fbpx

Heldagsfejring af Areopagos i Helligåndskirken

Areopagos inviterer alle interesserede til 100-års fødselsdag den 2. april 2022 i Helligåndskirken.

For 100 år siden i 1922 oprettede missionærerne Karl Ludvig Reichelt og Notto Normann Thelle et brødrehjem for buddhistiske og taoistiske munke i Kina. Nutidens Areopagos har rødder helt tilbage til den begivenhed og fejrer derfor 100 års jubilæum i år.

Fejringen starter med en festlig gudstjeneste i Helligåndskirken ved strøget i København. Her vil Ole Skjerbæk Madsen, tidligere missionspræst i Areopagos, lede gæsterne gennem en liturgi inspireret af mødet mellem Øst og Vest.

Teologiprofessor og forfatter Notto Thelle, der er født og opvokset på Tao Fong Shan, fordi hans forældre var udsendt dertil af Areopagos, holder prædikenen.

Salmedigter Merete Bandak har skrevet en smuk salme i anledning af 100-års jubilæet, som skal synges for første gang i en større forsamling ved gudstjenesten. Areopagospræst Torsten Borbye Nielsen har komponeret en fin ny melodi til den.

Tonerne af nykomponeret kinesisk meditationsmusik vil også fylde kirkerummet under gudstjenesten, da kinesiske Zhang Yu vil spille for os.

Efter festgudstjenesten er der frokost i Helligåndskirken, hvorefter alle inviteres til det årlige medlemsmøde. Interesserede er velkomne til at deltage i årsmødet eller gå en tur på strøget, indtil der serveres kaffe og kage cirka en times tid efter.

Om eftermiddagen har Areopagos inviteret journalist Charlotte Rørth, filosof Emil Hageman og buddhist Tenzin Drolkar til en spændende paneldialog over temaet ”Vi søger sandhed sammen”. Dialogen vil blive ledt af radio- og tv-vært Anders Laugesen.

10.30: Jubilæumsgudstjeneste i Helligaandskirken, København
12.00: Frokost
13.00: Medlemsmøde
14.00: Kaffe og kage med små overraskelser undervejs
15.30: Paneldialog over temaet ”vi søger sammen” med journalist Charlotte Rørth, filosof Emil Hageman og buddhistiske nonne Tenzin Drolkar. Moderator er radio- og tv-vært Anders Laugesen.
17.00: Gå-meditation, for dem der har brug for en lille pause.

18.00: Festmåltid for de tilmeldte med dryp og oplevelser undervejs
20.30: Koncert med sangerinde og pianist Nenia Zenana og bassist Thomas Roswall.
21.15: Generalsekretær Silje Kvamme Bjørndal afslutter fejringen