Inden, min første bog udkom, vidste jeg og kun få andre, at den ville komme, og at den ville handle om, at jeg pludselig fra 2008-2010 fik en serie voldsomme, religiøse oplevelser med blandt andet to syn med Jesus.
Salmedigteren Jens Rosendal fik ikke noget at vide, da jeg mødte ham lidt over et år inden udgivelsen.
Hans salme “De dybeste lag i mit hjerte” havde i et par år ligget i mig, og jeg havde ledt efter undskyldninger for at komme til at møde ham. Ved juletid 2013 fandt jeg den.
Han er vendelbo, fandt jeg ud af, fra Thorshøj ved Sæby. Og da jeg på det tidspunkt var ansat på det, der da hed NORDJYSKE Medier, fik jeg lov at bringe uddrag hver dag i december fra den julekalender, han det år udgav på forlaget Eksistensen, dengang forlaget Alfa.
Jeg drog til Ballum for at besøge ham, ikke en Bededag, men en kold novemberdag. Vi talte alligevel om det, vi beder om. Det, vi længes efter. Det, vi kan få i troen.
Han har altid været troende, helt fra barnsben i Indre Mission med mor Margrethe, far Johannes og seks søskende. Heller ikke, da han fandt ud af, at han var homoseksuel, drejede troen sig væk fra ham, fortalte han mig. Han vidste det dybest inde: Gud ville ham.
”Man er velkommen hjem. Nej, ikke bare det. Man er fuldstændig overdådigt velkommen hjem,” fastslog han og genfortalte lignelsen om den fortabte søn.
”Du kan næsten ikke finde en evangelietekst, undtagen det er det samme, de handler om. Om det der vendepunkt. Det hele er gået neden om og hjem, er lukket til, der er ikke meget at gøre. De handler om, at hver gang, man tror, man er færdig – og man har måske endda fortjent det … Selv når man har fortjent en kold skulder, bliver man alligevel taget ind.”
Det er vel det, vi beder om, hvad end vi beder med ord, stilhed eller musik?
Jens Rosendal viste mig sin sønderjyske udsigt. Vi sad på hans bænk og så på vandet. Viberne var der. Dem savner jeg i Nordjylland. Det forstod han. Og jeg tænkte på denne strofe i salmen:
”De dybeste lag i mit hjerte
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt, som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.”
Teksten har været bragt i nyhedsbrevet fra www.salmer.dk der bad mig vælge salmer i maj.
