Fire stjerner til “Med rank ryg”
16. maj 2021

Sørine Gotfredsen giver i sin anmeldelse i Kristeligt Dagblad fire stjerner til min seneste bog “Med rank ryg”.

“Med denne bog tager Charlotte Rørth nye skridt i sin vedholdende beskrivelse af at være et menneske, der står i forhold til Gud. Og hun gør det på en særdeles oprigtig måde,” skriver Sørine Gotfredsen blandt andet og fortsætter, at bogen fører “frem til nogle interessante tanker om abort, hvilket jo rammer smukt i forhold til statsministerens seneste påstand om, at der angående denne praksis ikke er mere at tale om. Det er der.”

Sørine Gotfredsen er erkender åbent, at hun “er kommet på en lidt vanskelig anmelderopgave”, fordi hun “ikke helt kan identificere sig med” bogens fokus på moderrollen, da hun ikke selv har børn, men med “dette slået fast er jeg dog samtidig sikker på, at en del læsere vil føle sig tiltalt.”

“Det er her – hvor de personlige erfaringer bruges som ledetråd i beskrivelsen af, hvad troen og kristendommen indebærer – at Charlotte Rørth har sin særlige styrke. Hendes syn på børn og liv og moderskab er virkelig værd at lytte til i en tid, hvor basale skabte menneskelige vilkår i identitetstænkningens navn er til konstant dekonstruktiv forhandling.”

”Med rank ryg” er med Sørine Gotfredsens ord “en bog, der bliver siddende i bevidstheden.”

Bogen er udgivet på Bibelselskabets Forlag og kan købes i alle boghandlere.

 

Læs videre

Konfirmander: Kære Gud, giv mig håb

Konfirmander: Kære Gud, giv mig håb

“Kære Gud, jeg håber, du kan give mig håb, for jeg har ikke meget ret af det lige nu.”
Sådan skrev en af de 24 unge, jeg søndag 19. april konfirmerede i Terndup Kirke. Deres og forældrenes anonyme bønner gengav jeg fra prædikestolen, mens jeg så ud over familierne og de nervøse teenagere.
Selv om jeg kun har kendt dem i lidt over to måneder, har de gjort et stort indtryk, hver og en, og jeg håber, jeg ser dem alle igen.
Herunder følger teksten til min prædiken, som jeg stort set fulgte. Det eneste, jeg håber på, er, at alle i kirken fik fat i, at Gud er kærlighed.

Læs mere

Yndlingsord: Havemandsskjorte

Yndlingsord: Havemandsskjorte

“Et af mine yndlingsord er havemandsskjorte. 
Det er den, Jesus har på i Hans Anker Jørgensens salme: Hvad er det at møde den opstandne mester?
For mig er det lige præcis det, Jesus er.  
En mand i en havemandsskjorte. Hvorfor? 
I det andet vers skriver Hans Anker, hvor man kan møde den opstandne mester: Gå hen, hvor I arbejder, elsker, har hjemme, han møder jer der!  
Det er derfor ordet havemandsskjorte er så godt. Det er en hverdagsskjorte. Sådan en skjorte som en god ven kunne have på, når han eller hun kommer forbi en kop kaffe ude i haven.”
Uddrag af min prædiken anden påskedag i Torup Kirke.

Læs mere

Påskedag: Søn af kærlighed

Påskedag: Søn af kærlighed

Han skulle dø for at vise os, at i kristendommen ikke er en religion, hvor mennesket hele tiden skal bevise sit værd og ofre til Gud for at gøre Gud tilfreds. I kristendommen er det Gud, der ofrer. Det er Gud, der elsker os først – og viser det ved at give slip på det menneske, han elsker allermest, sin egen søn. Så kan vi se, at kærligheden fra Gud kommer først, at Gud vil gøre alt for os.  
Og han skulle dø for at vise os, at magthavere gerne slår dem ihjel, der modsætter sig et regime, hvor de stærke har magten. En af grundene til, at Jesus blev slået ihjel var, at han holdt med de svage, ikke med de magtfulde romere og jøder, og han fik mange til at synes det samme som ham: At alle mennesker uanset køn og status er lige meget værd. Sådan så man ikke på mennesker dengang, og også i dag er der mange, der mener, nogle er mere værd end andre. Men ikke Jesus. 

Uddrag af min prædiken påskedag i St. Brøndum Kirke.

Læs mere

Læs videre