Skriveskole for efterladte efter selvmord

12. januar 2024

Hvert år mister 30.000 danskere en nærtstående til selvmord, mange tusinde flere rammes som venner, arbejds- eller skolekammerater med mere.
Det er ni år siden, vores yngste søn tog sit liv. Siden er alt forandret. For mig, min familie, så mange omkring os.
Vi reagerer forskelligt i sorgen både lige efter og mange år senere. Også derfor tror jeg på, at det er godt, at vi taler sammen og kan læse om andres erfaringer.

Derfor afholder jeg til efteråret en skriveskole for dem, der har mistet til selvmord.

NYT: Thomas Augustinussen kommer også og holder oplæg. Dato følger snart!

Skriveskolen er støttet af Region Nordjylland, Regionsrådets udvalg for Regional Udvikling og Innovation, og vil holde til på KUNSTEN, kunstmuseet i Aalborg.
Otte lørdage mellem 7. september og 7. december vil jeg undervise og derimellem coache de maksimalt 12 deltagere.

Der vil være oplæg, også fra vidende gæster, der deler ud af deres erfaringer med at skrive eller på anden måde være åbne om at miste til selvmord.
Vi vil arbejde fra kl.10-15 og får kaffe og sødt, sandwich og vand undervejs.
KUNSTEN har givet os fri adgang til udstillingerne de dage, vi er der, så jeg vil aktivt inddrage værker i undervisningen, ligesom vi kan gå rundt og inspireres – blandt andet af maleriet, som her er vist: Else Alfelts “Store, lyse verden” fra 1942.

Jeg tror, både kunsten i sig selv og det at skrive til andre kan være gode redskaber til at håndtere den langvarige sorg.
Jeg er også sikker på, at fællesskabet i skriveskolen vil gøre godt for os, der sidder der, men også på sigt for andre, der læser teksterne.

Skriveskolen er åben for alle, der har mistet til selvmord, om det er en nær elsket, en ven eller kollega og uanset, hvor længe det er siden.
Man skal selv medbringe en bærbar computer og have mod på at skrive og på at blive læst.
Det vil være en tryg gruppe, hvor vi er loyale overfor hinanden og taler sammen i fortrolighed.
Vi vil hver gang være i det samme lokale på KUNSTEN, Aalto-mødelokalet, der ligger inde i hjørnet af den underste etage.
Der vil være en egenbetaling på 200 kr. per lørdag per person.
Meld dig til ved at skrive lidt om, hvorfor du gerne vil være med samt dit navn og adresse og mail det til mig på charlotte.roerth@icloud.com

Se TV2Nords indslag om skriveskolen her

Program for Skriveskolen for efterladte efter selvmord

At samles om så smertefuldt et emne kan synes umuligt. Men det er det ikke. Tværtimod er det livgivende og styrkende at være sammen med andre, der kender til den smerte, man bærer på – om den er synlig eller ej.
Skriveskolens formål er at gøre livet bedre for dem, der kommer på skolen, men også for dem, der senere læser teksterne. Om, man vil offentliggøre sin tekst, er op til den enkelte og aftales undervejs.

Undertegnede, Charlotte Rørth, er underviser.
Jeg har været journalist siden 1987 og har haft en lang række gode jobs, blandt andet på NORDJYSKE 2003-2019. Her skrev jeg i sidste år især dybdegående interview.
Siden 2015 har jeg udgivet fem velsælgende bøger om tabuet tro, udgivet i seks lande.
Har afholdt 350 foredrag og ledet undervisningsforløb og retræter gennem en årrække.
Vi mistede vores yngste søn til selvmord i 2014.

Undervisning finder sted på: KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg, www.kunsten.dk

Deltagerne mødes 8 lørdage kl. 10-15 i efteråret 2024.
Kl. 10.00-11.30 Oplæg og samtale i plenum og grupper. Kaffe, te og vand.
Kl. 12.00-13.00 Sandwich og walk & talk på museet og i skulpturparken.
Kl. 13.00-15.00 Oplæg og forberedelse af hjemmeopgaver. Kaffe, te og vand.
Der vil være en egenbetaling på 200 kr. for hver undervisningsdag på KUNSTEN.

Udover 8 gange fem timers kursus får deltagerne:

Besøg af inspirerende oplægsholdere
Professionel undervisning
Udførlig skriftlig og mundtlig vejledning til hjemmeopgaver
Personlig coaching på KUNSTEN
Online-sparring undervejs
Gennemlæsning og personlig respons på en tekst
Lærerige tekster til hjemmelæsning
Mulighed for offentliggørelse

Det FORELØBIGE program er lagt – der kan komme overraskelser, men kun af den gode slags!

