Indlæser Foredrag og arrangementer

« Alle Foredrag og arrangementer

Med Bibelselskabet på Silkeborg Højskole AFLYST

19. juni kl. 14:00 - 16:00

Silkeborg Højskole afholder for 7. gang sommerkursus med Bibelselskabet. I år med titlen; “Alting har en tid. Sommerhøjskole om mennesker, tro og fortællinger.”

Charlotte Rørth vil taler om sin bog “Gud, du er jo lige her”, om sin tro, sin sorg, sit liv.

Oplev en uge med samtaler om tro, kunst, kristendom og Bibelen set fra alle vinkler. Vi inviterer forfattere, kunstnere, salmedigtere, præster, filminstruktører og komponister ind og beder dem give et bud på, hvordan Bibelens fortællingerne om Gud og mennesker fascinerer og præger dem.

Højskoleugen er en uge med tid til at græde og en tid til at le, en tid til at tie og en tid til at tale, en tid til at gemme hen og til at kaste bort, som Prædikerens Bog siger det. Kurset er samtidig en klassisk højskoleoplevelse med samtale, foredrag, fællessang, udflugter, workshops og samvær med andre, der også interesserer sig for kristendom, tro, eksistens og Bibelens uendelige facetter.

Generalsekretær i Bibelselskabet, Birgitte Stoklund Larsen, udtaler om højskoleopholdet:

“Sorg og glæde, svigt og kærlighed, liv og død. Både i Bibelen og på højskolerne tages de største og de vigtigste temaer op, så kombinationen af Bibel og højskole er helt oplagt for den, der vil hive en uge ud af kalenderen for at tage livtag med de store spørgsmål. Bibelselskabet og Silkeborg Højskole har de seneste år samarbejdet om en velbesøgt højskoleuge om Bibelen, vores kulturs vigtigste bog. Det er klassisk højskole med foredrag og kunst, med sang og samvær. Det er en stor glæde igen at være med til at invitere til højskoleuge med Bibelen som omdrejningspunkt.

Alting har en tid 2020

Detaljer

Dato:
19. juni
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
, ,

Sted

Silkeborg Højskole
Platanvej 12
Silkeborg, 8600 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
www.silkeborghojskole.dk