fbpx
Hjælp andre ved at skrive: Lær her hvordan
11. juli 2022

Vil du skrive, så det kommer andre ved?
Vi har alle liv, der er værd at dele. Vores erfaringer og tanker kan gøre godt for andre. Ved at formulere, hvordan vi har det, kan vi mindske følelsen af ensomhed og anderledeshed hos andre.
Jeg ved det.
Jeg har selv prøvet det.

Takker for at dele

De gange, jeg har oplevet noget livsomvæltende, har det hjulpet mig, at andre har haft skrevet om noget lignende.
Og de gange, jeg selv har skrevet bøger, har jeg fået tusindvis af mails, breve og beskeder, og bliver stoppet på gaden, i toget og senest i flyet på vej hjem til Aalborg.
Langt de fleste siger tak. Tak, fordi du deler, siger de kort sagt til mig.
Og jeg siger tak til dem, at de deler. Med mig og måske også med andre.

Gavner andre

Nogle er generte og har det bedst med at leve et tilbagetrukket liv. Det skal de have lov til. Vi andre, der er mere åbenmundede, skal tale og skrive, så de får fred.
Så på forhånd tak til dig, der vil skrive.
Jeg vil så gerne hjælpe dig til at skrive, så andre får mest muligt ud af at læse, hvad du skriver.
Det er alle tiders at skrive for sig selv og som terapi, men det kan jeg ikke lære dig. Men jeg kan lære dig at skrive, så det kan gavne andre.
Det kræver værktøjer, omtanke, stor omhu og nysgerrighed.

Nu med personlig respons

Derfor har jeg etableret min skriveskole (som du kan læse mere om her) og derfor udvider jeg den nu med personlig respons på skrift og i samtale over zoom.
På præcis de tidspunkter, der passer dig, kan du lære direkte af mine erfaringer og viden hentet gennem 30 års skrivearbejde som forfatter og journalist.
Vi skriver på hver vores måde og skal ikke være ens.
Du skal skrive på din måde, men jeg kan hjælpe dig til at skrive, så læserne kan få det ud af teksten, som du ønsker.
Jeg giver dig udførlig respons både skriftlig og mundtligt på:

a. Dit formål med bogen
b. Din egen rolle i bogen
c. Dit valg af form
d. Dit sprog

Vil du have mere end en samtale, aftaler vi det.

Husk: Læseren er venlig

Inden, du går i gang, vil jeg gerne minde dig om, at læseren gerne vil læse det, du skriver.
Læseren er nysgerrig og vil gerne lære dig at kende. Læseren kan lide dig. Læseren er venlig.
Du skal ikke præstere som til en eksamen. Du skal slappe af og stole på, at du og læseren får en god stund sammen, at I kan bevæge hinanden.
Det er der, det sker, når du skriver og derefter læses.
Du bevæger læseren.

Berører hinanden

Når du bevæger og berører læseren, skaber du bevægelse. Så sker der noget.
Det er det, dine ord kan gøre.
Berøre og bevæge. Er det ikke utroligt? Vi kan hjælpe hinanden med ord.
Jeg glæder mig til, at du kommer i gang.
Se videoerne og læs de tilhørende ark, når du vil, og send tekst til mig, når det passer dig. Jeg svarer som regel hurtigt med et tidspunkt, vi kan tale sammen på.

Med dig til her!

God skrivelyst,

Charlotte

Læs videre

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Guide: Hvad siger man lige, når en eller anden har mærket Gud?

Efter, jeg havde holdt foredrag i Vor Frue Kirke i Svendborg forleden aften, trak en af præsterne, Gitte Meyer Jørgensen, mig til side og fortalte, at mange mennesker er kommet til hende efter at have haft møder med engle, set et syn med Jesus, hørt Guds stemme, sanset et guddommeligt nærvær, følt sig omkranset af lyst og meget andet.
Nu ville hun gerne tale med mig om, hvad hun skulle sige til dem?
Mennesker har altid haft religiøse oplevelser, og altid er de gået til præster med dem. Det gjorde jeg selv. Hun rådgav mig eminent, men siden har jeg gang på gang erfaret, at mange præster ikke føler sig klædt på til den del af opgaven.
Det undrer mig stadig, for Bibelen er fuld af oplevelser. Og den er fuld af vejledning i, hvordan man skal rådgive til at leve med dem og lade dem få den forrygende forandringskraft, de har. Min korte vejledning bygget på lige dele praksis og bibellæsning falder i syv trin.

