2. Når der sker noget, der ikke kan ske

Skrevet af dec 2, 2019

 

2. december

“Da jeg vågnede i morges, var jeg ellers et almindeligt veltænkende væsen med studentereksamen og journalistuddannelse, fast forankret som de fleste i Danmark i den sunde fornuft. Født i 1962, opvokset, uddannet og uden oprør velskolet i en ateistisk om end akademisk respektfuld ånd. Jeg var en helt almindelig tilpas og rejsende journalist, der havde fortrængt alt om gårsdagens spådom om, at jeg er udvalgt.
Jeg var på job fra klokken ni, havde blokken med, kuglepen ligeså, var i arbejdshumør, så jeg spurgte og skrev på læsernes vegne. Ude på olivenoliefabrikken Castillo de Canena kørte røde lastbiler med årets sidste høst fra de endeløse plantager af mange generationers plantede oliventræer, hvis rækker tegner striber på kryds og tværs på alle bjerge og i alle dale på hele egnen. Den gyldne olie pumpede rundt i glasrør og ned i ståltanke, flaskerne klirrede, de fik etiketter på, luften var fed af flere hundrede år gammel jord. Olien har været egnens levebrød i flere årtusinder, historien lever videre i det iskolde laboratorium inde i Úbeda, hvor videnskabelig viden skal sætte sanser på formel, og olien prøvesmages som vin i små blå glas. En professionel smager fra kooperativernes fælles kvalitetsmærkning kom med ark med spørgsmål om smagen. Var den bitter? Sød? Smagte den af træ? Af blomster?
I formiddags var livet konkret og overhovedet ikke mystisk, men nu har de andre forladt kapellet, og jeg står i sakristiet fyldt op af blødt bly, og jeg bevæger mig ikke, men er i en tilstand så behagelig, at den overgår alt, også nysgerrigheden. Andrea (Pezzini, guide, red.) kommer tilbage, stopper op og stirrer.
– Jeg kan ikke bevæge mig, siger jeg til ham.
– Hvorfor er der sådan et lys omkring dig, spørger han.
Vi står lidt der og ser på hinanden.
– Hvorfor er der sådan et lys omkring dig, gentager han.
– Hvorfor kan jeg ikke bevæge mig, gentager jeg.
– Der er sket noget med dig, siger han, tager mig fast om skuldrene og fører mig ud.
– Jeg kan gå, konstaterer jeg dumt.
– Du må ikke tro, at jeg er sådan en, der tror, siger han så.”

Uddrag fra “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende”, 2015