**“JuleJesuskalender – Decembersamtaler til livgivende forundring”**

Journalist og forfatter Charlotte Rørth har skrevet årets julekalender for voksne fra forlaget Eksistensen.
Den handler om jul, om Jesus, Maria og papfaren Josef, og om forventninger, fødsler, sorg og glæde og vidunderligt hverdagsliv.

Charlotte Rørth har viklet sine egne og enhver mors fødsler ind i fortællingen om Maria og Josef.
Forældrene til Guds egen dreng, som blev født på nøjagtig samme måde, som alle vi andre. Nemlig af en kvinde.
”Nu er her en lille igen, det er jul igen, livet er gentagelser, det samme og alligevel ikke. Vi må selv gå med, selv blive som børn igen og atter være i vores livs rum, som vi var der engang.”
Vi følger adventstiden, decemberventetiden, hvor nutidens puls og rytme falder sammen med den 2000 år gamle begivenhed, da Gud brød ind i tiden og gav os Jesus. Vi venter på at barnet skal komme til verden. Vi har selv været ventet, og nu venter vi selv.

Charlotte Rørth (f. 1962) er uddannet journalist og forfatter til en række bøger. I sin debut fra 2015, “Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvilligt troende”, beretter hun om sine egne overraskende møder med Jesus, som hun fik uden at være spirituelt søgende.
I sin seneste bog “Med rank ryg “fra 2021 læser Rørth Bibelen med en kvindes blik og beretter, hvordan det giver hende styrke til at se nye veje i #MeToo-debatten og leve med overgreb, abort og sin sorg over at have mistet sin yngste søn.

“JuleJesuskalender – Decembersamtaler til livgivende forundring”
120 sider, 130,00 kr.
Udkommer: 20. oktober 2022
Kan købes i alle boghandlere og direkte hos forlaget her

NB! Mød op på BogForum lørdag 5. november kl. 15 ved Eksistensens stand og få signeret bogen. Den ideelle adventsgave!

Læs videre

Gå med ud i livet – sammen med andre

"Stilheden er Guds sprog, siger nogle, men det er også menneskets. Når vi er stille sammen, er vi sammen med dem, vi er sammen med, og med alle andre også. De levende og døde. Klodens liv. Evigheden. Sådan kan det sanses. Og så brød nattergalen ind og sang, og til frokost gav vi los for papegøjesnak på flere sprog. Netop det, at vi havde forskellige modersmål gjorde, at vi også lyttede bedre. At vi gjorde os umage med at forstå."

"Vi lyttede virkelig, oplevede jeg. Til fugle, ja, til hinanden ja, til fortællingerne i Bibelen, ja, til mig selv, ja, for jeg kan kun tale for mig selv. Det var, som om jeg blev mindre optaget af at reagere på det, andre sagde og i højere grad blot lyttede til, lagde mærke til, sansede det, der var omkring mig, i teksten, hos de andre.
At være vært er noget andet, det ved jeg, og det var jeg i den uge, men i stilheden var jeg også bare stille, og alene de timer (og menneskene, roserne, maden …) får mig stadig til at smile. Som et barn."

Sådan skriver jeg i mit nyhedsbrev fra den uge med stilledage, jeg netop har afsluttet på www.gardenoflemons.com
Der er mange forskellige muligheder for at komme afsted i stilhed eller på anden måde få inspiration og/eller glæde og/eller ro og/eller et eller andet andet.

Selve betegnelsen retræte bruges også forskelligt, så læs og undersøg, inden I tager afsted, så I ved, hvad I går ind til. Flere af de organiserede og tilbagevendende findes på www.retraete.dk andre kan findes via din lokale kirke eller annoncer i aviser eller magasiner.
Følg med i mine her på kalenderen.

Læs mere

Skærtorsdagsprædiken: Vi sidder alle med ved bordet – også vi, der sørger

"Jeg hader palmesøndag. Det er en de værste dage på året. Det er den dag, Jesus rider ind i Jerusalem og ved, at han skal dø. De andre ved det ikke. Han ved det. Hans mor ved det ikke. Han ved det. Min søn havde planlagt at dø. Jeg vidste det ikke. Ingen andre vidste det, før han sprang ind i døden for lidt over otte år siden.
Jeg ved, jeg har fejlet som mor. Jeg ved, jeg kunne have gjort mere. Jeg ved, jeg ikke har gjort det godt nok. Det er ikke et martyrium, men fakta, der ikke kan trøstes væk. Gud ved det også, og derfor kan jeg sidde med ved bordet skærtorsdag.
Jeg kan ikke vide, kan aldrig få at vide, om jeg havde kunnet forhindre min søns død. Selvfølgelig ikke. Jeg er ikke almægtig. Men jeg tror på kærligheden. Jeg tror på, at mere kærlighed er bedre end mindre. Og jeg kunne have givet mere. Det kan vi altid.
Det er jo det, vi lige har fået fortalt."
Sådan står der i min skærtorsdagsprædiken.
Jeg er inviteret af præst Else Suhr til at prædike i hendes kirke, Dreslette Kirke på Sydfyn.
Det er jeg meget glad for at få lov til, og jeg har gjort mig umage med min prædiken. Det er et koncentreret rum, man sidder i inde i kirken. Og da især i påsken.
Herinde ligger først den bibeltekst fra Matthæusevangeliets kapitel 26, jeg læser op, og så manuskriptet til min prædiken.
Jeg læser nok ikke ordret op, men jeg mener det samme.
Glædelig påske!

Læs mere

Påsken som hele livet: Sorgen ties ikke væk

Klumme bragt i "Sändaren", 5. april 2023

Palmesøndag er en af de sværeste dage i året for mig. Andre er så glade, så opstemte, forventningsfulde. Søndage holder alle fri, troende som ikke-troende. Netop palmesøndag er ekstra god, fordi påskeferien ligger for. Måske en sen skiferie? Eller solskin i en have et sted?
I bibelens fortælling er det dagen, hvor Jerusalems folk lægger palmegrene på jorden for at byde Jesus ind i byen. Han rider på et æsel. Det ser vi for os, men hvad ser han?
Han ved, at han skal dø.
Det ved de andre ikke.
Han rider direkte ind i døden med åbne øjne. Rank, tror jeg. Beslutsomt. Om det er frivilligt, er ikke relevant. Han tager ikke stilling til sin bestemmelse, da han sidder der. Han har måske været i tvivl før, men er det ikke nu. Han er sorgfuld. Det viser han senere. Men han viger ikke. Beslutningen er truffet.

For mig er det en af de sværeste dage i året.

Læs mere

Læs videre

“JuleJesuskalender – Decembersamtaler til livgivende forundring”

Du bestemmer over dine data

**“JuleJesuskalender – Decembersamtaler til livgivende forundring”**