1. Julekalender om 11 år med Jesus – kan man overleve med fornuften i behold

Skrevet af dec 1, 2019

Kan man som kulturkristen, kritisk journalist møde Jesus helt fysisk to gange og overleve med fornuften i behold?
Læs min julekalender og bedøm selv.

1. december 

“Det begynder onsdag aften d. 28. november 2008, da jeg er til byfest i Baeza i det sydlige Spanien.
På den skrånende plads, hvor Calle del Rojo bliver til Calle Doctor Ojeda, falbyder sydspanske madammer brændte mandler og meget andet godt. En lille karrusel kører rundt og rundt. Børnene ler i mørket. Deres ansigter har alle farver i tivolilyset. Røde, grønne, gule, blå. Mænd står ved tønder og får deres små glas øl, copitas, spiser oliven til og slår med armene i fagter, der løser verdenssituationen. Der er bannere og muzak i luften over os alle, for i overmorgen er det navnedag for byens helgen, San Andrés. Han har også givet navn til kirken, vi går ind i, Iglesia de San Andrés.
I det propfyldte kirkerum med kridhvide hvælvinger og en altervæg, der lyser op af gyldne statuer og Maria med Jesus på armen, er messen til hans ære netop forbi. Kirkegængerne rejser sig fra træbænkene og hilser til alle sider på naboer, fætre, kusiner og brødre. Pludselig verfer en lidt rund sortklædt kone i flade sko og et tørklæde i sin venstre hånd folk til den ene og anden side, indtil hun står lige foran mig. Hun er så lille, under halvanden meter, at hun ser op på mig, mens hun trækker vejret hektisk og højlydt.
– Du er udvalgt, siger hun og hiver forpustet mine hænder ind til sig og knuger dem hårdt for sit bryst.
Jeg er sikker på, at hun tager fejl af mig og en anden og prøver høfligt at vriste mig fri, men hun strammer grebet om mine håndled og stirrer målbevidst og genkendende på mig. Nikker.
– Hvad hedder du, hvor kommer du fra, hvad laver du?
Hun siger, godt, godt, bien bien, og klapper sine hænder sammen om mine, da hun hører ordet journalist, periodista.
– Så er det derfor, du er udvalgt, siger hun.
– Du skal fortælle den vigtigste historie i din tid, så hør nu efter, escuchame, fortsætter hun, og hendes tørklæde bliver varmt mellem vores hænder.
– Jorden vil gå under og kun dem, der tror, vil reddes. Og du skal fortælle det til alle.
Hun trækker vejret.
Der opstår få sekunders tavshed mellem hende og mig – mig, der er her på pressetur, på arbejde. Som flere gange før inviteret af Den Spanske Stats Turistbureau, der tilrettelægger rejser med foredrag og guidede ture for journalister og fotografer, så vi kan bringe artikler i vore hjemlande om steder og seværdigheder i Spanien, der ikke er kendte i forvejen. Denne tur til Jaén, Úbeda og Baeza inde i Andalusiens bjerge med fokus på olivenolie og kultur er kommet hektisk i stand. På grund af sygdom og afbud manglede de en, der kunne tale spansk, som jeg nogenlunde kan efter studentereksamen i sproget og en udefinerbar tilpashed ved landet, som jeg har rejst rundt i siden, jeg tog på Interrail i shorts. Turistbureauet havde ringet mandag, som turen begyndte onsdag. Jobbet og familien sagde ja, og nu står jeg her med en fremmed kvindes hænder om mine og aner ikke, at jeg er på vej ind i en periode af mit liv, hvor jeg måske vil miste min forstand, min mand, mit job, mine venner, mig selv.
Denne dag begynder det, der ikke slutter, men som denne bog handler om.”

Uddrag fra “Jeg mødte Jesus – bekendelser fra en modvillig troende”, udgivet 2015, Informations Forlag