De dybeste lag i mit hjerte
30. maj 2022

Inden, min første bog udkom, vidste jeg og kun få andre, at den ville komme, og at den ville handle om, at jeg pludselig fra 2008-2010 fik en serie voldsomme, religiøse oplevelser med blandt andet to syn med Jesus.

Salmedigteren Jens Rosendal fik ikke noget at vide, da jeg mødte ham lidt over et år inden udgivelsen.

Hans salme “De dybeste lag i mit hjerte” havde i et par år ligget i mig, og jeg havde ledt efter undskyldninger for at komme til at møde ham. Ved juletid 2013 fandt jeg den.

Han er vendelbo, fandt jeg ud af, fra Thorshøj ved Sæby. Og da jeg på det tidspunkt var ansat på det, der da hed NORDJYSKE Medier, fik jeg lov at bringe uddrag hver dag i december fra den julekalender, han det år udgav på forlaget Eksistensen, dengang forlaget Alfa.

Jeg drog til Ballum for at besøge ham, ikke en Bededag, men en kold novemberdag. Vi talte alligevel om det, vi beder om. Det, vi længes efter. Det, vi kan få i troen.

Han har altid været troende, helt fra barnsben i Indre Mission med mor Margrethe, far Johannes og seks søskende. Heller ikke, da han fandt ud af, at han var homoseksuel, drejede troen sig væk fra ham, fortalte han mig. Han vidste det dybest inde: Gud ville ham.

”Man er velkommen hjem. Nej, ikke bare det. Man er fuldstændig overdådigt velkommen hjem,” fastslog han og genfortalte lignelsen om den fortabte søn.

”Du kan næsten ikke finde en evangelietekst, undtagen det er det samme, de handler om. Om det der vendepunkt. Det hele er gået neden om og hjem, er lukket til, der er ikke meget at gøre. De handler om, at hver gang, man tror, man er færdig – og man har måske endda fortjent det … Selv når man har fortjent en kold skulder, bliver man alligevel taget ind.”

Det er vel det, vi beder om, hvad end vi beder med ord, stilhed eller musik?

Jens Rosendal viste mig sin sønderjyske udsigt. Vi sad på hans bænk og så på vandet. Viberne var der. Dem savner jeg i Nordjylland. Det forstod han. Og jeg tænkte på denne strofe i salmen:

”De dybeste lag i mit hjerte
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt, som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.”

Teksten har været bragt i nyhedsbrevet fra www.salmer.dk der bad mig vælge salmer i maj.

Læs videre

Allehelgen: Hvem kan føle sig salig

Allehelgen: Hvem kan føle sig salig

Salige er der vel ikke rigtig nogen af os, der føler os på en allehelgensdag som i dag. 
Det er så fint er ord, men hvad det egentlig betyder, synes jeg, er svært at få hold på. Andet end at det er smukt og godt ord. At det lyder som om, der er en, der bryder sig om én. Tænker på én. Ikke nødvendigvis lige ved, hvordan man har det, men ved nok til lige at stå ved siden af, når det er ekstra svært, gør særlig ondt, eller for mange søvnløse og tårefyldte nætter kan ses i de sorte rande under øjnene.
Salig er et ord, vi både bruger om dem, der er døde og os, der er efterladte. Jesus bruger det kærligt om os, der sidder her.

Læs mere

Træf et valg: Jeg tror på det gode

Træf et valg: Jeg tror på det gode

Altid skal vi vælge en vej, der styrker den kærlighed, der ikke bare er mellem to mennesker, men mellem alle Guds mennesker og Gud.
En af dem, der på smukkeste vis minder mig om det, er en af Danmarks fineste musikere, Perry Stenbäck. Perry døde i juli og var en af dem, der udgjorde rygraden af dansk musik. Han var med sin nøgleharpe og guitar med på mange album og til mange koncerter, skrev selv musik, og spillede i sine egne bands – ofte sammen med sin kone, Christine Dueholm, og deres søn, Robert.
Sangen, Perry skrev som sin sidste hedder: Jeg tror på det gode. Trods alt tror han på det gode, skrev han. Hvad skal vi ellers tro på, sang hans søn. Hvorfor skulle vi ellers være til?

Læs mere

Guds formål: At gøre os glade

Guds formål: At gøre os glade

Hvorfor skal Gud elske os og hvorfor skal vi elske Gud? Fordi vi skal? Fordi det er naturens orden? Fordi det er mest fornuftigt? Fordi det er mest effektivt? Mest praktisk? Sikrer artens overlevelse? Er det nemmeste? Det mest almindelige?
Næh.
Det er fordi, Gud ved, det gør os glade. Glæden er målet. Den fuldkomne glæde, som Jesus siger det til sidst. Det er, fordi vi kan opnå den fuldkomne glæde, at vi skal gøre det. At vi skal elske Gud og lade os elske. Det er ikke for, at vi skal leve op til høflighedsnormer eller regler fra en bog af Emma Gad. Vi skal elske, fordi det gør os glade. Formålet med kærligheden er glæde. Ikke bare til-freds-hed – en væren i fred og have det godt med sig selv, næh, det er glæde, at hoppe og danse – at udtrykke kærligheden, at dele den.
Nu nærmer vi os taknemmeligheden.
Den er jo lige præcis en måde at dele glæden på.

Læs mere

Læs videre