4. Jeg ved, hvor døren er

Skrevet af dec 4, 2019

4.december

“Hvordan kan jeg vide, hvad det er, når jeg ikke ved det?
Hvordan kan jeg vide, at det lys er Gud, når der ikke er nogen, der ved, om Gud er til?
Mit liv er bygget på viden, mit job, mit land. Alt hos os bygger på, at man stiller spørgsmål, leder efter bevis, får svar, lærer mere over tid, men nu ved jeg pludselig noget, jeg ikke vidste for en halv time siden og ikke kan bevise. I bilen på vej på arbejde genspiller jeg sekunderne langs kanten af skoven. De synes som kommende fra en løgnagtig amerikansk tv-prædikant, men hvis ikke, jeg tror på, hvad jeg selv erfarer, hvordan kan jeg så stole på andre, som jeg gør hver eneste dag på arbejde, hvor jeg interviewer folk og stoler på det, de siger?
Kort tid efter sker der mere.
Mine nætter begynder at blive skåret over af en drøm om en dyb stemme, der kalder bag en stor, tung dør af mørkt egetræ. Døren ind til kapellet i Úbeda. I drømmen er døren lukket, og det burde den ikke være. Det er dag, og da er døren altid åben, ved jeg i drømmen. Solen er bleg og usikker, det må være en formiddag tidligt på året. En lille brise tager i de sprøde blade i platantræet til højre for døren. Folk går forbi, dagligdags snakkende. De lader sig ikke mærke med, at døren er lukket og ser heller ikke ud til at høre den stemme, der kalder derindefra. Det er en mandsstemme, der først kalder pænt og høfligt, men langsomt bliver mere og mere insisterende. Til sidst er den så beordrende og barsk, at jeg vækker mig selv. Jeg ved, hvor døren er. Men jeg ved endnu ikke, hvor stor en betydning, det får for mit liv, at jeg vælger at åbne den.”

Uddrag fra “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende”, 2015