fbpx
Glædelig jul og godt nytår
20. december 2022

Næste år sker der meget, men også mindre, for jeg vil være mere i skoven, så jeg vælger nøje ud, hvad jeg arbejder med. Måske gør du også det?
Jeg skal være en del sammen med den spanske munk og digter, Johannes af Korset, som jeg skriver om både i “Jeg mødte Jesus” og “Jesuskalenderen”. Han skal blandt andet ham med på Sophienholm 12. januar, og jeg tager på hans museum på den adventsrejse til Andalusien, jeg arrangerer med Unitas Rejser 25.11.-2.12. Den fortæller jeg mere om senere! Jeg fortsætter det berigende arbejde med kurser og retræter. Den i Spanien er udsolgt, men der er plads i maj på Sostrup, hvor jeg er så heldig at være sammen med Daniel Nørgaard, og der er også få pladser i Norge til juni. Derudover arbejder jeg videre med foredrag, podcast, artikler og gudstjenester for DR, men jeg vil lave mindre end før, for jeg vil være mere nede i Rold Skov. Se min foreløbige kalender her.

Jeg håber vi ses i det nye år, og at I får en kærlig jul. Min december er varm og stille. December rummer årsdagen for vores søns død, som min svigerdatter sendte mig blomster til. De glæder. Det gør også årsdagen for Jesu fødsel, som også er en fejring af alle børns fødsel. Også min drengs fødsel. Den glæde kan aldrig tages fra mig.
Som jeg skriver i det sidste kapitel i “Jesuskalenderen”, som I her får som en lille julegave:

Juleaften fejrer vi altings begyndelse, men hvornår begynder begyndelsen? Var det i går eller er det i dag? Ingen ved det. At det nok var om vinteren, er de fleste enige om, ligesom der stod stjerner klar ved cirka juletid cirka år 0, og i følge en gammel jødisk myte bliver man undfanget og dør samme dag. For Jesu vedkommende er det Maria Bebudelse, 25. marts, samme dag som Langfredag kan falde på. Måske er det derfor? Der er mange andre teorier, også om vintersolhverv og bevidst indlemmelse af hedenske skikke, men beviser findes der ingen af.
Behøves de?
Nej.
Det er ikke vigtigt, om han er født den ene eller anden dag.
Da vi et år holdt jul i Cornwall i sønnens lille rækkehus fejrede vi med flæskesteg og risengrød, farmors broderede dækkeservietter og et lattermildt juletræ af plastik. Da gaverne var givet, og mandarinerne spist, kørte hans far og jeg til Treverbyn, små fire kilometer nordpå. Ad mørke snoede veje med hække i mandshøjde og uden modkørende i den forkerte side nåede vi frem til Saint Peter the Apostle Parish Church. En lille, 150 år gammel kirke bygget af det, englænderne kalder ”local rubble”, men med detaljerne sat i egnens karakteristiske Pentewan-sten hentet fra stenbruddet nær havnen af samme navn.
I de fleste kristne lande fejres fødselsdagen ikke med gaver, mad og træ om aftenen, men med kirkegang til midnat som optakt til næste dags morgengry. Denne aften var der iskoldt, som der tit er i engelske kirker om vinteren. Mørkt. Men da de tre fyldige præster i store rober gik i procession op gennem kirkegangen, kom de med lys, der fjernede frostfølelsen i tæerne.
Den ældste gik forrest med et lille barn i armene.
Et lillebitte barn, en dukke i plastik, som han i sine store hænder bar som det mest dyrebare i verden. Han lagde barnet i den tomme krybbe i krybbespillet ved siden af alteret.
Hvis barn?
Jeg trak vejret ind. Mærkede tårer på vej ud i øjenkrogene. De løb. Jeg tørrede dem væk med vanterne.
Intet er mere værdifuldt end et menneskebarn. Hvert sekund fødes et nyt. Hvert og et er sig selv, men også det samme Guds barn, der fødes igen og igen og bæres frem igen og igen for at hyldes og lægges i krybben.
Det er det, vi ønsker for alle børn.
Det er det, vi lover at gøre, når vi fejrer jul. Hvert evig eneste år.