Læs mere

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

Forstår vi, hvad han viser os: Ikke kun kønsroller, men også kønsroller

"I kender fortællingerne. Gang på gang forsvarer Jesus en enkelt kvinde, ofte en synderinde, overfor en gruppe af mænd. Hvorfor?"
Sådan spurgte jeg i søndags, da jeg prædikede i Oslo, og sådan er der blevet spurgt overalt lige siden, evangelierne udkom. Også før.

"Fortællingerne må have været sket, som de er skrevet, for det har været helt og aldeles uforståeligt og revolutionerende, at en mand dengang forsvarede en syndig kvinde," sagde jeg fra prædikestolen i Misjonskirken.

Jeg var invitereret til en samtale med præst Erik Andreassen og til at prædike ud fra fortællingen om den dag, en kvinde gik hen til Jesus, mens han skulle til at spise sammen med andre mænd. Hun giver sig til at vaske hans fødder i sine tårer og tørre dem med sit hår, og han lader hende gøre det. Det må have taget en rum tid, og imens sidder mændene bare der og ser på.

"Hvorfor beskæftiger Jesus sig med de synderinder? Havde han ikke bedre ting at tage sig til," spurgte jeg og tillod mig at svare selv.

"Jeg ved godt, at jeg er kvinde, og at mine ord om andre kvinder let kan affejes som sød søstersolidaritet, men jeg taler faktisk ikke om kvinderne. Jeg taler om Jesus. Det handler om meget mere end kønsroller. Det handler om kristendom. Det handler om det altafgørende skridt, Jesus tager, da han sendes til verden for at gå rundt her. Det handler kristendommens kerne. Først med Jesus bliver kvinderne talt med som mennesker. Det er den store forandring, kristendommen kommer med. Det er den store forskel."

Læs hele prædiken her - eller stream den via link i teksten. 

Læs mere

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Nyhedsbrev om gamle skjorter

Hvis, du vil begynde dine morgener godt, kan du tænde for Sveriges Radio. De taler smukt og syngende og ind imellem taler nogle af mine yndlingsmennesker. Som i morges, hvor Tomas Sjödin, præst i Göteborg og forfatter til flere bøger, medvirkede.
Han og Lotta har tre sønner. To af dem er døde, men som jeg talte med ham om i min podcast, Berørth, så lever de med dem i dagligdagen, som vi gør med vores søn. Svenske, som de er, har de kludetæpper i deres hus. Det har vi også i køkkenet. En gave fra min søster, som vi ser og står på hver eneste dag.
Denne morgen i radioen fortalte Tomas om det tæppe, han også før har skrevet om, som ligger under deres lille fika-bord i køkkenet. Et tæppe, han og Lotta fik vævet af tøj, deres to sønner havde brugt. Nu var det blevet slidt. Men kan man smide det ud?  Nej.
De fik det repareret, og da de åbnede pakken med det nyvaskede og omvævede tæppe, måtte de stå side om side og se, at det nu var finere end nogensinde.
Jeg genkendte gerningen. Vi går i Frederiks tøj alle sammen. Jeg i hans sweatshirt, hans far i poloerne, hans brødre især i sportstøjet. Og jeg er ved at gøre klar til en sommerkjole i patchwork af hans og brødrenes ternede skjorter. Ja, de gamle skjorter skal komme til ære og værdighed igen.
Når jeg gør det, altså syr om og bruger arvet tøj, så gør jeg, som kvinder har gjort i århundreder. Ikke alene får vi det bedste ud af det, vi arbejder også på samme tid med vores sorg. Vi bærer de døde med os, bærer minder og sorg på samme tid.
Læs mere i den seneste udgave af mit nyhedsbrev, hvor der også er en komplet oversigt over foråret og forsommerens kurser og retræter.

Læs mere

Læs videre