At følges ad

Skrevet af okt 14, 2018

V0gpp9n5Rqe9nWkhOvQmbw

Han er 91 år, don Fernando, hans søster, Apollonia, lidt yngre, sygeplejeren Diego og hans søster Mari Carmen er på alder med mine sønner. Vi fem sad flere timer sammen og talte om døden, troen, taknemmeligheden og Mari Carmens døje med at få taget kørekort.

Venskaber kommer i alle størrelser.

Don Fernando lyttede, da jeg i maj 2009 fortalte ham om det syn med Jesus, jeg tre måneder forinden havde haft i hans sakristi, arbejdsværelse, da han var kapellan og holdt messe i La Sacra Capilla de El Salvador. Jeg er Úbeda, hvor jeg er nogle dage, som jeg har været det hvert halve år siden.

Her har jeg dyrebare venskaber.

Mit forhold til Jesus kalder jeg et venskab, omend det er svært at kalde det noget som helst. Jeg ved godt, det lyder ubegribeligt. Det er det også. Men det er der. Forholdet, altså, og det er virkeligt.
Også mit forhold til Don Fernando er enestående. Og til Appolonia. Det er, som om vi kan tale om alt uden filter, fordi jeg dengang var hudløst ærlig og frygtsom, og de to tog imod mig med koncentration og , ja, kærlighed. Som varer ved.

Andrea Pezzini, guiden, der så mig sidde der og lytte til Jesus i 15-20 minutter og orkede at høre mig genfortælle, har været ved min side lige siden. I utallige timer har vi talt om alt det, vi ikke forstår, men har sanset, og vi ler, også når vi ser fotos som dette fra forleden.

IMG_2264

Venskaber kan også være flygtige, næsten ikke registrerbare, men alligvel betydningsfulde, som når en gruppe rejsende med Kulturrejser Europa var i Úbeda samtidig med mig, og vi delte timer sammen i sakristiet.

675ec9b3-cc04-4de3-8da8-7f278c794f73

At stå, hvor han stod, er stadig meget bevægende, og jeg kan ikke andet end at stå stille lidt derfra. En meters penge, cirka.

Ellers går jeg meget rundt her. For et venskab kan man vel også have med en by, tænker jeg, og drikker kaffe kendte steder og sad på bænke, hvor jeg plejer til morgenmessen.

W7tyJQAgTdqRt4UaWQhkhQ

 

Læs mere om Úbeda her, hvor jeg har samlet artikler (link)