20. Han giver mig akademisk rygdækning

Skrevet af dec 20, 2019

20. december 

“Hos os i denne tid er naturvidenskabeligt beviseligt og logisk opbygget viden det bedste. Den viden gør os trygge, den er velkendt og overskuelig, kan ligge i et regneark, er funktionel og blottet for store pludselige forandringer og samfundsmæssige og private følelsesudbrud. Den slags viden er god, men den vil altid være bagudrettet.
Man kan kun bevise noget, der er sket, og som man allerede forstår.
Nøjes man med at handle efter den slags erfaringer, vil man kun kunne gå ad kendte stier. Alt det ukendte skal man finde på helt andre måder.
Man kan bygge videre på de eksisterende logikker, der har virket frem til nu, og ad den vej skabe en model, der kan se fremad. Måske.
Man kan dog ikke ligefrem bevise, at det er en fremgangsmåde, der dur. Gang på gang overraskes mennesket af sin egen uvidenhed. Måske fordi vi har glemt Thomas af Aquinas, filosoffen og dominikanerpræsten, der levede fra cirka 1225-1274. Han er en af den katolske kirkes mest brugte teologer, men ret ukendt i Norden.
Han mener, der er to slags viden: En, man kan erhverve sig ad intellektets vej. Og anden, man kommer til gennem kærlighed og enhed med Gud.
Den første slags viden kan føre langt på alle områder, også det religiøse, og det er her, Aristoteles’ dyder, som Thomas gav ny fylde i sin tids samfundsdebat, befinder sig. De dyder kan man lære via intellektet, mente han om dem, der kaldes kardinaldyderne: visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse.
Men de næste tre dyder, tro, håb og kærlighed, kan ikke erhverves gennem det, vi kalder viden. Den viden, der i Thomas’ definition er viden erhvervet via intellektet. For at nå disse tre dyder, skal den anden form for videnstilegnelse i arbejde. Der skal hengivelse til, åbenhed, og – i følge ham – hjælp fra Gud. Kun når man er set af ham og vover at anerkende det, kan man nå den lykke, som Thomas af Aquinas mener, alle har adgang til.
Thomas af Aquinas er den, der intellektuelt mest præcist formulerer og anerkender, at min nye viden har værdi på linje med fremlæst viden. At jeg har mødt Jesus er i hans definition lige så valid en viden om hans eksistens som en historisk udredning. Hans ord lægger spiren til et mod om en dag at fortælle flere om det, der er sket med mig.
Han giver mig akademisk rygdækning og med min opdragelse er det næsten en nødvendighed, hvis jeg skal tage min nye viden ud i det almindelige liv.”

Uddrag fra “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende”, 2015