fbpx
Hvilken konsekvens har troen egentlig? Ny serie podcasts på vej
20. marts 2023

I dag er det lettere end i mange år at tale åbent om, at man er troende. Det er godt, mener jeg. Samtale er altid godt.
Men jeg vil vide mere. Nu vil jeg ikke blot tale om tro, men høre mere om, hvad konsekvensen af troen er.

Med andre ord: Jeg tror og so what?

Så i min nye serie af trossamtaler 2.0. går vi et skridt videre. I de kommende afsnit af podcasten Berørth vil du møde nogle af de klogeste og mest vedkommende mennesker fra ind- og udland, som alle har fået mig til at ændre noget i mit liv – blot ved at dele det, de ved og har gjort.

Den første af de den nye generation af trossamtaler handler om naturen.
Den kan kun reddes, hvis vi tager konsekvensen af vores tro. Vi må og skal holde naturen for hellig – præcis som de store, oprindelige religioner altid har gjort det. Det mener en af verdens internationale stjerner udi visdom og viden om mennesker og vores historie med hinanden, Karen Armstrong – som gav sit eneste interview til et dansk medie til Berørth.

Hun har netop udgivet ”Naturens hellige kraft – hvordan vi kan genskabe vores bånd til den naturlige verden” på Kristeligt Dagblads forlag.
Den blev udnævnt af The New Yorker som en af de bedste bøger i 2022 og fik seks hjerter i Politiken.

Den næste tre gæster taler med mig om andre konsekvenser af den tro, der har. Det vil blandt andet handle om kærlighed, loyalitet og kontroltab.

I kan møde en professor og doktor i teologi, der mener, at man som kristen bør blive vegetar, en præst, der ikke rigtigt har brug for Gud, men godt kan nøjes med fortællingen om hans søn, og I kan møde en kvinde på alder med mig, der oplever, at troen tvinger hende til at blive mere rummelig – også overfor dem, der ikke tror som hende. Som mig, for eksempel.

Senere på foråret kommer flere gæster, som trækker klare konsekvenser af kristendommen. Gør du?

Find alle afsnit af podcasten Berørth, hvor du plejer at finde podcast, eller lige her på hjemmesiden (bare klik her, så kommer du derhen). 

 

Læs videre

Augustdage: Skriveskole i København

Augustdage: Skriveskole i København

Når de har taget livet af sig. Skriveskole til efterladte kolleger, kammerater og pårørende.

“Det er forskelligt, hvordan vi reagerer og hvornår, men der er stor hjælp at hente i andres erfaringer med at leve som efterladt. Alene det at læse, at jeg ikke er alene med den slags sorg og smerte er en lettelse for mig."

Sådan siger journalist og forfatter Charlotte Rørth. Hendes yngste søn tog for ni år siden sit eget liv i en alder af 22. Hun fik selv hjælp af at skrive, så nu afholder hun skriveskole for andre, der har mistet til selvmord.

Til august holder hun en intensiv fire dages skriveskole for højst 12 deltagere i København fra torsdag til søndag 22.-25. august, hver dag 9.30-15.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Natkirken, Vor Frue kirke.

Læs mere

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin.

Læs mere

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

"I kender fortællingerne. Gang på gang forsvarer Jesus en enkelt kvinde, ofte en synderinde, overfor en gruppe af mænd. Hvorfor?"
Sådan spurgte jeg i søndags, da jeg prædikede i Oslo, og sådan er der blevet spurgt overalt lige siden, evangelierne udkom. Også før.

"Fortællingerne må have været sket, som de er skrevet, for det har været helt og aldeles uforståeligt og revolutionerende, at en mand dengang forsvarede en syndig kvinde," sagde jeg fra prædikestolen i Misjonskirken.

Jeg var invitereret til en samtale med præst Erik Andreassen og til at prædike ud fra fortællingen om den dag, en kvinde gik hen til Jesus, mens han skulle til at spise sammen med andre mænd. Hun giver sig til at vaske hans fødder i sine tårer og tørre dem med sit hår, og han lader hende gøre det. Det må have taget en rum tid, og imens sidder mændene bare der og ser på.

"Hvorfor beskæftiger Jesus sig med de synderinder? Havde han ikke bedre ting at tage sig til," spurgte jeg og tillod mig at svare selv.

"Jeg ved godt, at jeg er kvinde, og at mine ord om andre kvinder let kan affejes som sød søstersolidaritet, men jeg taler faktisk ikke om kvinderne. Jeg taler om Jesus. Det handler om meget mere end kønsroller. Det handler om kristendom. Det handler om det altafgørende skridt, Jesus tager, da han sendes til verden for at gå rundt her. Det handler kristendommens kerne. Først med Jesus bliver kvinderne talt med som mennesker. Det er den store forandring, kristendommen kommer med. Det er den store forskel."

Læs hele prædiken her - eller stream den via link i teksten. 

Læs mere

Læs videre