MIN NYE (jule)BOG: Giv dig selv et eksistentielt årstjek
24. oktober 2022

Pressemeddelelse fra forlaget Eksistensen:

JuleJesuskalender – Decembersamtaler til livgivende forundring”

Journalist og forfatter Charlotte Rørth har skrevet årets julekalender for voksne fra forlaget Eksistensen.
Den handler om jul, om Jesus, Maria og papfaren Josef, og om forventninger, fødsler, sorg og glæde og vidunderligt hverdagsliv. 

 Charlotte Rørth har viklet sine egne og enhver mors fødsler ind i fortællingen om Maria og Josef.
Forældrene til Guds egen dreng, som blev født på nøjagtig samme måde, som alle vi andre. Nemlig af en kvinde.
”Nu er her en lille igen, det er jul igen, livet er gentagelser, det samme og alligevel ikke. Vi må selv gå med, selv blive som børn igen og atter være i vores livs rum, som vi var der engang.”
Vi følger adventstiden, decemberventetiden, hvor nutidens puls og rytme falder sammen med den 2000 år gamle begivenhed, da Gud brød ind i tiden og gav os Jesus. Vi venter på at barnet skal komme til verden. Vi har selv været ventet, og nu venter vi selv. 

Charlotte Rørth (f. 1962) er uddannet journalist og forfatter til en række bøger. I sin debut fra 2015, “Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvilligt troende”, beretter hun om sine egne overraskende møder med Jesus, som hun fik uden at være spirituelt søgende.
I sin seneste bog “Med rank ryg “fra 2021 læser Rørth Bibelen med en kvindes blik og beretter, hvordan det giver hende styrke til at se nye veje i #MeToo-debatten og leve med overgreb, abort og sin sorg over at have mistet sin yngste søn. 

JuleJesuskalender – Decembersamtaler til livgivende forundring”
120 sider, 1
30,00 kr.
Udkommer: 20. oktober 2022
Kan købes i alle boghandlere og direkte hos forlaget her 

NB! Mød op på BogForum lørdag 5. november kl. 15 ved Eksistensens stand og få signeret bogen. Den ideelle adventsgave!

Læs videre

Gud stoler på os: Tjen hinanden med kærlighed

Gud stoler på os: Tjen hinanden med kærlighed

Vi kan gøre så meget godt, hvor end vi er. Og vi kan have stunder, hvor vi ikke kan, men hvor vi alligevel får andre til at lyse, fordi vi viser dem, at vi har brug for dem og deres kærlighed. Vi kan være stille og indelukkede i perioder af vores liv, men vi kan stadig få andre til at lyse op med deres kærlighed til os.
Det er en meget præcis retningslinje, vi får i dag. Hvis ikke, vi holder fast i det idealistiske mål om at tjene andre, men snører os inde i vores egne ambitioner om at tjene os selv, så går det galt. Så suges vi ned i en måde at være menneske på, der gør os små og ikke frimodige, venlige, kærlige.
Det kan virke som vildt store krav, vi mindes om søndag efter søndag.
Men der er også noget vildt i, at Gud tror, at vi kan leve op til dem. Det er også det, vi mindes om her i kirken.

Læs mere

Hjertefylde: Hvad løber din mund over med?

Hjertefylde: Hvad løber din mund over med?

Jeg fortæller jer ikke noget her fra prædikestolen, som I ikke vidste i forvejen, men jeg minder jeg om det. Minder jeg om at se og høre, hvad I selv siger og skriver. I jeres private og offentlige liv. Vi har et medansvar for det samfund, vi lever i. Både i det små og store.
Og ja, man kan kalde det naivt, at jeg insisterer på at tro så meget på ordets kraft, at jeg ønsker, at jeg og I taler ud fra Helligåndens plads i os, så verden kan nærme sig at være det sted, Gud ønsker det skal være. Men jeg tror på ordets kraft. Jeg tror, det skaber. Og jeg tror, det kan gøre godt.
Det er det, jeg hører Jesus sige i dag. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Og er hjertet fuld af tro, håb og kærlighed, så er det det, vi fylder verden med. Og det tror Jesus på, at vi kan.

Læs mere

Gaven fra Gud: Kraft og kærlighed og besindelse

Gaven fra Gud: Kraft og kærlighed og besindelse

I Paulus´ andet brev til Timotheus står der: Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindelse.
Da Jesus døde, røg Helligånden ind i os – det fejrer vi i pinsen. Helligånden er en ånd med kraft og kærlighed og besindelse.
Paulus kunne – med andre ord – have skrevet, at mennesket i sig har kraft, kærlighed og besindelse. Det skal mennesket bare mindes om, som Paulus minder Timotheus om, og som Jesus prøver at få sine disciple – og os – til at forstå. Indeni os har vi det fineste i verden: Kraft, kærlighed og besindelse. Det findes i os.
Det er det, vi skal vide. Det er det, vi skal være klar over. Være årvågne overfor. Holde os vågne til at vide. Ikke sove og være dovne og glemme.
Vi har det i os, siger Jesus og skriver Paulus, vi skal bare være bevidste om det. Vi skal tro på det. Og vi skal handle efter det.
Det er vores opstandelse: At vi bliver mennesker, der er bevidste om, at vi har kraft, kærlighed og besindelse i os.

Læs mere

Læs videre