fbpx
Glædelig jul og godt nytår
20. december 2022

Næste år sker der meget, men også mindre, for jeg vil være mere i skoven, så jeg vælger nøje ud, hvad jeg arbejder med. Måske gør du også det?
Jeg skal være en del sammen med den spanske munk og digter, Johannes af Korset, som jeg skriver om både i “Jeg mødte Jesus” og “Jesuskalenderen”. Han skal blandt andet ham med på Sophienholm 12. januar, og jeg tager på hans museum på den adventsrejse til Andalusien, jeg arrangerer med Unitas Rejser 25.11.-2.12. Den fortæller jeg mere om senere! Jeg fortsætter det berigende arbejde med kurser og retræter. Den i Spanien er udsolgt, men der er plads i maj på Sostrup, hvor jeg er så heldig at være sammen med Daniel Nørgaard, og der er også få pladser i Norge til juni. Derudover arbejder jeg videre med foredrag, podcast, artikler og gudstjenester for DR, men jeg vil lave mindre end før, for jeg vil være mere nede i Rold Skov. Se min foreløbige kalender her.

Jeg håber vi ses i det nye år, og at I får en kærlig jul. Min december er varm og stille. December rummer årsdagen for vores søns død, som min svigerdatter sendte mig blomster til. De glæder. Det gør også årsdagen for Jesu fødsel, som også er en fejring af alle børns fødsel. Også min drengs fødsel. Den glæde kan aldrig tages fra mig.
Som jeg skriver i det sidste kapitel i “Jesuskalenderen”, som I her får som en lille julegave:

Juleaften fejrer vi altings begyndelse, men hvornår begynder begyndelsen? Var det i går eller er det i dag? Ingen ved det. At det nok var om vinteren, er de fleste enige om, ligesom der stod stjerner klar ved cirka juletid cirka år 0, og i følge en gammel jødisk myte bliver man undfanget og dør samme dag. For Jesu vedkommende er det Maria Bebudelse, 25. marts, samme dag som Langfredag kan falde på. Måske er det derfor? Der er mange andre teorier, også om vintersolhverv og bevidst indlemmelse af hedenske skikke, men beviser findes der ingen af.
Behøves de?
Nej.
Det er ikke vigtigt, om han er født den ene eller anden dag.
Da vi et år holdt jul i Cornwall i sønnens lille rækkehus fejrede vi med flæskesteg og risengrød, farmors broderede dækkeservietter og et lattermildt juletræ af plastik. Da gaverne var givet, og mandarinerne spist, kørte hans far og jeg til Treverbyn, små fire kilometer nordpå. Ad mørke snoede veje med hække i mandshøjde og uden modkørende i den forkerte side nåede vi frem til Saint Peter the Apostle Parish Church. En lille, 150 år gammel kirke bygget af det, englænderne kalder ”local rubble”, men med detaljerne sat i egnens karakteristiske Pentewan-sten hentet fra stenbruddet nær havnen af samme navn.
I de fleste kristne lande fejres fødselsdagen ikke med gaver, mad og træ om aftenen, men med kirkegang til midnat som optakt til næste dags morgengry. Denne aften var der iskoldt, som der tit er i engelske kirker om vinteren. Mørkt. Men da de tre fyldige præster i store rober gik i procession op gennem kirkegangen, kom de med lys, der fjernede frostfølelsen i tæerne.
Den ældste gik forrest med et lille barn i armene.
Et lillebitte barn, en dukke i plastik, som han i sine store hænder bar som det mest dyrebare i verden. Han lagde barnet i den tomme krybbe i krybbespillet ved siden af alteret.
Hvis barn?
Jeg trak vejret ind. Mærkede tårer på vej ud i øjenkrogene. De løb. Jeg tørrede dem væk med vanterne.
Intet er mere værdifuldt end et menneskebarn. Hvert sekund fødes et nyt. Hvert og et er sig selv, men også det samme Guds barn, der fødes igen og igen og bæres frem igen og igen for at hyldes og lægges i krybben.
Det er det, vi ønsker for alle børn.
Det er det, vi lover at gøre, når vi fejrer jul. Hvert evig eneste år.

 

 

 

Læs videre

Gå med i mørket

Gå med i mørket

Jeg er glad for at gå i mørket. Som alle andre steder, man går, er det bedst at gå der med åbne øjne.

Sådan skrev jeg forleden på facebook - følg med på min forfatterside derovre her og sådan har jeg tænkt i mange år, men ikke talt så meget om, for det er ikke l ige det, der er mest tidskorrekt at gå op i. Mørket ses (!) i vores tid som alt det, der ikke er godt.

Sådan er jeg også opdraget, men det bliver tydeligere og tydeligere for mig, hvor meget godt, mørket gør og er. Så jeg vil det kommende år gå rundt derinde. Ude på mine gåture og inde i mit sind, min tro, min sorg, i det hjerte, vi alle har.

Torsdag 12. januar kl. 17-20 åbner jeg året med et intimt foredrag om mit forhold til mørkets poet, munken Johannes af Korset, oppe på Sophienholm Kunsthal, som har åbnet dørene for mørket. Jeg er så taknemmelig og rørt over at have fået lov at gå med derind. Kom og deltag og se deres levende udstilling om mørke.

I år vil jeg gå mere, gå mere i lyset, men mest i mørket. Det vil jeg også skrive om. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få i næste uge mit essay om det mørke, der fylder mere end en tredjedel af vores liv, men som vi ikke er så gode til at hjælpe hinanden med at gå i. Tilmeld dig ved at klikke lige her 😉

Hav en dejlig, mørk januar,
Charlotte

PS
Til november arrangerer Unitas og jeg en rejse til Andalusien (I hører mere snart) med besøg på Johannes af Korsets museum i Úbeda og til maj afholder jer stilledage i Spanien med besøg deroppe (det er udsolgt i. år, men næste år er det smukke sted Garden of Lemons igen vært for dagene!) 

Læs mere

DR-gudstjeneste i Budolfi

DR-gudstjeneste i Budolfi

Tredje søndag i advent holder biskop Thomas Reinholdt Rasmussen julegudstjeneste hjemme i min kirke, Budolfi, domkirken i Aalborg, og den har jeg fået lov at afvikle for DR.

Kirken er lige åbnet første søndag i advent efter en omfattende restaurering, så nu står alt og funkler, som I kan s på foto, hvor spirekor og kor sang til festgudstjenesten.

Det bliver også en fest søndag den 18.december. Det er jeg sikker på!

Så mød op i domkirken eller tænd for radioen og få en smuk og givende time.

Læs mere

Læs videre