region Nordjylland, Regionsrådets udvalg for Regional Udvikling og Innovation, og vil holde til på KUNSTEN, kunstmuseet i Aalborg. 
NYT: Thomas Augustinussen kommer også og holder oplæg. Dato følger snart!

Læs mere

Læs videre