fbpx
De dybeste lag i mit hjerte
30. maj 2022

Inden, min første bog udkom, vidste jeg og kun få andre, at den ville komme, og at den ville handle om, at jeg pludselig fra 2008-2010 fik en serie voldsomme, religiøse oplevelser med blandt andet to syn med Jesus.

Salmedigteren Jens Rosendal fik ikke noget at vide, da jeg mødte ham lidt over et år inden udgivelsen.

Hans salme “De dybeste lag i mit hjerte” havde i et par år ligget i mig, og jeg havde ledt efter undskyldninger for at komme til at møde ham. Ved juletid 2013 fandt jeg den.

Han er vendelbo, fandt jeg ud af, fra Thorshøj ved Sæby. Og da jeg på det tidspunkt var ansat på det, der da hed NORDJYSKE Medier, fik jeg lov at bringe uddrag hver dag i december fra den julekalender, han det år udgav på forlaget Eksistensen, dengang forlaget Alfa.

Jeg drog til Ballum for at besøge ham, ikke en Bededag, men en kold novemberdag. Vi talte alligevel om det, vi beder om. Det, vi længes efter. Det, vi kan få i troen.

Han har altid været troende, helt fra barnsben i Indre Mission med mor Margrethe, far Johannes og seks søskende. Heller ikke, da han fandt ud af, at han var homoseksuel, drejede troen sig væk fra ham, fortalte han mig. Han vidste det dybest inde: Gud ville ham.

”Man er velkommen hjem. Nej, ikke bare det. Man er fuldstændig overdådigt velkommen hjem,” fastslog han og genfortalte lignelsen om den fortabte søn.

”Du kan næsten ikke finde en evangelietekst, undtagen det er det samme, de handler om. Om det der vendepunkt. Det hele er gået neden om og hjem, er lukket til, der er ikke meget at gøre. De handler om, at hver gang, man tror, man er færdig – og man har måske endda fortjent det … Selv når man har fortjent en kold skulder, bliver man alligevel taget ind.”

Det er vel det, vi beder om, hvad end vi beder med ord, stilhed eller musik?

Jens Rosendal viste mig sin sønderjyske udsigt. Vi sad på hans bænk og så på vandet. Viberne var der. Dem savner jeg i Nordjylland. Det forstod han. Og jeg tænkte på denne strofe i salmen:

”De dybeste lag i mit hjerte
har set et forklarelsens land,
hvor alt var et fuldkomment billed,
og lykken var evig og sand,
men kun som et glimt, som en lysning,
der strøg over marker og vand.
I strejf lå mit landskab forklaret
som livets og kærligheds land.”

Teksten har været bragt i nyhedsbrevet fra www.salmer.dk der bad mig vælge salmer i maj.

Læs videre

Underminerer magten: Spirituelle oplevelser provokerer både kirke, moske og stat

Underminerer magten: Spirituelle oplevelser provokerer både kirke, moske og stat

Møder med altet, en overjordisk kraft, med engle eller med Gud er principielt uønskede for alle ledere med magt, både de religiøse og sekulære. Når mennesker mærker en direkte kontakt med det guddommelige eller tænker sig til, at den er der og giver dem betydning, mister ledere deres magt over dem. Mød Safet Bektovic, forskeren, der kæder Søren Kierkegaard sammen med muslimsk mystik og almindelige menneskers mylder af religiøse erfaringer.

Læs mere

Da Michael (næsten) døde: Jeg har dårlig samvittighed overfor min familie

Da Michael (næsten) døde: Jeg har dårlig samvittighed overfor min familie

For tre år siden fik skoleleder og far til tre, Michael Sørensen, konstateret en tumor i hjernen. Den blev fjernet to dage efter, var godartet, planen var, at han skulle tilbage på job i løbet af to til tre måneder, men blødningerne ville ikke stoppe.
”Det er det underlige ved det. Jeg ikke huske noget som helst andet fra den tid. Alt er væk, men jeg kan helt præcis huske den der følelse af at give slip på livet og være klar til at komme videre til det, der ligger bagved.”
Hvad ligger bagved?
”Et fantastisk sted. Fuld af kærlighed. Fuld af ro. Fuld af omsorg. Fuld af mildhed. Fuld af glæde. Jeg kan mærke den bevægelse i min krop nu.”
Michael Sørensens tal fik lægerne til at gøre hans familie klar til at sige farvel. De sad om sengen og var urolige og bange. Imens lå han og ”og havde det bedre” end ”nogensinde”.

Læs mere

Læs videre