fbpx
Det troede du ikke: 80 pct af danskerne siger, de har behov for det åndelige
14. marts 2023
Måske er vi generelt mere optagede af tro, end vi selv tror. For selvom mange ikke taler højt om have brug for Gud eller noget mellem himmel og jord, erkender otte ud af ti danskere, at de inden for den seneste måned har mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov. Det dokumenterer verdens hidtil største undersøgelse af vores åndelige og eksistentielle behov.

Af Charlotte Rørth, også bragt på www.POV.International

Har du haft trang til at bede? Leder du efter en større mening med det hele? Har du haft brug for at gå i kirke? Søger du en indre ro?

Kan du svare ja til mindst et af de fire spørgsmål, så er du, som folk er flest.

Det viser verdens største spørgeskemaundersøgelse om menneskets åndelige og eksistentielle behov. Den er gennemført er forskere fra Syddansk Universitet og er netop offentliggjort her i The Lancet Regional Health – Europe, et af lægeverdenens mest prestigegivende tidsskrifter.

Åndelige og eksistentielle sider af livet er vigtige

”Religion og spiritualitet er ikke noget, mange taler med andre om her i Danmark, så man kan let komme til at tænke, at det ikke betyder noget særligt for os.”

“Men danskerne er i meget høj grad optagede af de åndelige og eksistentielle sider af livet. Det dokumenterer vores undersøgelse klart,” fastslår førsteforfatter på studiet, læge Tobias Anker Stripp, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, SDU over for POV.

Over 80 pct. af de over 25.000, der svarer i undersøgelsen, havde i løbet af måneden inden mærket mindst ét ”stærkt” eller ”meget stærkt” åndeligt behov.

åndelig tro eksistens
Foto: Patrick Fore, Unsplash

“Vi plejer at måle på fx kirkegang for at finde frem til, hvor optagede folk er af deres åndelige liv. Men ved i stedet at spørge dem direkte om, hvad de selv synes, de har brug for, får vi et meget præcist billede af, hvad de egentlig går op i.”

“Og de går op i deres åndelighed, de har eksistentielle overvejelser, de funderer over tro. Det viser deres svar med al tydelighed,” uddyber professor Niels Christian Hvidt, også fra Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, der for snart otte år siden igangsatte undersøgelsen.

Bryd tabuet – tal mere om tro og eksistentielle emner i sundhedsvæsenet

Forskerne opfordrer på baggrund af tallene til, at vi taler mere åbent om eksistentielle emner, både i privatlivet og på arbejde.

”Vi skal blive bedre til at tale sammen om det åndelige og eksistentielle, herunder om døden, så vi kan hjælpe hinanden i de svære stunder. Det vil øge vores livskvalitet, helt enkelt,” siger Niels Christian Hvidt.

Både han og Tobias Anker Stripp ser især et stort behov for forandring i sundhedsvæsenet.

”Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom.”

“Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop,” siger Tobias Anker Stripp til POV.

Det er ikke svært at gå i gang

“Vores undersøgelse viser, at relativt få spørgsmål faktisk kan identificere størstedelen af dem, der potentielt har et behov på det her område,” siger Tobias Anker Stripp og fortsætter:

“Jeg drømmer om, at man havde et fast sæt af spørgsmål til det her emne, når folk fx bliver indlagt på hospitalet – eller hvis man er hos sin egen læge.”

“Vi spørger jo også ind til, om folk ryger eller drikker, selvom ikke alle gør det. Det er, fordi vi ved, at det er vigtigt for deres sundhed. Og det er det eksistentielle og åndelige altså også.”

At undersøgelsen offentliggøres i så anerkendt et tidsskrift og med så grundig fagfællebedømmelse er et stort skridt på vejen, mener han.

Det er især dem, der selv synes, de har en ringe sundhedstilstand, lav livstilfredshed og/eller dårlig trivsel, som i undersøgelsen viser sig at have større åndelige og eksistentielle behov end gennemsnitsborgeren har.

Dem, der går allermest op i deres åndelige liv er ikke overraskende dem, der også har en religiøs eller åndelig praksis med for eksempel regelmæssigt at meditere eller bede.

Giv jer selv noget at tale om
– stil dig selv (og dine venner og familie) de 20 spørgsmål

Behov relateret til indre fred:
…at fordybe dig i naturens skønhed?
…at hvile et sted, der giver dig fred og ro?
…at finde indre fred?
…at tale med andre om din frygt og bekymring?

Behov relateret til generativitet/generøsitet:
…at give noget af dig selv?
…at trøste nogen?
…at give din livserfaring videre til andre?
…at blive forsikret om, at dit liv har været meningsfuldt og værdifuldt?

Eksistentielle behov:
…at afklare uafklarede aspekter af dit liv?
…at finde mening i sygdom og/eller lidelse?
…at tale med nogen om meningen med livet?
…at tale med nogen om muligheden for et liv efter døden?
…at tilgive nogen fra en bestemt periode af dit liv?
…at blive tilgivet?

Religiøse behov:
…at bede sammen med nogen?
…at nogen beder for dig?
…at bede for dig selv?
…at deltage i en åndelig / religiøs ceremoni (fx en gudstjeneste eller andet fælles ritual)?
…at læse bøger med et åndeligt / religiøst indhold?
…at vende dig mod en højere magt (fx Gud, Allah, engle, helgener, Universet)?

Læs flere af mine artikler på POV her.

Læs videre

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin.

Læs mere

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

"I kender fortællingerne. Gang på gang forsvarer Jesus en enkelt kvinde, ofte en synderinde, overfor en gruppe af mænd. Hvorfor?"
Sådan spurgte jeg i søndags, da jeg prædikede i Oslo, og sådan er der blevet spurgt overalt lige siden, evangelierne udkom. Også før.

"Fortællingerne må have været sket, som de er skrevet, for det har været helt og aldeles uforståeligt og revolutionerende, at en mand dengang forsvarede en syndig kvinde," sagde jeg fra prædikestolen i Misjonskirken.

Jeg var invitereret til en samtale med præst Erik Andreassen og til at prædike ud fra fortællingen om den dag, en kvinde gik hen til Jesus, mens han skulle til at spise sammen med andre mænd. Hun giver sig til at vaske hans fødder i sine tårer og tørre dem med sit hår, og han lader hende gøre det. Det må have taget en rum tid, og imens sidder mændene bare der og ser på.

"Hvorfor beskæftiger Jesus sig med de synderinder? Havde han ikke bedre ting at tage sig til," spurgte jeg og tillod mig at svare selv.

"Jeg ved godt, at jeg er kvinde, og at mine ord om andre kvinder let kan affejes som sød søstersolidaritet, men jeg taler faktisk ikke om kvinderne. Jeg taler om Jesus. Det handler om meget mere end kønsroller. Det handler om kristendom. Det handler om det altafgørende skridt, Jesus tager, da han sendes til verden for at gå rundt her. Det handler kristendommens kerne. Først med Jesus bliver kvinderne talt med som mennesker. Det er den store forandring, kristendommen kommer med. Det er den store forskel."

Læs hele prædiken her - eller stream den via link i teksten. 

Læs mere

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud?  Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Læs videre