9. Manier og depressioner, black outs, epilepsi, psykoser, overgangsalder og hormonforstyrrelser

Skrevet af dec 9, 2019

9. december

“En nat i slutningen af marts 2009 skriver jeg klokken 01:08 en mail til min mand, der er ude at rejse.

Hej skat,
Jeg sidder og læser om det, Steen, Michael og Dorrit og den mærkelige mand i Málaga siger, jeg har. Og græder. For det er det, de siger, og det er så mærkeligt, så mærkeligt at læse mine oplevelser beskrevet.
Jeg er helt rundtosset, glad og lettet, men også dybt rystet, jeg har jo ikke bedt om det her, det vælter bare ind.
De kalder det en kundalini awakening
http://kundaliniawakeningseminars.com/howitworks.html
Og den der gule klump, jeg har mærket lige i mellemgulvet er den tredje chakra, som det hedder, og den er eksakt beskrevet, som jeg føler den. Det er altså voldsomt, det her.
Jeg prøver bare at være glad for det, se det som en gave, men det fylder så meget indeni.
Nu tager jeg mig et glas vin og prøver at sove.
Kys

Men jeg sover ikke. Jeg ryster af lettelse over, at andre har prøvet noget lignende og skrevet om det. Jeg drikker vinen og læser og læser. Kigger på ord og tegninger og tænker, at det slet ikke kan have noget med mig at gøre, men genkender på samme tid mig selv som i et spejl. Det er så præcist, at jeg samtidig føler mig adskilt og fremmedgjort, for jeg er ikke sådan en mærkelig én, der går i gevandter, sidder i skrædderstilling, snakker om chakraer, siger dybe lyde og ansvarsløst melder sig ud af det samfund, vi er født ind i, som jeg fordomsfuldt synes om dem, der skriver om sådant.
Det letter, at psykoanalytikeren C. G. Jung har anerkendt fænomenet. Da han holdt foredrag om det i Zürich i 1932, gengav han kundalini-processen som en valid måde at beskrive menneskets erfaringer med det ubevidste. Han og andre mener, det er ens egen underbevidsthed, der kommer frem.
Jeg genkender alt i processen, på nær det afgørende, årsagen, meningen, Jesus. Jeg kan ikke digte den mand frem, jeg så i sakristiet. Jeg har hverken før eller siden set en mand magen til. Det må komme udefra. Ikke fra mit liv, ikke fra min forstand, men hvorfra så? Jeg er i tvivl, også efter at have læst om kundalini, så jeg tager senere til landets førende lægelige eksperter i det, der kan minde om mit forløb. Jeg tager til Dianalund, til epilepsihospitalet Filadelfia, jeg tager til lederen af forskningsafdelingen på Neurocenter Hammel, og jeg læser alle artikler om anerkendt forskning i alt, der er det mindste beslægtet med blot dele af mine oplevelser.
Mit eget naturvidenskabelige tankesæt og min viden vil umiddelbart sætte mig ind i et regnestykke med manier og depressioner, black outs, epilepsi, psykoser, overgangsalder og hormonforstyrrelser. Det virker absurd at bruge så fremmede ord om den krop, der sidder her på skrivebordsstolen og computeren i et dansk hjem. Men kundalini rummer alle de fysiske forandringer, forløbet af dem, hovedpinen, vægttabet, forelskelsen og synet. Så her i martsnatten nyder jeg, at der er nogle, der kan sætte ord på og system i det, jeg oplever. Jeg svælger i flokfølelsen, trækker vejret gennem genkendelsen.”

Uddrag fra “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende”, 2015