23. En selvhjælpsbog med tips til bønner og gøremål kan ikke hive ham derind

Skrevet af dec 23, 2019

23. december

Man kan ikke hele tiden gå rundt og tænke, hvad Jesus nu ville have gjort, men man kan øve sig i at se mere kærligt og overbærende på det meste.

Det lykkes ikke altid. Langt fra. Men at være uperfekt er ikke en undskyldning for ikke at forsøge at blive bedre. Hele tiden. Aldrig at blive tilfreds er en god drivkraft til altid at gøre sit ypperste, men den kræver også stor overbærenhed overfor en selv, fordi man aldrig vil nå et mål.

Alle kan have ham i sig, har ham i sig. Når jeg kan, kan alle andre også. For nej, Guds rige er ikke en himmel, vi kommer til, når vi dør. Det er en måde at være i live på, hvor vi ved, at Gud er i os alle sammen, og derfor er vi fælles om både at have ham i os og være menneske. 

Der er intet mål, ingen færdig opskrift. Heller ikke på at vedligeholde og udbygge ens spirituelle liv. Mine oplevelser viser, at der er mange veje op til bjerget Karmel, som Johannes af Korset skrev. Andre bruger bøger. Nogle mediterer.

En selvhjælpsbog med tips til bønner og gøremål kan ikke hive ham derind.

Tværtimod er det vægringen mod at tro på almengyldige løsninger, ydmygheden, der kan åbne.

At få sparket døren så eftertrykkeligt ind, som ham den grøn/blå/gråøjede gjorde den februar-dag i sakristiet, var ikke en del af en uddannelse, et meditativt arbejde, en omvendelse, endsige en strategi for en livsforbedring, selvrealisering eller et diakonisk drive om at gøre noget godt for menneskeheden. 

Det skete bare.

Vi mødtes. 

Vi var der begge.”

 

Uddrag fra “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende”, 2015