fbpx

Debat om kristendom i Odense

Hvis du ikke kender Charlotte Rørth – jeg selv har kun hørt om hende ved et tilfælde for ikke så længe siden – så skal du læse noget om hende her. Det kan betale sig, skriver de på www.naesbyhovedbrobykirke.dk

Charlotte har skrevet flere bøger, er en travl foredragsholder og ikke mindst journalist og interviewer. Også andre er meget optaget af hende, fx på Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad DRs P1 og TV2s GO’morgen Danmark. Hun har været med i DRs tv-serie “Jeg mødte Jesus” og i Radio4. Du kan også høre flere af hendes egne interviews som podcast.

Et jeg synes er mægtig spændende, er et interview med Eske Willerslev, du ved ham DNA-professoren fra Københavns og Cambridge universiteter.

Interviewet starter med spørgsmålet: Hvornår er du blevet senest berørt af Gud? og Eske svarer: ”altså, man kan sige, hvor jeg sådan personligt er berørt det er nok en del år siden, men det betyder ikke at jeg ikke er blevet berørt siden, det er sådan set så sent som i går […]”

Og han forklarer som videnskabsmand, hvor grænsen for videnskaben går: ”[…] hvis du tager to meget fundamentale ting i videnskaben, det er hvordan skaber man liv – det er den ene, og hvad sker der efter du dør – altså det kan nærmest ikke blive mere fundamentalt, det er noget som vi alle går igennem. Der har været meget fokus på i videnskaben på det med at skabe liv, for vi kan jo ikke gøre det, altså skabe liv fra ikke liv. […] Den anden dimension, som ikke er blevet talt så meget om, er det der med døden, altså hvad sker der efter døden. […] Så jeg er meget grebet af det for øjeblikket […] for mig er det klart […] at der er en dimension ved livet og døden som vi ikke forstår, altså som vi ikke kan forklare videnskabeligt, forstå videnskabeligt …

Du læser her små udpluk fra starten af interviewet, men hør selv https://www.charlotteroerth.dk/podcast-beroerth/