Når læsere læser klummer om keramik

6. februar 2021

Hver måned skriver jeg en klumme med overskriften Vid & Sans til bagsiden af avisen Kristeligt Dagblad.

De bliver læst. For hver måned får jeg mail fra læsere, ligesom jeg får mail fra dem, der læser mine nyheds breve – meld dig til her.

Fredag 5. februar skrev jeg om fransk keramik. Skørt. Jeg ved det. Men der var en pointe med at skrive om de fine fade og kander inde bag glasdørene på den store skænk hos udenrigskorrespondent på BBC World News, Hugh Schofield, og om at føle sig “som en påfugl med udslået hale i en glasbutik.”

Jeg må ikke bringe klummen, den må I hente via abonnement på Kristeligt Dagblad her.

Men jeg kan bringe erkendelsen, der ramte mig til slut, hvor jeg afslørede mig selv som antisnob.
“Det er værre end at være en ægte en af slagsen. Pinligt”, skrev jeg og rundede af med følgende:

“Nej, jeg bliver ikke per automatik et favnende og smukt menneske af at bo smukt, men netop derfor har jeg har godt af at leve med påmindelser om andres levede liv i både møbler og bøger.
Men jo, jeg tror faktisk, både jeg og Hugh Schofield bliver mere perspektivsøgende af at bo med ting, der har mere end hundrede år bag sig.
Som for eksempel gammelt fransk lertøj.”

God weekend!

Læs videre

Augustdage: Skriveskole i København

Når de har taget livet af sig. Skriveskole til efterladte kolleger, kammerater og pårørende.

“Det er forskelligt, hvordan vi reagerer og hvornår, men der er stor hjælp at hente i andres erfaringer med at leve som efterladt. Alene det at læse, at jeg ikke er alene med den slags sorg og smerte er en lettelse for mig."

Sådan siger journalist og forfatter Charlotte Rørth. Hendes yngste søn tog for ni år siden sit eget liv i en alder af 22. Hun fik selv hjælp af at skrive, så nu afholder hun skriveskole for andre, der har mistet til selvmord.

Til august holder hun en intensiv fire dages skriveskole for højst 12 deltagere i København fra torsdag til søndag 22.-25. august, hver dag 9.30-15.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Natkirken, Vor Frue kirke.

Læs mere

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin.

Læs mere

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

"I kender fortællingerne. Gang på gang forsvarer Jesus en enkelt kvinde, ofte en synderinde, overfor en gruppe af mænd. Hvorfor?"
Sådan spurgte jeg i søndags, da jeg prædikede i Oslo, og sådan er der blevet spurgt overalt lige siden, evangelierne udkom. Også før.

"Fortællingerne må have været sket, som de er skrevet, for det har været helt og aldeles uforståeligt og revolutionerende, at en mand dengang forsvarede en syndig kvinde," sagde jeg fra prædikestolen i Misjonskirken.

Jeg var invitereret til en samtale med præst Erik Andreassen og til at prædike ud fra fortællingen om den dag, en kvinde gik hen til Jesus, mens han skulle til at spise sammen med andre mænd. Hun giver sig til at vaske hans fødder i sine tårer og tørre dem med sit hår, og han lader hende gøre det. Det må have taget en rum tid, og imens sidder mændene bare der og ser på.

"Hvorfor beskæftiger Jesus sig med de synderinder? Havde han ikke bedre ting at tage sig til," spurgte jeg og tillod mig at svare selv.

"Jeg ved godt, at jeg er kvinde, og at mine ord om andre kvinder let kan affejes som sød søstersolidaritet, men jeg taler faktisk ikke om kvinderne. Jeg taler om Jesus. Det handler om meget mere end kønsroller. Det handler om kristendom. Det handler om det altafgørende skridt, Jesus tager, da han sendes til verden for at gå rundt her. Det handler kristendommens kerne. Først med Jesus bliver kvinderne talt med som mennesker. Det er den store forandring, kristendommen kommer med. Det er den store forskel."

Læs hele prædiken her - eller stream den via link i teksten.

Læs mere

Læs videre

Du bestemmer over dine data