fbpx

Spirituelle oplevelser – samtale med Hyldemor

Foredrag & debat

Samtale om spirituelle oplevelser – Med Charlotte Rørth og Hyldemor

07.11.23
I ældre tider var skumringstimen et skel mellem verdener, og man troede, at guder, ånder og andre mystiske væsener kom frem på dette tidspunkt. Denne aften vil vi sætte os godt rette i vintermørket og byde dem velkommen.

I dagens Danmark kan det være tabubelagt at tale om spirituelle og overnaturlige oplevelser. Men i aften deler vi vores erfaringer.

Hvordan kan vi blive bedre til at tale om spiritualitet og tro på tværs af trosretninger og overbevisninger og finde genklang og måske endda gode råd hos hinanden?

Vi har indbudt to kvinder med hver deres indgang til det spirituelle og håber på, at publikum også vil deltage med fortællinger og erfaringer.

Læs mere her

Charlotte Rørth

Charlotte Rørth er forfatter og journalist og fik stor succes med debuten Jeg mødte Jesus, der er udgivet i seks lande. Hun skriver bøger, holde foredrag og arrangerer kurser og retræter og har desuden været vært på udsendelser om tro på DRK, DRP1, Radio4 med flere.

Hyldemor

Maria Lisette Jacobsen, også kendt som Hyldemor, er arkæolog og tidligere museumsinspektør. Hun har 18 års erfaring med nordisk shamanisme og har arbejdet med den shamanistiske urteguru Susun Weeds viden om urtekundskab.

Arrangementsrække: MØRK ER NOVEMBER

I november når mørket begynder at brede sig, mødes vi til snak, sang, musik og stille stunder om lyset og mørket.

Næsten alle årets fester har fra gammel tid været en fejring af lyset. Men lyset stråler netop så klart, fordi det er mørkets modsætning.

Mærk mørkets eftertænksomhed – lad os gå mørket i møde sammen!

 

”Mørk er november og løvfaldet slut, 

vandet begynder at fryse, 

lyset fra solen og blomsterne brudt – 

da må vort hjerte selv lyse… ” 

Thorkild Bjørnvig, 1959