Lørdag 7. september: Introduktion og velkomst til KUNSTEN.
Forventningsafstemning: Hvad kan jeg? Hvad vil I?
Oplæg og hjemmeopgave: Hvad er det, jeg vil undersøge i mig selv ved at skrive? Hvad skal de ord, jeg skriver, gøre ved den, der læser dem?

14. september: ”Sådan skrev jeg” – oplæg ved Mai Bakmand, forfatter til bl.a. ”Ude af denne verden – En mors beskrivelse af det første år efter hendes 16-årige søn tog sit eget liv efter fem år med angst”, bestyrelsesmedlem i foreningen Efterladte, journalist. Opsamling på hjemmeopgave. Sådan hjælper I jer selv (og hinanden) i gang med at skrive – og i at blive bedre til det. Struktur, kultur og faglighed. Og gentagelser …
Oplæg til hjemmeopgave: Sådan kan netop du hjælpe dig selv.

21. september: ”Hver historie er unik, men hvorfor så dele erfaringerne?” Foredrag af Liselotte Horneman Kragh, rådgiver i NEFOS, forfatter til ”I selvmordets kølvand”, rådgivende præst.
Oplæg: Sådan kan du skrive om det, der er svært. Hvad sker der, når man bruger skriveteknik på sine egne følelser? Konkret vejledning.
Hjemmeopgave: Kort tekst (2000 enheder) om, da du senest blev bevæget ved tanken om den, der tog sit eget liv.

5. oktober: Selvmord er smertefuldt at tale og skrive om – hvor ærlig skal jeg være? Kan læserne tåle alt? Kan jeg?
Samtaler om hjemmeopgave. Hvad gjorde det ved dig? Hvad kan det gøre ved andre?
Oplæg til beslutning om den tekst, du vil arbejde videre med. Professionel brainstorm, som du kan tage med hjem. Detaljeret vejledning udleveres.

26. oktober: Det betød det for mig at skrive. Opsamling på hjemmeopgave.
Faglig coaching: Sådan kan I gøre hinanden bedre nænsomt og varsomt og supereffektivt. Detaljeret vejledning og afprøvning i praksis.
Fælles samtale om barrierer mod at give og tage imod synspunkter om så følsomt et emne.

9.november: Sådan fungerer sproget. Du får tips og tricks til at hjælpe dig selv til at blive bedre til at skrive blandt andet skriveøvelser – næsten som at gå i skole igen. Du får øvelser i verber, forbudte tillægsord, manglende punktummer og retskrivning – og i bevægelse som motoren i sproget og i vores liv. Oplæg til hjemmeopgave: Sådan gennemskriver du din egen tekst.

16. november: Sådan får du dit eget sprog og kan yde egenomsorg med bogstaver. Sådan kan du give dig selv et trygt frirum ved at skrive, om det læses af andre eller ej.
Erfaringsudveksling: Sådan skriver jeg, og det betyder det for mig.

23. november: Finpudsning af din tekster. Hvad mangler du at lære?

Lørdag 7.december: Oplæsning (frivillig). Fælles respons med fokus på tekstens fremtid. Og jeres. Julefest og fejring.

Læs videre

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin.

Læs mere

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

"I kender fortællingerne. Gang på gang forsvarer Jesus en enkelt kvinde, ofte en synderinde, overfor en gruppe af mænd. Hvorfor?"
Sådan spurgte jeg i søndags, da jeg prædikede i Oslo, og sådan er der blevet spurgt overalt lige siden, evangelierne udkom. Også før.

"Fortællingerne må have været sket, som de er skrevet, for det har været helt og aldeles uforståeligt og revolutionerende, at en mand dengang forsvarede en syndig kvinde," sagde jeg fra prædikestolen i Misjonskirken.

Jeg var invitereret til en samtale med præst Erik Andreassen og til at prædike ud fra fortællingen om den dag, en kvinde gik hen til Jesus, mens han skulle til at spise sammen med andre mænd. Hun giver sig til at vaske hans fødder i sine tårer og tørre dem med sit hår, og han lader hende gøre det. Det må have taget en rum tid, og imens sidder mændene bare der og ser på.

"Hvorfor beskæftiger Jesus sig med de synderinder? Havde han ikke bedre ting at tage sig til," spurgte jeg og tillod mig at svare selv.

"Jeg ved godt, at jeg er kvinde, og at mine ord om andre kvinder let kan affejes som sød søstersolidaritet, men jeg taler faktisk ikke om kvinderne. Jeg taler om Jesus. Det handler om meget mere end kønsroller. Det handler om kristendom. Det handler om det altafgørende skridt, Jesus tager, da han sendes til verden for at gå rundt her. Det handler kristendommens kerne. Først med Jesus bliver kvinderne talt med som mennesker. Det er den store forandring, kristendommen kommer med. Det er den store forskel."

Læs hele prædiken her - eller stream den via link i teksten.

Læs mere

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud? Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data