fbpx

Højskolecamping

Højskole Camping

Højskole campingen byder på en blanding af foredrag og sang, aftenfortællinger, vandreture og udflugter. Overnat i dit telt, campingvogn, autocamper eller en lejet hytte. Deltag i programmet én dag eller alle dagene. Charlotte Rørth gæster os 22.-23.august.

Det var grænseoverskridende for Charlotte Rørth at tale åbent om sine pludselige religiøse oplevelser i sin debut,“Jeg mødte Jesus”, Informations Forlag, 2015. Men bogen blev en bestseller og har gjort det langt mere almindeligt at tale åbent om tro. Hør hende fortælle om den vilde rejse, der gjorde hende til en offentlig person, samtidig med, at hun mistede sin yngste søn.
Hvordan lever du sådan til hverdag med din tro her i 2023? Hvordan gør du egentlig? De spørgsmål får Charlotte Rørth meget ofte. Hun svarer gerne, men vil også inspirere til debat. Hvordan kan tro gøre en forskel for vores liv i Danmark i dag? Hvilke konsekvenser har den?