 

 

 

Læs videre

NY BOG: Skriv lidt hver dag – i selskab med Nordens smukkeste malerier

NY BOG: Skriv lidt hver dag – i selskab med Nordens smukkeste malerier

Så har jeg skrevet en ny bog: "Troens almanak 2024"

Den er først og fremmest smuk og et resultatet af et tæt samarbejde med redaktør Pernille Follmann Ballebye.

Bogen er en brugsbog, tænkt som en hjælp til en god vane: Hver dag at sætte lidt tid af til at reflektere over, hvad du har haft at være taknemmelig over netop denne dag.

I bogen, der er smukt tilrettelagt med kunstværker af især kvindelige kunstnere, der afspejler mit nordiske tilhørsforhold, er der plads til, at du som læser hver dag kan notere egne tanker og refleksioner.

Jeg har tillige fundet digte og citater, salmevers og bibeltekster, der (forhåbentlig) kan sætte en personlig og nærværende ramme omkring dagligdagene og højtiderne. Nogle af teksterne har jeg selv skrevet til inspiration. I dem reflekterer jeg især over mit ståsted i verden og i Norden, og over de generationer, der var før, og som vil komme efter. Jeg skriver om at være mor og troende og også barnebarn til en hjemmegående mormor, der var en del af en generation, som ikke fik de samme muligheder og friheder som mig selv.

Læs mere

Vi skal hylde fødslen: Prædiken i Alingsås

Vi skal hylde fødslen: Prædiken i Alingsås

“Vi hylder ikke mirakler. De små fine mirakler. Og de trætte kroppe, der bærer børnene, føder dem, ammer dem. Det er hårdt. Det er det: Jeg har ikke glemt det, men det synes jeg heller ikke, at vi skal. Tværtom. Vi skal se de små børn, alle de så mirakler i det hele taget, som store gerninger, vi skal tage vare på. Hylde. Vi skal fejre kraftgärningerne. De mindste af dem også.
En kvinde, der føder er det mest vanlige, der findes. Vi er alle født. Alle herinde. Det er en helt vanlig situation. Men også den mest mirakuløs,” sagde jeg i min prædiken i Alingsås, søndag 8. oktober, og jeg fortsatte:
“Jeg synes, vi skal tænke over det smukke i, at vi har en tro, hvor det at blive født er helligt. Selve det at komme til verden i vand og blod er helligt. Et mirakel
Da Jesus fødtes døde hveranden mor uden fødslen eller lige efter og lige så mange børn.
Alligevel ville Gud, at hans søn skulle komme til os på samme måde som vi alle kommer til verden.
Det er stor gave, Gud giver os, både kvinder og mænd, alle er vi født.
Men kvinden får en ekstra gave, synes jeg, hun får lov at bære Guds barn.
Gud har tillid til, at vi kvinder kan tage vare på hans børn i mange måneder. Han har tillid til vores kroppe. Vores livmoder, Vores hjerte, vores omsorg.
Tillid.
Gud har tillid til os.
Jeg ville ønske, at nogen havde sagt det sådan til mig dengang jeg var ung gravid og mor.”

Læs mere

Ikke nok med medlidenhed: Nej til aktiv dødshjælp

Ikke nok med medlidenhed: Nej til aktiv dødshjælp

"I år har den danske sommer handlet om Tour de France, selvfølgelig har den det. Jonas Vingegaard er en af dem, alle gerne vil være i familie med. Det er vi også næsten. Om ikke andet, så kender vi nogen, der kender ham, eller vi har selv engang været i Glyngøre, hvor han stammer fra.
Ofte har det cykelløbet været, man er tyet til, når debatten er kørt af sporet, fordi en eller anden har nævnt det, som den danske socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, ønskede, at vi skulle tale om: Aktiv dødshjælp. Ikke krig, ikke miljø, ikke #MeToo, ikke regeringskriser, men aktiv dødshjælp.
Et emne, der er svært at tale om, og som hun har gjort det næsten umuligt at diskutere uden at blive beskyldt for mangel på næstekærlighed."
Sådan indleder jeg min klumme i den svenske avis, Sändaran, som jeg skriver i jævnligt.

Læs mere

Læs videre